STARK åbner ny forretning i Aarhus C
17.8.2020 06:00:00 CEST | STARK | Pressemeddelelse

STARK Aarhus C – lokalt også kendt som Vesterbro Trælasthandel med de ikoniske, røde træbygninger på hjørnet af Ringgaden og Søren Frichs Vej – er flyttet. Dog ikke særligt langt: Bare over på den anden side af Daugbjergvej i det centrale Aarhus på området, der tidligere husede Silvan byggemarked.
Dermed fastholder STARK sin position som det eneste byggemarked i det, man i Danmarks næststørste by kalder for midtbyen.
- Den position er vi glade for, og derfor udbygger vi den nu med den nye forretning. Vi fordobler salgsarealet og udvider både varesortimentet og åbningstiderne, så vi fremover holder længere åbent alle syv dage om ugen, fortæller salgsdirektør i STARK Mads Brejnholt Madsen.
STARK Aarhus C er kendt for sit meget store udvalg af trævarer og både brede og dybe kompetencer inden for rådgivning af professionelle håndværkere.
- Det fortsætter naturligvis. Derudover har vi bl.a. fået lavet en ny, moderne drive-in-hal. Den nye håndværkerbutik er blevet en tredjedel større, er lysere indrettet og placeret i ét plan mod før to. Vi får et nyt savværk, så kunderne straks kan få brædder og træplader i de ønskede mål. Der er et meget stort udvalg af udlejningsmaskiner, der enten kører på strøm eller bæredygtig HVO-diesel. Endelig har vi samlet alle medarbejdere, så vi sidder sammen som én enhed og dermed bedre kan hjælpe hinanden. De gamle bygninger var noget særligt, men jeg tør godt love, at vores kunder vil opleve den nye forretning som en klar forbedring, siger Mads Brejnholt Madsen.
Fejres hele ugen
Derfor ser han også frem til at få endnu flere kunder på den nye adresse:
- Vi vil fortsat yde den bedst mulige service til vores professionelle kunder. Samtidig gør placeringen os interessante for de mange, som har deres daglige virke i det centrale Aarhus, siger Mads Brejnholt Madsen.
Åbningen fejres med morgenbrød til kunderne hele ugen og naturligvis masser af gode tilbud. Af hensyn til den aktuelle coronasituation i Aarhus vil vagter sørge for, at der ikke bliver lukket for mange ind ad gangen, og at alle holder den nødvendige afstand. Det hjælper skilte og tydelige markeringer med, lige som der naturligvis er mulighed for at spritte eller vaske hænder flere steder i forretningen.
Røde træhaller lever videre
Selv om STARK Aarhus C kun flytter få meter, er der tale om en lokalhistorisk begivenhed: De røde bygninger, som STARK nu fraflytter, har været trælast i mere end et halvt århundrede og udspringer af Århus Trælasthandel, grundlagt helt tilbage i 1896. Når STARK flytter over på den anden side af vejen, sker det for at give plads til et nyt byområde med bæredygtigt byggeri for alt fra studerende til familier. Men
historien får lov at leve videre, fordi spær og andre dele af de oprindelige, røde træhaller skal indgå i de kommende boliger.
- Det sætter vi faktisk stor pris på, for det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi i STARK har en særlig tilknytning til den gamle trælast. Vi opfatter den som vores moderforretning. Derfor er det godt at vide, at dele af de gamle træhaller, som området er så kendt for, får lov at leve videre. Og så falder det smukt i tråd med vores ambition om at støtte op om bæredygtigt byggeri herhjemme, siger Mads Brejnholt Madsen.
Billeder
Information om STARK
STARK er Danmarks største forhandler og distributør af byggematerialer med 67 byggecentre i Danmark og 6 i Grønland. STARK tilbyder en lang række services til både entreprenører og professionelle håndværkere. Virksomheden beskæftiger ca. 2.500 medarbejdere og er en del af STARK Group, der er en førende leverandør af byggematerialer, service og rådgivning i Nordeuropa.
Følg pressemeddelelser fra STARK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra STARK
Limtræ og genanvendt stål trækker CO₂-aftryk langt under udbudskrav i nyt logistikbyggeri17.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
STARKs nye nationale distributionscenter i Brøndby bygges med et CO₂-aftryk på kun 5,8 kg pr. m². Limtræ, genanvendt stål og sedumtag bidrager til at reducerer bygningens klimapåvirkning. Byggeriet er præcertificeret til DGNB Guld.
Nye profiler skal sætte retning for STARKs distributionscenter i Brøndby9.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gitte Arnsbo Poulsen tiltræder som distributionschef, og Mike Blad Frigast-Schou bliver ny lagerchef, når STARK åbner dørene til et nationalt distributionscenter, som skal sikre en friktionsfri leveringsoplevelse til landets håndværkere.
Undersøgelse fra STARK kortlægger grøn omstilling i byggeriet blandt boligejere og håndværkere28.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den grønne omstilling er rykket tættere på byggeprojekterne rundt omkring i landet. Det viser STARKs undersøgelse KlimaPuls 2025/2026, hvor både boligejere og håndværkere forholder sig til klimaaftryk i byggematerialer og løsninger.
STARK styrker tilstedeværelsen i Aarhus med udvidet og opgraderet forretning i Syd6.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
STARK har sine rødder i Aarhus, og med en ny investering styrker virksomheden nu sin tilstedeværelse i byen, 130 år efter grundlæggelsen. En gennemgribende ombygning og udvidelse af forretningen i Viby skal skabe en ny, moderne forretning i Aarhus Syd til glæde for byens håndværkere.
Henrik Gellert er ny mand i spidsen for STARK Rødekro4.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. maj tiltræder Henrik Gellert som ny afdelingsdirektør i STARK Rødekro. Med solid erfaring fra branchen og et skarpt salgsfokus skal han styrke kundeoplevelsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


