Topdanmark A/S

Nordea køber Topdanmarks livs- og pensionsselskab

Del

Topdanmark har netop indgået en aftale med Nordea, Nordens største bank, som køber Topdanmark Livsforsikring. Selskabet bliver Nordeas danske liv- og pensionsselskab. 

Topdanmark Livsforsikring blev stiftet i 1972 og er siden vokset til aktuelt at være Danmarks femtestørste kommercielle pensionsselskab med over 225.000 kunder. 

Pensionsselskabet har en stærk position i blandt andet SMV-segmentet og er markedsledende på en række områder inden for skræddersyede sundhedsløsninger og rådgivning om forebyggelse. 

“Det er en stor og speciel dag for Topdanmark. Vi har i mange år haft en fordel ved at have skadesforsikring og pension samlet i én koncern til gavn for både kunder og aktionærer. Når vi alligevel vælger at acceptere et købstilbud, er det fordi, vi mener, at Nordea er den helt rigtige aktør til at drive og videreudvikle Topdanmark Livsforsikring, og fordi det giver nye muligheder for vores skadeforsikringsselskab,” siger Peter Hermann, adm. direktør i Topdanmark. 

Med handlen styrker vi samtidig det tætte, strategiske partnerskab mellem Nordea og Topdanmark. Vi kommer også fremover til at jagte synergier mellem skade- og livsforsikring, fremover bliver det blot gennem et stærkt partnerskab, da Topdanmark fortsat skal sælge livsforsikringer og pensionsløsninger fra Nordea til vores kunder. Det flugter med vores strategi om vækst gennem partnerskaber, “ siger han.  

Markedsledende bank- og opsparingsløsninger
Samarbejdet mellem Nordea og Topdanmark blev lanceret januar 2020 med en fælles ambition om et stærkt kundefokus og ønsket om at sikre kunderne god rådgivning og førende løsninger. Det har på få år resulteret i et stadigt voksende antal fælleskunder, både privat-, landbrugs- og erhvervskunder. 

“Vi er glade for at kunne offentliggøre aftalen. Topdanmark Livsforsikring er et rigtigt fint strategisk match og øger vores eksponering til det danske detailmarked for opsparing. Vi kender Topdanmark fra vores nuværende samarbejde om skadesforsikring og ser frem til at udvikle Topdanmark Livsforsikrings forretning i Nordea,” siger Mads Skovlund, leder af privatkundeforretningen i Nordea Danmark. 

”Fremover vil Nordeas danske kunder få fordel af vores markedsledende bank- og opsparingsløsninger. Vi vil tilbyde Topdanmark Livsforsikrings produkter til Nordeas kunder via vores førsteklasses digitale platforme og omfattende filialnet,” siger han.  

Købet er betinget af myndighedsgodkendelser og forventes gennemført i andet halvår af 2022. Topdanmark modtager en købesum svarende til en goodwill på 1,5 mia. kroner. 


//
 

Fakta: Topdanmark Livsforsikring 

  • Danmarks femtestørste kommercielle pensionsselskab med over 225.000 kunder og en aktuel markedsandel på 9,6 procent. 

  • Selskabet forvalter omkring 90 mia. kroner (AUM)og havde i 2021 bruttopræmieindtægter på 10,36 mia. kroner.

  • Topdanmark-koncernen har omkring 2.400 medarbejdere, hvoraf cirka 300 er ansat i Topdanmark Livsforsikring.

  • Det blev grundlagt i 1972 som ‘AU/MLU livsforsikring gs.’ og blev i 1985 omdannet til aktieselskabet ‘Topdanmark Livsforsikring A/S.’ 

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Links

Information om Topdanmark A/S

Topdanmark A/S
Topdanmark A/S
Borupvang 4
2750 Ballerup

https://www.topdanmark.com/

Topdanmark er landets næststørste forsikringsselskab og fjerdestørste kommercielle pensionsselskab.

Vi er 2.400 medarbejdere, der hjælper flere end 110.000  erhvervs- og landbrugskunder og over 500.000 privatkunder i hele landet. Det har vi gjort siden 1898, hvor grundstenen til Topdanmark blev lagt.

Følg pressemeddelelser fra Topdanmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Topdanmark A/S

Risiko for kraftig regn og lokale skybrud: Her er 5 gode råd til boligejere31.5.2025 17:17:53 CEST | Pressemeddelelse

Årets første skybrud kan ramme Danmark søndag. DMI varsler risiko for kraftig regn og lokale skybrud over hele landet, undtagen Bornholm, søndag den 1. juni. Det får forsikringsselskaberne Topdanmark og If til at opfordre danskerne til at tage forholdsregler allerede i dag. ”Vi vil gerne hjælpe vores kunder med at forebygge skader, og med det aktuelle varsel vil vi gerne opfordre vores kunder til at tage deres forholdsregler. Vi følger naturligvis situationen tæt,” siger Helene Ibsen, boligchef i Topdanmark. Skybrud defineres som mindst 15 mm regn på 30 minutter, og ifølge DMI kan det blive aktuelt i store dele af landet – særligt i Jylland, men også på Sjælland og Fyn. ”De typiske skader, som vores kunder bliver ramt af ved skybrud, er vand i kælderen, vandskader gennem utæt tag, kloakvand op gennem toiletter, vand gennem åbne vinduer og døre samt manglende rensning af tagrender og brønde, der giver indtrængende vand,” siger Helene Ibsen. Hos Topdanmark og If opfordrer man boligejere

