STARK dyrker det lokale med nyt Shop-koncept
1.12.2020 06:00:00 CET | STARK | Pressemeddelelse

Når STARK i dag åbner de første STARK Shop butikker i København, er det også startskud for et nyt koncept for byggemarkedskæden. Med en størrelse på ca. 200 m2 er en STARK Shop væsentligt mindre end kædens 67 traditionelle byggemarkeder. Til gengæld er en STARK Shop placeret lige der, hvor håndværkerne arbejder og lokalbefolkningen har deres daglige gang. Mange vil derfor opleve, at de bogstaveligt talt får et lille byggemarked rundt om hjørnet.
I første omgang åbner der en STARK Shop på Falkoner Allé 75, Frederiksberg og på Amagerbrogade 73, Amager. Den tredje STARK Shop åbner i begyndelsen af det nye år på Øster Farimagsgade 23 på Østerbro – og der er flere på vej i 2021. Målgruppen er både professionelle håndværkere og gør-det-selv folket.
Lokal og hjemlig
”Grundlæggende vil vi skabe noget nyt med STARK Shop. Vi er inspirerede af de små købmænd, der lå i de her kvarterer for mange år siden. Små forretninger, hvor servicen var i top og man var en vigtig del af lokalsamfundet. Derfor kan du kende personalet i en STARK Shop på deres klassiske læderforklæder, som vi husker fra de gamle købmænd,” forklarer indretningsspecialist i STARK Liselotte Hemmsen.
Hver en kvadratcentimeter er udnyttet i de relativt små butikker. Her er varer op til loftet, og øverst på hylderne findes en del af varelageret, så medarbejderne ikke spilder tid på at gå ud på lageret,” fortæller Liselotte Hemmsen.
Hun har brugt mange timer på at lade sig inspirere af lokalmiljøet.
”Vi ønsker at passe ind i det fine lokalmiljø, præget af små, selvstændige specialbutikker. STARK Shop skal være lidt hjemlig, så derfor byder vi kunderne på en kop kaffe og låner dem en sav, så de kan stå i et lille værksted i butikken og save et stykke træ ud, hvis de har brug for det.”
Genbrug og cykelbude
Bæredygtighed er et andet gennemgående tema for STARK Shop.
”Stort set alt butiksinventar som hylder og reoler har vi selv fremstillet af GENTRÆ – altså genbrugstræ hentet ude på vores kunders byggepladser. På den måde går tingene i ring på den bæredygtige måde. Og har vi måttet lave noget nyt, har vi brugt FSC-certificeret krydsfiner,” siger logistikchef og ansvarlig for GENTRÆ i STARK Kent Fonseca.
For ikke at belaste lokalområdet med trafik vil leveringer til en STARK Shop så vidt muligt blive begrænset til én daglig levering. Fra februar vil det ske med en eldrevet varebil, der samtidig tager skrald og affald med tilbage. Har kunderne brug for mindre, lokale leveringer sker det med cykelbude.
Høj grad af service
”En vigtig del af konceptet er, at vi ønsker at være der, hvor mange af vores kunder er. Kunderne sparer tid – og miljøet skånes, fordi man ofte ikke behøver starte bilen, for at hente skruer, maling, værktøj og hvad man ellers har brug for,” siger regionsdirektør i STARK Lasse Frederiksen.
En STARK Shop skal også være kendetegnet ved en meget høj grad af service.
”Kunderne kan låne en værktøjskasse i 48 timer, de kan leje el-værktøj og udvalgte maskiner. Hvis du ikke selv vil save træplader ud, gør vi det for dig. Vi blander også din maling og laver nye nøgler. Har du brug for et godt råd, tager vi os tid til at hjælpe dig. Mange af vores medarbejdere er tidligere håndværkere, så de ved, hvad de taler om. Og så giver STARK Shop naturligvis adgang til alle de services og store varesortiment, som STARK er kendt for. Alt kan leveres,” forklarer Lasse Frederiksen.
STARK Shop har åbent fra kl. 8 til 17.30 på hverdage og fra kl. 9 til 15 om lørdagen.
Læs mere om STARKs indsats for bæredygtighed her: https://www.stark.dk/Baeredygtighed
Og om GENTRÆ: https://www.stark.dk/Baeredygtighed/Gentrae
Kontakter
For yderligere information: Kontakt kommunikationschef Jens Velling; tlf. 28409998, mail: jevel@stark.dk
Billeder
Information om STARK
STARK er Danmarks største forhandler og distributør af byggematerialer med 67 byggecentre i Danmark og 6 i Grønland. STARK tilbyder en lang række services til både entreprenører og professionelle håndværkere. Virksomheden beskæftiger ca. 2.500 medarbejdere og er en del af STARK Group, der er en førende leverandør af byggematerialer, service og rådgivning i Nordeuropa.
Følg pressemeddelelser fra STARK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra STARK
STARK investerer i topmoderne robotlager til nyt distributionscenter13.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
STARK investerer i avanceret lagerteknologi til deres nye nationale distributionscenter og underskriver aftale med Element Logic, der skal levere virksomhedens fuldautomatiske AutoStore-robotlager. Målet er en endnu hurtigere og mere friktionsfri leveringsoplevelse til landets håndværkere.
Martin Hansen er ny trælastdirektør i STARK Bogense23.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Martin Hansen er startet som ny trælastdirektør i STARK Bogense. Der er fokus på den lokale forankring og det tætte forhold til kunderne. Her skal skabes et centrum for de lokale håndværkere, hvor man bliver mødt i øjenhøjde.
Lotte Cederskjold er ny juridisk chef i STARK19.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den 1. februar 2026 tiltræder Lotte Cederskjold som juridisk chef i STARK Danmark. Hun får det overordnede ansvar for at lede den juridiske funktion, styrke virksomhedens compliance‑arbejde og sikre professionel administration af STARKs ejendomsportefølje.
Daniel Sørensen er ny trælastdirektør i STARK Grenaa16.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med solid erfaring fra både håndværkerfaget og salgsledelse tiltræder Daniel Sørensen som ny trælastdirektør i STARK Grenaa. Han vil styrke forretningen som byens foretrukne mødested for professionelle håndværkere.
Vinterkulden presser klimaregnskabet på byggepladsen6.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nye klimakrav gør vinterens opvarmning til en kritisk faktor på byggepladsen. Hvis varme- og energiforbrug ikke håndteres, kan kulden vælte klimaregnskabet og i værste fald koste bygningens ibrugtagningstilladelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum




