Forår betyder påske ved Tadre Mølle
Hver dag i påsken byder på herlige muligheder for at komme foråret i møde og være sammen i de naturskønne omgivelser i Elverdamsdalen.
Påsken og foråret bliver for alvor skudt i gang skærtorsdag, når køerne bliver sat ud på de grønne enge omkring Tadre Mølle. Det er altid et skønt syn at se de glade køer komme ud. Alle er velkomne til at være med.
Langfredag er der plads til håndværk og fordybelse, når påskeværkstedet åbner. Her kan du prøve at filte påskeæg, lave uld-lam og garnkyllinger i hyggelige omgivelser med kyndig vejledning.
Påskesøndag og 2. påskedag byder Tadre Mølle på den populære ”æggerafting” ned ad Taderød Bæk, hvor der konkurreres i, hvilket æg der kommer først ned til broen ved Tadre Møllevej.
Der males traditionelle påskeæg med vandfaste farver, som man kan bruge til den store æggerafting ned af bækken.
Aktiviteter på Tadre Mølle i påskedagene:
Køerne kommer på græs ved Tadre Mølle skærtorsdag 14. april kl. 12:00
Påskeværksted langfredag den 15. april fra kl. 11:00-15:00
Æggerafting er påskesøndag og 2. påskedag den 17. og 18. april fra kl. 12:00-16:00
Besøg Møllen
Du kan naturligvis også besøge den gamle vandmølle, og se hvordan man har malet mel i gamle dage. I udstillingen kan du gå på opdagelse i et stykke dansk møllehistorie, og i cafeen kan du købe lækre spise- og drikkevarer serveret af Tadre Mølles Venner.
Og så kan du selvfølgelig kombinere det med at trave en tur i de skønne naturomgivelser i skovene omkring Tadre Mølle.
Tadre Mølle har normal åbningstid i påsken 14.-18. april. alle dage kl. 11:00-16:00.
Tid, pris og sted
14., 15., 17. og 18. april
(Ingen aktiviteter lørdag den 16., men museum og cafe er åbent)
Kl. 11-15
Tadre Møllevej 23
4320 Hvalsø
Alm. entré. 35 kr. for voksne. Børn og unge under 18 år: Gratis.
Kontakter
Søren Stegger Søndergaard Jensen
Tlf:21 51 73 21soerenssj@romu.dkBilleder
Information om ROMU
ROMU har som statsanerkendt museum det kulturhistoriske ansvar for Roskilde, Frederikssund, Lejre og Egedal kommuner. ROMU har til opgave at indsamle, registrere, bevare, forske i og formidle kulturarven og gøre den vedkommende for borgere og samfund. ROMU udspringer af Roskilde Museum, der blev etableret i 1929. I dag driver museumsorganisationen 10 museer og besøgssteder.
ROMU har ansvaret for daglig ledelse og drift af Fondsorganisationen bag kulturarven ved Roskilde Domkirke og står overordnet for realiseringen af Verdensarvscentret.
Følg pressemeddelelser fra ROMU
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROMU
Oplev Lejres smukke natur og historie på gratis guidede vandreture7.5.2025 08:01:14 CEST | Pressemeddelelse
Er du nysgerrig på Lejres fortidsminder og spændende historie - eller vil du gerne blive klogere på sagnhelten Beowulfs eventyr, Harald Hildetands høj eller gudinden Nerthus i Herthadalen? Så tag med på en historisk sommervandring.
Gl. Kongsgaard markerer 100 år som museum med festlig sæsonåbning2.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Søndag den 1. juni inviterer ROMU, Lejre Museumsforening og det frivillige havehold traditionen tro til sæsonåbning på Gl. Kongsgaard – og i år bliver det ekstra festligt. I 2025 er det nemlig 100 år siden, Gl. Kongsgaard blev åbnet som museum, og det skal fejres med manér.
Arbejderhistorisk langbordsmiddag på Lützhøfts Købmandsgaard1.5.2025 15:45:01 CEST | Pressemeddelelse
Til hverdag kan du dufte, føle, høre, se og smage historien på den gamle købmandsgård i Roskilde. Nu kan du komme endnu tættere på hverdagen for 100 år siden, når museet indbyder til arbejderhistorisk langbordsmiddag den 20. maj med et måltid hentet ud af historiens kogebøger
Sommersucces gentages: Tag med til middelalderens magtfulde Roskilde15.4.2025 14:34:33 CEST | Pressemeddelelse
I starten af august bliver tiden skruet tilbage på Roskildes centrale Stændertorv, når ROMU for andet år i træk afholder Roskilde Middelalderdage. Der vil være aktiviteter, musik og et væld af gode historier for hele familien, når Roskildes rolle som stor og magtfuld middelalderby sættes i fokus.
Mød påskens dunede superstjerner i Lützhøfts Købmandsgaard27.3.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Kom i påskestemning på købmandsgården: Nus de nyfødte kyllinger, tril eller farv æg og gå på jagt efter påskeharens skatte i købmandsgårdens krinkelkroge.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum