Balance Danmark: Første opgør med massiv uddannelsescentralisering er taget
”I Balance Danmark har vi kæmpet en hård kamp for flere decentrale uddannelser, og vi har aldrig lagt skjul på, at det ganske enkelt er en forudsætning for et Danmark i bedre balance. Med dagens brede politiske aftale er det første opgør med en massiv centralisering på uddannelsesområdet taget. Det er godt for sammenhængskraften i Danmark, det er godt for erhvervslivet i store dele af landet, og det er godt for de tusindvis af unge mennesker uden for de store universitetsbyer, som nu får bedre adgang til en videregående uddannelse,” siger Kim Ruberg, bestyrelsesformand i Balance Danmark.
I aftalen fremgår det, at uddannelsesinstitutionerne i de fire store byer skal nedskalere optaget med 6,4 % frem mod 2030. Omkring 2.400 af pladserne udflyttes, mens ca. 1.950 af pladserne nedskaleres. Derudover kan yderligere op mod 2.000 nye uddannelsespladser etableres uden for de fire største byer frem mod 2030, ligesom det er ambitionen, at der kommer yderligere 1.800 nye uddannelsespladser på de fire store velfærdsuddannelser uden for de største byer.
”Realiseres alle planerne, kan områderne uden for de fire store byer se frem til ca. 6.200 nye uddannelsespladser. Der er dog ingen tvivl om, at vi gerne havde set, at partierne var gået endnu mere ambitiøst til værks og fastholdt et reduktionskrav i de fire store byer på 10 %. Ikke mindst set i lyset af de faldende ungdomsårgange og den massive vækst i antallet af uddannelsespladser i de fire store universitetsbyer siden 2010,” siger Kim Ruberg.
Med dagens brede politiske aftale hæves grundtilskuddet til decentrale uddannelsesudbud fra 2 mio. kr. til 4 mio. kr. pr. udbudssted fra 2023 og frem. Samtidig hæves taxametertaksten til udbud uden for de største byer med 5 pct. i 2023 og 2024, 6 pct. i 2025 og 2026 og 7 pct. fra 2027 og frem.
”Det er helt afgørende, at partierne forbedrer økonomien på de decentrale uddannelsesinstitutioner. Det kan godt være, at det på den korte bane koster lidt ekstra at etablere og fastholde bæredygtige decentrale uddannelser, men på den lange bane er det en sund investering for Danmark, da alternativet er, at virksomheder og arbejdspladser flytter ud af landet, fordi erhvervslivet ganske enkelt ikke kan få den arbejdskraft, de mangler,” siger Kim Ruberg.
Der er afsat ekstraordinære etableringsmidler til i alt 41 nye uddannelsesudbud. Samlet set har aftalepartierne prioriteret 805 mio. kr. i etablerings- og udviklingsmidler fra 2021-2028.
”Økonomien bag de 41 nye uddannelsesudbud ser god ud. Det skal partierne have stor ros for. Vi er dog bekymret for økonomien bag de resterende knap 75 udbud, som uddannelsesinstitutionerne frem mod 2030 har en ambition om at etablere uden for de fire store byer. Her er der ikke afsat ekstraordinære etableringsmidler. Det vil vi arbejde hårdt for bliver prioriteret de kommende år, ligesom vi naturligvis vil sikre, at ambitionerne bliver ført ud i livet, og at politikerne fastholder et fokus på at sikre endnu flere gode decentrale uddannelser i fremtiden,” siger Kim Ruberg.
Kontakter
Kim Ruberg
Bestyrelsesformand
Tlf. 40 300 500
Martin Ø. CarstensenChef for Politik og Kommunikationmac@balance-danmark.dk
Tlf:23 71 00 43Information om Balance Danmark
Balance Danmark er en partipolitisk uafhængig organisation, der kæmper for et Danmark i bedre balance.
Følg pressemeddelelser fra Balance Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Balance Danmark
Kommunerne står sammen: KL foreslår bred udligningsanalyse23.1.2025 21:40:30 CET | Pressemeddelelse
Balance Danmark roser KL for at have samlet alle landets 98 borgmestre bag en klar og tydelig anbefaling til regeringen om behovet for en bred og grundig analyse af det kommunale tilskuds- og udligningssystem.
49 borgmestre foreslår stor analyse af udligningssystemet20.9.2024 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
I et brev til regeringen og medlemmer af Folketinget foreslår 49 borgmestre sammen med Balance Danmark, at der igangsættes en gennemgribende analyse af det kommunale tilskuds- og udligningssystem.
Balance Danmark: Mange gode initiativer i regeringens landdistriktsudspil22.8.2024 10:48:43 CEST | Pressemeddelelse
Balance Danmark roser regeringens landdistriktspolitiske udspil for at indeholde vækstfremmende initiativer og have fokus på lokal beslutningskraft.
Centraliseringen fortsætter: Tusindvis af nye statslige arbejdspladser til hovedstaden30.1.2024 07:01:57 CET | Pressemeddelelse
Antallet af statslige arbejdspladser i hovedstaden er steget markant fra 2022 til 2023, viser ny analyse fra Balance Danmark. Samlet har hovedstaden fået tilført over 12.000 nye statslige arbejdspladser siden 2015.
Regeringen placerer nye uddannelser klogt18.1.2023 10:36:21 CET | Pressemeddelelse
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) har godkendt 33 nye uddannelsesudbud. Halvdelen bliver placeret uden for de fire store byer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum