STARK udvider forretningen med drive-in depotrum

STARK PIT er et nyt tilbud til håndværkerne, der har brug for ekstra plads til deres værktøj og byggematerialer: Isolerede depotrum, der ligger i forbindelse med en STARK trælast, hvor håndværkerne alligevel ofte kommer. STARK kan også levere varer direkte i depotrummet, så de kan afhentes, når det passer kunderne.
”Med STARK PIT vil vi tilbyde vores kunder endnu en service, der kan gøre deres hverdag lettere og mere effektiv. Det gælder især de mindre håndværkere, der har brug for noget ekstra plads og den fleksibilitet, som vi kan tilbyde dem med et depotrum i forbindelse med trælasten,” siger regionsdirektør i STARK Kim Bomholt.
Depotrummene er på mellem 30 og 100 m3, og kunderne får adgang til deres depotrum døgnet rundt. Trygheden er i top med videoovervågning, og alle depotrum er isolerede og frostsikre. Depotrummene har også porte, der er så brede, at kunderne kan køre deres varevogne eller trailere helt tæt på det, de skal hente eller aflevere. Det kan for eksempel være byggematerialer, forskellige former for værktøj, mindre maskiner og maling.
Et marked for ekstra kvadratmeter
”STARK PIT er et nyt forretningsområde for os og et udtryk for, at vi hele tiden ønsker at udvide vores tilbud til håndværkerne med nogle services, som kan hjælpe dem i en travl hverdag. Vi har lavet nogle grundige undersøgelser og kan se, at der er et marked for at tilbyde håndværkerne nogle ekstra kvadratmeter af høj kvalitet med god tilgængelighed. Ikke mindst fordi placeringen i forbindelse med STARKs forretninger giver nogle praktiske fordele for mange af vores kunder. Bl.a. kan vi levere varer direkte i depotrummene, som håndværkerne så kan afhente udenfor normal åbningstid,” siger adm. direktør i STARK Britta Korre Stenholt om det nye initiativ.
Håndværkerne skal heller ikke bekymre sig om lange bindingsperioder, men kan leje og opsige depotrum efter behov.
Første STARK PIT er netop åbnet hos STARK i Viby J. På sigt skal depot-konceptet rulles ud til flere lokationer i Danmark.
Kontakter
For yderligere oplysninger, kontakt kommunikationschef Jens Velling, jevel@stark.dk, mob. 2840 9998.
Billeder
Information om STARK
STARK er Danmarks største forhandler og distributør af byggematerialer med 81 forretninger i Danmark og Grønland. STARK tilbyder en lang række services til både entreprenører og professionelle håndværkere. Virksomheden beskæftiger ca. 2.500 medarbejdere og er en del af STARK Group, der er en førende leverandør af byggematerialer, service og rådgivning i Nordeuropa.
Følg pressemeddelelser fra STARK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra STARK
STARK har uddannet 800 medarbejdere i det nye bygningsreglement19.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Frem mod skæringsdatoen 1. juli for det nye bygningsreglement har STARK sikret, at der er særligt uddannede eksperter i alle sine forretninger. Kathrine Fabricius, ekspert på området i STARK Hillerød, er en af de medarbejdere, som står klar til at hjælpe håndværkere med at navigere i de nye krav til dokumentation af byggeriets miljøpåvirkning.
Ny leder for Arnum Rør12.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Morten Bak skal via sin store erfaring medvirke til en fortsat udvikling af STARKs satsning på vand- og afløbsområdet.
STARK opruster rådgivning og værktøjer: Klimadokumentation bliver central udfordring i nyt bygningsreglement26.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny brancheundersøgelse fra STARK viser, at håndværkere og entreprenører efterspørger viden om mere klimavenlige materialer – og at dokumentation bliver den største udfordring i mødet med de nye klimakrav i bygningsreglementet, der træder i kraft 1. juli 2025. Derfor opruster STARK nu sin rådgivning og support.
Håndværkere får viden om nye klimakrav20.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
STARK og Træsektionen hos Dansk Industri Byggeri fortæller den 29. maj på et informationsmøde i Esbjerg om de kommende skærpede klimakrav i byggebranchen.
Håndværkere får viden om nye klimakrav19.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
STARK og Træsektionen hos Dansk Industri Byggeri fortæller den 27. maj på et informationsmøde i Rødovre om de kommende skærpede klimakrav i byggebranchen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum