Direktør-rokade hos STARK
21.12.2020 06:00:00 CET | STARK | Pressemeddelelse

36-årige Morten Jakobsen har hidtil været trælastdirektør i STARK Herning og skal fremover hellige sig STARKs kunder og medarbejdere i STARK Hedensted.
Morten Jakobsen har en baggrund i trælastbranchen, hvor han blev udlært som elev. Herefter arbejdede han i flere år som tømrer, fordi han efter eget udsagn ”savnede at arbejde med nogle af de materialer, han ellers bare rådgav om og solgte.”
Morten vendte dog tilbage til trælastbranchen i 2010.
- Jeg savnede også den brede kontaktflade til både kunder, kolleger og leverandører og det teamarbejde, der præger en stor trælast. Det giver bare en god og høj puls, som jeg godt kan lide, fortæller han.
I 2016 kom Morten Jakobsen til STARK, hvor han fik ansvaret for STARKs forretninger i Herning og Ikast.
Nu skal Morten Jakobsen bruge sine kompetencer i STARK Hedensted, som er en af kædens nye forretninger. Forretningen blev til en STARK, da den blev købt i starten af 2020. Forretningen har siden været igennem en proces, hvor den er blevet integreret i STARKs systemer, sortiment og services. Opgaven er nu at udbygge forretningens kundegrundlag, og det skal opnås ved at skabe endnu større kendskab til STARK i lokalområdet.
- Forhåbentlig får jeg masser at se til, for det trives jeg bedst med. Jeg glæder mig til at lære og bygge relationer til nye kunder og nye kollegaer i STARK Hedensted, siger Morten Jakobsen, der bor tæt på forretningen i Hedensted.
Rykker et trin op
Når Morten Jakobsen drager videre til nye opgaver for STARK, giver han depechen videre til sin kollega Brian Mircevski Gaardsvig, der rykker et trin op og overtager det fulde ansvar for STARK i Herning.
- Jeg skal bygge videre på det solide fundament, der er blevet skabt, så det glæder jeg mig meget til, siger den 48-årige kommende trælastdirektør.
Brian Mircevski Gaardsvig overtager chefstolen i en forretning, som han kender helt tilbage fra 1992, hvor han startede i lære i STARK Herning. Siden har han også fået erfaring fra andre områder i trælasten, været et smut udenfor branchen og omkring en anden trælast, inden han vendte tilbage til STARK i 2018.
- Jeg overtager en forretning, som er inde i en god udvikling og med en organisation, som er fagligt stærk, så jeg glæder mig til at videreudvikle forretningen sammen med holdet og forretningens kunder, fortæller Brian Mircevski Gaardsvig.
Regionsdirektør i STARK Erik Storm er stolt over, at STARK har medarbejdere, som er klar på flere udfordringer og at kæden med denne organisationsændring er klar til at fortsætte den positive udvikling i begge forretninger.
Både i Herning og Hedensted tager de nye direktører fat på arbejdet fra 1. januar 2021.
Kontakter
For yderligere information: Kontakt kommunikationschef Jens Velling; tlf. 28409998, mail: jevel@stark.dk
Billeder

Information om STARK
STARK er Danmarks største forhandler og distributør af byggematerialer med 69 byggecentre i Danmark og 6 i Grønland. STARK tilbyder en lang række services til både entreprenører og professionelle håndværkere. Virksomheden beskæftiger ca. 2.500 medarbejdere og er en del af STARK Group, der er en førende leverandør af byggematerialer, service og rådgivning i Nordeuropa.
Følg pressemeddelelser fra STARK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra STARK
STARK styrker tilstedeværelsen i Aarhus med udvidet og opgraderet forretning i Syd6.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
STARK har sine rødder i Aarhus, og med en ny investering styrker virksomheden nu sin tilstedeværelse i byen, 130 år efter grundlæggelsen. En gennemgribende ombygning og udvidelse af forretningen i Viby skal skabe en ny, moderne forretning i Aarhus Syd til glæde for byens håndværkere.
Henrik Gellert er ny mand i spidsen for STARK Rødekro4.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. maj tiltræder Henrik Gellert som ny afdelingsdirektør i STARK Rødekro. Med solid erfaring fra branchen og et skarpt salgsfokus skal han styrke kundeoplevelsen.
STARK investerer i topmoderne robotlager til nyt distributionscenter13.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
STARK investerer i avanceret lagerteknologi til deres nye nationale distributionscenter og underskriver aftale med Element Logic, der skal levere virksomhedens fuldautomatiske AutoStore-robotlager. Målet er en endnu hurtigere og mere friktionsfri leveringsoplevelse til landets håndværkere.
Martin Hansen er ny trælastdirektør i STARK Bogense23.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Martin Hansen er startet som ny trælastdirektør i STARK Bogense. Der er fokus på den lokale forankring og det tætte forhold til kunderne. Her skal skabes et centrum for de lokale håndværkere, hvor man bliver mødt i øjenhøjde.
Lotte Cederskjold er ny juridisk chef i STARK19.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den 1. februar 2026 tiltræder Lotte Cederskjold som juridisk chef i STARK Danmark. Hun får det overordnede ansvar for at lede den juridiske funktion, styrke virksomhedens compliance‑arbejde og sikre professionel administration af STARKs ejendomsportefølje.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
