Grønt byggeri er nemmere end du tror: Her er fem gode råd til det bæredygtige byggeprojekt
8.2.2021 06:00:00 CET | STARK | Pressemeddelelse

Manglende kendskab til bæredygtighed er en udfordring, svarer to ud af tre danskere i en undersøgelse fra STARK, der har spurgt deres private kunder, hvad de ser som den største udfordring ved bæredygtigt byggeri. Det behøver dog hverken at være vanskeligt eller dyrt at bygge bæredygtigt. Det handler om at kombinere det gode håndværk med de rigtige materialer og på den måde fremtidssikre byggeriet, fortæller Kristian Fribo, som er bæredygtighedschef i byggemarkedskæden.
- Der hersker nogle forestillinger om bæredygtigt byggeri som både svært og dyrt. Sådan behøver det ikke at være. Hvis man tilpasser sit ambitionsniveau og finder et realiserbart leje, kommer man langt. Samtidig er der i disse år et enormt fokus på at fremme bæredygtigheden i al slags byggeri, også hos os i STARK. Man kan altid besøge et af vores byggemarkeder, hvor medarbejdere har opdateret viden inden for bæredygtighed og hellere end gerne vejleder om grønne byggeprojekter, materialevalg og meget andet. Vi bestræber os på at være på forkant med udviklingen og at leve op til kundernes forventninger, så vi kan gøre bæredygtigt byggeri til en integreret del af fremtidens håndværk for både håndværkere og private selvbyggere, siger Kristian Fribo.
Af undersøgelsen fremgår det, at danskerne generelt er positivt stemt over for mere bæredygtighed i byggeriet: Således svarer 62 pct. af de adspurgte, at de ser det som en stor fordel for samfundet, miljøet og klimaet, hvis bæredygtigt byggeri vinder frem.
Danskernes byggelyst boomer
Mange danskere har kastet sig ud i bygge- og renoveringsprojekter det seneste års tid, da coronakrisen har givet os mere tid derhjemme. Danskernes renoveringslyst mærker man også i STARK, fortæller Kristian Fribo.
Bæredygtighedschefen giver her fem gode råd til, hvad de mange gør det selv-danskere bør overveje, når de skal bygge bæredygtigt:
1. Fokuser på håndværk og holdbarhed
Planlæg og gennemtænk dit projekt, så du undgår spildte ressourcer, fordi du må bygge om eller renovere på ny. Sørg for at dit byggeri har en lang levetid ved at holdbarheden er i top. Hvis du er i tvivl, er det altid en god idé at opsøge sparring og vejledning hos professionelle håndværkere eller i byggemarkedet.
2. Vælg miljøvenlige materialer
Gå efter de mange certificeringsordninger og miljømærkninger; FSC-mærket, Svanemærket, EU-blomsten, indeklimamærket mfl. Alternativt kan man vælge at genbruge byggematerialer.
3. Minimér energiforbruget
Der findes mange forskellige måder, man kan holde energiforbruget nede på. Man kan f.eks. udskifte vinduer, efterisolere eller optimere husets klimaskærm.
4. Sørg for et godt indeklima
De fleste danskere bruger ca. 90 pct. af deres tid inden døre. Derfor er det afgørende at vælge nogle gode ventilationsprodukter, der forbedrer luftkvaliteten i hjemmet. Man kan med fordel gå efter produkter, der er mærkede med EU-blomsten, Dansk Indeklimamærket eller Svanemærket. Derudover har akustikken også betydning for indeklimaet, hvorfor det også et godt at tænke ind allerede fra byggeriets start.
5. Anvend klimavenlige byggemaskiner
Der findes efterhånden mange klimavenlige maskiner til byggeriet. STARK udlejer kun maskiner, der enten kører på batteri eller HVO-diesel og derfor udleder henholdsvis slet ingen eller 90 pct. mindre CO2 end traditionelle maskiner. STARK Udlejning har et bredt udvalg af maskiner - fra lifte til teleskoplæssere – der kan hjælpe dig med byggeriet uden at sætte et stort CO2-aftryk.
Om STARK
STARK Danmark A/S er Danmarks største forhandler og distributør af byggematerialer med 70 byggecentre i Danmark og 6 i Grønland. STARK tilbyder en lang række services til både entreprenører og professionelle håndværkere. Virksomheden beskæftiger ca. 2.500 medarbejdere og er en del af STARK Group, der er en førende leverandør af byggematerialer, service og rådgivning i Nordeuropa.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget af analysefirmaet A&B Analyse blandt STARKs kunder. Formålet med STARKs bæredygtighedsundersøgelse er at afdække emnet bæredygtighed i byggebranchen både blandt private selvbyggere og set fra håndværkernes perspektiv i små- og mellemstore virksomheder. Respondenterne har svaret på spørgsmål vedrørende deres erfaringer med- og holdninger til bæredygtigt byggeri. 5.300 private kunder deltog i undersøgelsen i efteråret 2020.
Billeder
Information om STARK
Følg pressemeddelelser fra STARK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra STARK
STARK investerer i topmoderne robotlager til nyt distributionscenter13.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
STARK investerer i avanceret lagerteknologi til deres nye nationale distributionscenter og underskriver aftale med Element Logic, der skal levere virksomhedens fuldautomatiske AutoStore-robotlager. Målet er en endnu hurtigere og mere friktionsfri leveringsoplevelse til landets håndværkere.
Martin Hansen er ny trælastdirektør i STARK Bogense23.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Martin Hansen er startet som ny trælastdirektør i STARK Bogense. Der er fokus på den lokale forankring og det tætte forhold til kunderne. Her skal skabes et centrum for de lokale håndværkere, hvor man bliver mødt i øjenhøjde.
Lotte Cederskjold er ny juridisk chef i STARK19.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den 1. februar 2026 tiltræder Lotte Cederskjold som juridisk chef i STARK Danmark. Hun får det overordnede ansvar for at lede den juridiske funktion, styrke virksomhedens compliance‑arbejde og sikre professionel administration af STARKs ejendomsportefølje.
Daniel Sørensen er ny trælastdirektør i STARK Grenaa16.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med solid erfaring fra både håndværkerfaget og salgsledelse tiltræder Daniel Sørensen som ny trælastdirektør i STARK Grenaa. Han vil styrke forretningen som byens foretrukne mødested for professionelle håndværkere.
Vinterkulden presser klimaregnskabet på byggepladsen6.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nye klimakrav gør vinterens opvarmning til en kritisk faktor på byggepladsen. Hvis varme- og energiforbrug ikke håndteres, kan kulden vælte klimaregnskabet og i værste fald koste bygningens ibrugtagningstilladelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

