Fra 12-tals-student til elev i grønlandsk byggemarked

Når Kirstine Vestergaard i øjeblikket tager på sine daglige gåture til og fra arbejdet i STARK, er det med synet af sne, der ligger på de høje sletter i Nuuk på Grønland. Det var næppe sådan, hun havde forventet, at hendes dagligdag ville være for fire år siden, da hun stod med huen i hånden fra handelsskolen i Odense. Planen var, at hun skulle bruge sit høje gennemsnit fra ungdomsuddannelsen til at søge ind på en længere videregående uddannelse. Sådan gik det som bekendt ikke.
”Jeg var måske lidt den der 12-talspige, som kunne komme ind alle steder efter gymnasiet, og jeg har altid selv sagt, at jeg i hvert fald ikke skal være ligesom min far, der arbejder i et byggemarked. Derfor var det overraskende for mine venner og familie, da jeg takkede ja til en elevplads. Men jeg har aldrig fortrudt, at jeg gik denne vej, for min tid som elev har været fantastisk, og jeg er blevet en del af et stærkt fællesskab og miljø, hvor jeg udvikler mig hver eneste dag. Nu har jeg også fået chancen for at være et par måneder i STARK på Grønland, og det er en super spændende oplevelse,” siger Kirstine Vestergaard, der til august er færdiguddannet handelselev.
Personlig udvikling og en branche med muligheder
Når Kirstine Vestergaard skal gøre status over de seneste års elevuddannelse, fremhæver hun især de mange muligheder og varierende opgaver, der følger med arbejdet i STARK. I sin elevtid har den 23-årige fynbo både arbejdet ude i butikken, bag disken – men også med lager- og indkøbsstyring samt markedsføring af trælasten i Odense.
De alsidige arbejdsopgaver har udviklet Kirstine Vestergaard både personligt og kompetencemæssigt, fortæller hun.
”Jeg må indrømme, jeg var lidt introvert, da jeg gik ud af handelsskolen. Men i min tid hos STARK har jeg udviklet mig personligt, så jeg nu sagtens kan stå i forreste række og tage imod og servicere kunderne. Jeg har lært så mange forskellige ting omkring alt inden for håndværkerfaget og byggebranchen. Jeg behøver i hvert fald ikke ringe til min far mere, når jeg skal have fixet noget i min lejlighed,” siger Kirstine Vestergaard.
Ulla Nielsen, HR-direktør i STARK og formand for erhvervsuddannelsesudvalget i Dansk Industri, håber på at flere unge får øjnene op for de mange muligheder en erhvervsuddannelse rummer.
”Der er desværre for få unge, der vælger en erhvervsuddannelse i dag. At vælge en erhvervsuddannelse og eksempelvis blive elev i et byggemarked er ikke nogen backup plan, men kan sagtens være et førstevalg. Jeg håber, at Kirstines historie kan være med til at vise, at der faktisk er rigtig mange gode karrieremuligheder forbundet med en elevplads,” siger Ulla Nielsen og uddyber:
”Kirstines historie er spændende, fordi hun gik mod samfundstendensen, der handler om, at man skal bruge sit høje gennemsnit fra ungdomsuddannelsen til at komme ind på en akademisk uddannelse. Hun så potentialet ved at gå denne vej og de muligheder, der ligger i en mere erhvervs- og praktiskrettet uddannelse. Man skal i øvrigt huske på, at man sagtens kan tage en erhvervsuddannelse og så senere bygge videre på sin uddannelse derfra,” siger hun.
Når Kirstine Vestergaard bliver færdig som handelselev til august, skal hun i gang med at læse en HD sideløbende med sit arbejde i STARK Odense, som hun vender tilbage til efter sit ophold på Grønland.
Billedtekst:
Som en del af sin elevtid er Kirstine Vestergaard udstationeret i STARKs forretning på Grønland. Her ses hun foran forretningen i Nuuk.
Faktaboks: Elev i STARK
• STARK ansætter op til 50 elever om året i Danmark.
• Hvert år udstationerer STARK tre elever til STARK Grønland i tre måneder.
• I STARK kan man tage én af følgende uddannelser: Handelselev m. speciale i træ og byggematerialer, Handelselev m. speciale i værktøj og værktøjsmaskiner, Lager- og logistikelev, Chaufførelev, Trainee (økonomi).
• Alle STARK-handelselever gennemfører deres skoleforløb sammen på Handelsfagskolen i Odder.
• Som elev i STARK bliver man en del af et team på 2.500 medarbejdere fordelt over 67 forretninger i Danmark.
Billeder
Information om STARK
STARK er Danmarks største forhandler og distributør af byggematerialer med 72 byggecentre i Danmark og 6 i Grønland. STARK tilbyder en lang række services til både entreprenører og professionelle håndværkere. Virksomheden beskæftiger ca. 2.500 medarbejdere og er en del af STARK Group, der er en førende leverandør af byggematerialer, service og rådgivning i Nordeuropa.
Følg pressemeddelelser fra STARK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra STARK
STARK: Nye klimakrav skærper behovet for genbrug på byggepladsen12.8.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I takt med at byggebranchen intensiverer indsatsen for at reducere klimaaftrykket, lancerer STARK nyt indhold i sit klimaunivers på stark.dk, der sætter fokus på genanvendelse og take back-løsninger. Målet er at gøre det nemmere for professionelle håndværkere og entreprenører at bygge mere klimavenligt.
Line Berg-Stærk er ny kommunikationsdirektør i STARK Danmark5.8.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
STARK Danmark har ansat Line Berg-Stærk som ny kommunikationsdirektør og medlem af virksomhedens øverste ledergruppe. Hun tiltrådte stillingen den 1. august 2025.
STARK har uddannet 800 medarbejdere i det nye bygningsreglement19.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Frem mod skæringsdatoen 1. juli for det nye bygningsreglement har STARK sikret, at der er særligt uddannede eksperter i alle sine forretninger. Kathrine Fabricius, ekspert på området i STARK Hillerød, er en af de medarbejdere, som står klar til at hjælpe håndværkere med at navigere i de nye krav til dokumentation af byggeriets miljøpåvirkning.
Ny leder for Arnum Rør12.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Morten Bak skal via sin store erfaring medvirke til en fortsat udvikling af STARKs satsning på vand- og afløbsområdet.
STARK opruster rådgivning og værktøjer: Klimadokumentation bliver central udfordring i nyt bygningsreglement26.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny brancheundersøgelse fra STARK viser, at håndværkere og entreprenører efterspørger viden om mere klimavenlige materialer – og at dokumentation bliver den største udfordring i mødet med de nye klimakrav i bygningsreglementet, der træder i kraft 1. juli 2025. Derfor opruster STARK nu sin rådgivning og support.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum