Lolland Kommune

Ældre & Sundhed inviterer til speeddating på Skovcentret

Del
Har du lyst til at arbejde med mennesker? Overvejer du at tage en SOSU-uddannelse? Eller har du allerede uddannelsen og søger job? Så kom forbi Skovcentret i Nakskov onsdag den 6. april kl. 9-12. Her kan du høre om muligheden for at få et sommerferiejob på et plejecenter eller i et udekørende team i Lolland Kommune og om de gode chancer for en efterfølgende elevplads eller ansættelse. Repræsentanter fra Ældre & Sundhed står klar til en ”speeddate”, hvor I kan møde hinanden og hver især få svar på jeres spørgsmål. Måske der er et match.

Sommeren nærmer sig, og til den tid vil der som altid være behov for ferieafløsere til Lolland Kommunes plejecentre og udekørende teams. For at gøre flere opmærksomme på muligheden for sommerferiejob tager kommunen i år en lidt utraditionel metode i brug. Sektoren Ældre & Sundhed har nemlig valgt at invitere alle interesserede til uforpligtende speeddating på plejecentret Skovcentret i Nakskov.

”Vi har valgt at kalde det speeddating, fordi det i første omgang er en uformel og kort snak og ikke en egentlig ansættelsessamtale. Det er en måde at skabe rum for, at vi på en mere uhøjtidelig måde kan møde dem, der er interesserede i et sommerferiejob, og de kan møde os, så vi hver især kan få svar på de indledende spørgsmål om hinanden og se, om der er gensidig interesse,” siger Karin Hansen med et smil. Hun er teamleder og rekrutteringskoordinator i Ældre & Sundhed, og hun glæder sig til at hilse på dem, der kommer, uanset om de allerede er uddannet inden for faget eller drømmer om at blive det.

”Hvad enten man er faglært eller gerne vil opnå erfaring inden uddannelsesstart, så er man meget velkommen til at deltage den 6. april og høre om, hvad vi kan tilbyde. Vi har ledige sommerferiejob på både plejecentre og i udekørende teams mellem juni og september, og der er mulighed for dialog om mødetider og antal timer. Efter et job som sommerferieafløser er der desuden rigtig gode chancer for at få forlænget sin ansættelse eller for at få et tilrettelagt uddannelsesforløb med elevplads i Lolland Kommune,” fortæller hun.

Du behøver ikke tilmelde dig for at deltage i arrangementet, som finder sted på Skovcentret, Helgenæsvej 1, Nakskov onsdag den 6. april kl. 9-12.

PROGRAM

Kl. 9-10: Velkomst og udlevering af forskellige materialer. Der vil blive informeret om:

  • Ansættelse i Ældre & Sundhed
  • Opgaver i Ældre & Sundhed
  • Muligheder for job og uddannelse, når sommerferien er slut
  • Uddannelsen til social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent

Kender du allerede til faget, er du velkommen til at springe præsentationen over og først møde op til anden del af programmet. 

Kl. 10-12: Speeddating

  • Her kan du møde teamledere og medarbejdere og fortælle kort om dig selv og dine ønsker, ligesom du kan få svar på spørgsmål om jobbet.
  • Jobcentret vil også være til stede på dagen til at svare på spørgsmål.

Du må meget gerne medbringe CV og eventuel ansøgning på dagen, men du behøver ikke. Ønsker du efterfølgende at søge job som ferieafløser, skal du sende en formel ansøgning, og du vil herefter blive indkaldt til en egentlig jobsamtale.

Pressen er velkommen til at deltage i arrangementet.

(Vedhæftet: Foto af Karin Hansen)

Nøgleord

Kontakter

Karin Hansen
Rekrutteringskoordinator og teamleder
Ældre & Sundhed, Lolland Kommune
Tlf. 23 24 01 80
Mail: kahan@lolland.dk

Billeder

Rekrutteringskoordinator Karin Hansen
Rekrutteringskoordinator Karin Hansen
Download

Information om Lolland Kommune

Lolland Kommune
Lolland Kommune
Torvet 3
4930 Maribo

54 67 67 67http://www.lolland.dk/

Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Teatermagi ruller ind på Maribo Torv: Det Kongelige Teaters Postyrium gæster Lolland1.5.2025 09:31:38 CEST | Pressemeddelelse

Børn i Lolland Kommune kan glæde sig til en ganske særlig kulturoplevelse, når Det Kongelige Teaters rullende børneunivers, Postyrium, kommer til Maribo Torv. I dagene 6.-10. maj får alle børn og deres voksne mulighed for at prøve kræfter med teatertrylleriets verden, når Postyrium løfter scenetæppet for alt det forunderlige og sjove, teatret kan. Det er gratis at være med.

Kjær & Lassen vinder hovedentreprisen på Havnebygningen i Nakskov10.4.2025 09:32:09 CEST | Pressemeddelelse

Efter en udbudsrunde med fire bydende virksomheder er entreprenørfirmaet Kjær & Lassen blevet valgt som hovedentreprenør på renoveringen af Havnebygningen i Nakskov. Der er givet en tilbudssum på 25,77 millioner kroner, og projektet realiseres som en del af Nakskov 2030-initiativet med støtte fra A.P. Møller Fonden, der har bidraget med godt 50 millioner kroner til renoveringen af Havnebygningen og Honnørkaj.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye