STARK udvider med tre butikker i det centrale København
9.11.2020 06:00:00 CET | STARK | Pressemeddelelse

Et byggemarked behøver ikke være en kæmpe forretning i et industrikvarter uden for byen. Det kan også være en mindre butik placeret lige dér, hvor mange mennesker bor og arbejder. Med et nøje udvalgt varesortiment, der matcher håndværkernes og gør-det-selv folkets umiddelbare behov og samtidig giver mulighed for hurtig levering af det, der ikke findes i de små butikker.
Det er idéen bag byggemarkedskæden STARKs nye shop-koncept. I første omgang omfatter konceptet tre nye butikker, og der er flere på vej.
De to første åbner i begyndelsen af december som et supplement til de 67 store og traditionelle byggemarkeder, som Danmarks største forhandler og distributør af byggematerialer råder over. I begyndelsen af det nye år følger en tredje STARK Shop.
- Vores nye koncept er et naturligt svar på den urbanisering, der foregår i det centrale København i disse år. Byen fortættes med flere indbyggere, og så er der ikke længere plads til de helt store byggemarkeder. Ved at åbne mindre butikker, der passer ind i lokalmiljøet, kan vi fortsat være til stede, hvor mange af vores kunder bor og arbejder. De sparer tid og dermed penge, når de kan handle i en STARK Shop, der bogstaveligt talt ligger lige rundt om hjørnet, siger kommerciel direktør i STARK Poul Willadsen.
Hver STARK Shop får en størrelse på ca. 200 m2 med et sortiment, der indeholder alt fra søm og skruer til maling og værktøj. Gennem bestilling i butikken eller online på stark.dk, giver en STARK Shop samtidig kunderne adgang til alle STARKs varer og byggematerialer.
Derudover yder de mindre butikker naturligvis alle STARKs kendte services som rådgivning, udlejning af hånd- og elværktøj og branchens bedste leveringsservice. Bestilte varer leveres hurtigt og direkte til kunden eller byggepladsen – eller til afhentning i butikken.
- På den måde vil især professionelle håndværkere opleve den lokale STARK Shop som en afhenterforretning – bare uden drive-in. Håndværkerne i København vil også opleve, at de aldrig er mere end få minutter fra den nærmeste STARK, forklarer regionsdirektør i København Lasse Frederiksen.
Bæredygtige varer og indretning
I første omgang åbner der to STARK Shop’er på Falkoner Allé 75 på Frederiksberg og på Amagerbrogade 73 på Amager. I begyndelsen af det nye år følger den tredje STARK Shop på Øster Farimagsgade 23 på Østerbro.
I tråd med STARKs fokus på bæredygtighed vil de lokale butikker tilbyde et bredt udvalg af bæredygtige varer, som eksempelvis Svanemærkede døre. Indretningen er udført med inventar af genbrugsmøbler og GENTRÆ, STARKs eget koncept for genbrug af overskudstræ fra byggepladser. STARK Shop bliver Danmarks mest hyggelige og mindste store byggemarked, der vil passe naturligt ind i lokalmiljøet med caféer, genbrugsbutikker og små specialforretninger, og samtidig tilbyde kunderne et stort produktsortiment, rådgivning og effektive leveringsservices.
Åbningstiderne bliver fra kl. 8 til 17.30 på hverdage og fra kl. 9 til 15 om lørdagen.
Kontakter
For yderligere information: Kontakt kommunikationschef Jens Velling; tlf. 28409998, mail: jevel@stark.dk
Billeder
Information om STARK
STARK er Danmarks største forhandler og distributør af byggematerialer med 67 byggecentre i Danmark og 6 i Grønland. STARK tilbyder en lang række services til både entreprenører og professionelle håndværkere. Virksomheden beskæftiger ca. 2.500 medarbejdere og er en del af STARK Group, der er en førende leverandør af byggematerialer, service og rådgivning i Nordeuropa.
Følg pressemeddelelser fra STARK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra STARK
Undersøgelse fra STARK kortlægger grøn omstilling i byggeriet blandt boligejere og håndværkere28.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den grønne omstilling er rykket tættere på byggeprojekterne rundt omkring i landet. Det viser STARKs undersøgelse KlimaPuls 2025/2026, hvor både boligejere og håndværkere forholder sig til klimaaftryk i byggematerialer og løsninger.
STARK styrker tilstedeværelsen i Aarhus med udvidet og opgraderet forretning i Syd6.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
STARK har sine rødder i Aarhus, og med en ny investering styrker virksomheden nu sin tilstedeværelse i byen, 130 år efter grundlæggelsen. En gennemgribende ombygning og udvidelse af forretningen i Viby skal skabe en ny, moderne forretning i Aarhus Syd til glæde for byens håndværkere.
Henrik Gellert er ny mand i spidsen for STARK Rødekro4.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. maj tiltræder Henrik Gellert som ny afdelingsdirektør i STARK Rødekro. Med solid erfaring fra branchen og et skarpt salgsfokus skal han styrke kundeoplevelsen.
STARK investerer i topmoderne robotlager til nyt distributionscenter13.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
STARK investerer i avanceret lagerteknologi til deres nye nationale distributionscenter og underskriver aftale med Element Logic, der skal levere virksomhedens fuldautomatiske AutoStore-robotlager. Målet er en endnu hurtigere og mere friktionsfri leveringsoplevelse til landets håndværkere.
Martin Hansen er ny trælastdirektør i STARK Bogense23.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Martin Hansen er startet som ny trælastdirektør i STARK Bogense. Der er fokus på den lokale forankring og det tætte forhold til kunderne. Her skal skabes et centrum for de lokale håndværkere, hvor man bliver mødt i øjenhøjde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