Forsikringsselskaber advarer: Drop ukrudtsbrænderen18.5.2025 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse

Det knastørre vejr får nu forsikringsselskaberne If og Topdanmark til at advare mod brug af ukrudtsbrænder. ”Vi vil på det kraftigste fraråde danskerne at bruge ukrudtsbrænder, når det er så tørt som nu. Selv en lille gnist kan lynhurtigt antænde en brand,” siger Lama Chehade, skadesdirektør i Ifs danske forretning. Ukrudt pibler i øjeblikket frem i haven, og det får hvert år nogle haveejere til at ty til andre metoder end lugejern og mælkebøttejern. Men brugen af ukrudtsbrændere kan være særdeles farlig under de nuværende tørkeforhold. Fredag og lørdag nåede DMIs tørkeindeks over 9, hvilket betød, at vi fik sæsonens første to nationale tørkedøgn. Det er ikke set så tidligt på året i de 21 år, som DMI har data fra. Det betyder, at der i gennemsnit mangler cirka 90 millimeter nedbør i de øverste jordlag i hele landet, men de nuværende prognoser viser ikke meget regn i den nærmeste fremtid. ”Vi forventer i den kommende periode at se anmeldelser om brande i huse, skure og carporte, der er

Tusindvis af danskere ramt af tyggeskader24.4.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Topdanmarks kunder gør i høj grad brug af muligheden for at få dækket skader på tænderne gennem ulykkesforsikringen, og det er særligt en type tandskade, der fylder i statistikkerne. Det viser tal fra Topdanmark, et af landets største forsikringsselskaber. I efteråret 2023 gjorde forsikringsselskabet det muligt for sine kunder at få dækket tyggeskader under ulykkesforsikringen. Det har ført til, at antallet af skader på Topdanmarks ulykkesforsikring er steget markant fra 2023 til 2024, hvor tyggeskader stod for knap 25 pct. af alle skader på ulykkesforsikringen. ”Vi oplever, at kunderne gør hyppigt brug af denne dækning, og at de er meget tilfredse med den. Det er vi rigtig glade for, men vi vil samtidig opfordre danskerne til at være forsigtige, når de sætter tænderne i en række fødevarer,” siger Rasmus Ruby-Johansen, skadesdirektør i Topdanmark. I Topdanmark er det erfaringen, at fødevarer som stegt flæsk, slik, som er hårdt, og brød med kerner giver danskerne tyggeskader. ”Man bør v

Topdanmark med løftet pegefinger: Tusindvis kommer til skade, når de laver havearbejde16.4.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Ifølge DMI kan påsken byde på varmt vejr, og det kan få mange danskere til at gå i haven for at slå græsset eller klippe hækken. Men gør det med omtanke, lyder opfordringen fra Topdanmark, et af landets største forsikringsselskaber. Topdanmark modtager hvert år anmeldelser fra kunder, der er kommet til skade i haven, og de mange ulykker i haven mærker Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus også til – særligt i foråret og sommeren. Tal fra Ulykkes Analyse Gruppen fra Odense Universitetshospital viser, at akutmodtagelsen ved Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus registrerede 828 tilskadekomne efter havearbejde i 2024. Det svarer til ca. 12.500 årligt på landsplan. ”Vi ser desværre mange ulykker relateret til havearbejde, fordi folk ikke er vant til så hårdt fysisk arbejde, og fordi de ikke er forsigtige eller opmærksomme nok. Man kan komme rigtig galt afsted, og man bør derfor tænke sig om en ekstra gang, før man flytter et ton fliser eller klipper hæk i flere meters

Peter Hermann har valgt at stoppe, når Topdanmarks integration i If er gennemført6.2.2025 07:40:32 CET | Pressemeddelelse

Peter Hermann har valgt at stoppe som adm. direktør i Topdanmark og viceadm. direktør i If, når Topdanmark er integreret i If 1. juli 2025. Integrationen betyder, at Topdanmark bliver en del af Nordens største forsikringsselskab og det næststørste forsikringsselskab i Danmark med en markedsandel på 21 procent. ”Jeg er stolt over den transformation, som Topdanmark er lykkedes med de seneste syv år. Sammen med dygtige medarbejdere har vi trods store forandringer formået at skabe stærke resultater med en solid kerneforretning, ansvarlig vækst og stigende tilfredshed blandt medarbejdere og kunder. Det betyder, at Topdanmark i dag er et fokuseret, moderne og veldrevet forsikringsselskab, der skaber værdi for kunder, aktionærer og samfundet,” siger Peter Hermann. Sampo-koncernens købstilbud på Topdanmark i august 2024 indledte Topdanmarks integration i If, som er ejet af Sampo. ”Det har været vigtigt for mig at bidrage til integrationen, og sammen har vi lagt en klar plan frem mod den juridi

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye