Kvote 2: 2307 ansøgere har valgt Aalborg Universitet som førsteprioritet
16.3.2022 17:04:51 CET | Aalborg Universitet | Pressemeddelelse

Der er tilfredshed at spore på Aalborg Universitet efter opgørelsen af årets ansøgertal via kvote 2. Da fristen for at søge en uddannelse udløb i går, havde 7.402 søgt om optagelse på en af de 76 udbudte uddannelser på AAU.
Som forventet er det færre kvote 2 ansøgninger end sidste år, hvor AAU oplevede det højeste antal ansøgere nogensinde, fordi Covid-19-situationen med nedlukninger og restriktioner betød, at mange unge valgte at søge ind på en uddannelse frem for at tage et sabbatår med rejser og arbejde.
Det er et fald sammenlignet med 2021 og status quo i forhold til 2020. Set i forhold til 2019, er der derimod på AAU tale om en stigning på 1,5 procent i antallet af ansøgere via kvote 2.
Samtidig ses en stigning i antallet af ansøgere, der har valgt AAU som førsteprioritet. Her lander slutresultatet på 2307 ansøgere med AAU som 1. prioritet mod 2.191 i 2019. Det er en stigning på 3,5 procent, der vækker glæde hos prorektor for uddannelse på AAU.
”Jeg er meget tilfreds med at se, at vi på AAU har fået et stabilt ansøgertal via kvote 2 efter nogle usædvanlige år. Det gør mig både stolt og ydmyg, at så mange mennesker har søgt AAU's uddannelser og ikke mindst, at 2307 har valgt os som førsteprioritet. Det tolker jeg som et resultat af den høje kvalitet i vores uddannelser kombineret med det gode studiemiljø hos os”, siger Anne Marie Kanstrup, prorektor for uddannelse på AAU.
På vej mod normale tilstande
Selvom tallene for kvote 2 på de videregående uddannelser på landsplan i år viser et markant fald på 20 procent i antallet af kvote 2 ansøgninger, så tyder det på, at AAU og resten af uddannelsessektoren bevæger sig mod mere normale tilstande i forhold til ansøgningsrunderne til de videregående uddannelser.
Med klimakrise, coronapandemi og krig kalder verden på mere viden og nye løsninger på de globale problemer. Derfor er der også fremover brug for højtuddannede mennesker, som kan bidrage med viden til verden, mener prorektor Anne Marie Kanstrup:
”Vi står på verdensplan over for betydelige udfordringer, der kalder på kloge løsninger. Derfor glæder det mig, at mange - særligt unge - ønsker at bidrage til at løse samfundets store udfordringer ved at tage en uddannelse hos os på AAU. Det er der brug for nu og i fremtiden. Jeg ser derfor frem til at kunne byde en del af ansøgerne velkommen til september”, udtaler prorektor Anne Marie Kanstrup.
Top 10 over de mest populære AAU-uddannelser
Medicin: 1645 ansøgere
Psykologi: 1019 ansøgere
Jura: 529 ansøgere
Kommunikation og Digitale Medier, København: 323 ansøgere
Socialrådgiver: 261 ansøgere
Erhvervsøkonomi: 243 ansøgere
Sociologi: 204 ansøgere
Medicin med Industriel specialisering: 182 ansøgere
Erhvervsøkonomi-jura: 171 ansøgere
Kommunikation og Digitale Medier, Aalborg: 167 ansøgere
Det samlede antal ansøgere til de videregående uddannelser vil blive offentliggjort efter den 5. juli, hvor der er frist for at søge om optagelse via kvote 1, der alene baseres på karaktersnit.
Kvote 2 på AAU
På Aalborg Universitet udvælges ansøgerne på de adgangsbegrænsede uddannelser i kvote 2 efter en konkret helhedsvurdering, hvor der lægges vægt på karaktergennemsnittet i adgangskravsfagene og på andre aktiviteter ud over den adgangsgivende eksamen Herunder fx relevant påbegyndt uddannelse eller erhvervsarbejde (lønnet/ulønnet).
For at en ansøger kan blive vurderet i kvote 2, skal ansøgeren vedlægge dokumentation på minimum en aktivitet udover den adgangsgivende eksamen, idet ansøgere ikke må optages i kvote 2 alene på baggrund af karaktergennemsnittet i adgangskravsfagene.
Nøgleord
Kontakter
Anne Marie Kanstrup
Prorektor for uddannelse på AAU
Mobil: 20606506
Jeannette Bylov
Presserådgiver
M: 24230566
Billeder



Links
Information om Aalborg Universitet
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Industriaffald blev til prisvindende design: Åbner for et helt nyt marked af forretningsmuligheder31.3.2026 07:12:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske produktionsvirksomheder smider hvert år over 1 mio. tons industriaffald ud – men hvad sker der, når designere ser på affaldet med nye øjne? Ja, det kan kaste en international designpris og helt nye forretningsmuligheder af sig, viser et stort projekt fra Aalborg Universitet.
Danske forskere modtager 38 mio. kr. til forskning i, hvordan Crohns sygdom opstår30.3.2026 07:12:00 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aalborg Universitet har modtaget en millionbevilling fra Helmsley Charitable Trust til at gennemføre en undersøgelse af de tidlige stadier af Crohns sygdom. Med afsæt i danske sundhedsdata og biobankprøver er målet at identificere de tidligste forandringer i kroppen og bidrage til, at sygdommen på sigt kan forebygges.
Hvem ender i regering med hvem? Og hvad skal vi gøre, for at have rent drikkevand i fremtiden?17.3.2026 10:34:33 CET | Pressemeddelelse
Det kan eksperterne på Aalborg Universitet hjælpe med at belyse. Her er opdateret ekspertliste fra AAU.
Flot søgning til ingeniøruddannelser på Aalborg Universitet15.3.2026 20:13:26 CET | Pressemeddelelse
De produktionsorienterede ingeniørfag er populære blandt kvote 2-ansøgere til Aalborg Universitet. Det er godt nyt for virksomheder over hele landet, hvor der er stor efterspørgsel på højtuddannede ingeniører.
Nordjyllands produktivitet er bedre end sit rygte12.3.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
En ny omfattende analyse fra Aalborg University Business School viser, at Nordjylland ligger solidt i midterfeltet, når det gælder produktivitet – og ikke i bunden, som de gængse nøgletal hidtil har vist.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
