Cirkulær mode: 130 tons tekstilrester bliver til nye tøjkollektioner hos BESTSELLER

Ofte, når der produceres en bluse, et par jeans eller en t-shirt, vil der være rester af tekstil, der går til spilde. Men igennem et tæt samarbejde med lokale leverandører i Bangladesh kan kunder nu finde tøjkollektioner fra BESTSELLER-brands som JACK & JONES, SELECTED, NAME IT og VERO MODA, der er lavet af de ellers normalt uanvendelige eller downcyclede tekstilrester fra produktionen.
Projektet sker i samarbejde med CYCLO, der er lokaliseret i Bangladesh og som specialiserer sig i at genanvende bomuldsrester fra overskud i tøjproduktionen. Allerede sidste år resulterede samarbejdet i, at BESTSELLER samlede 130 ton af sine egne tekstilrester, hvilket svarer til rester fra produktionen af cirka 3,5 millioner t-shirts. Disse tekstilrester kan nu blive til omtrent 900.000 nye t-shirts i kombination med det innovative og mere bæredygtige viskosemateriale LENZING™ ECOVERO™. Projektet, der faciliteres gennem BESTSELLERs Fashion FWD Lab, er derfor et vigtigt skridt imod en mere cirkulær tankegang i tøjbranchen.
”Tanken bag projektet er, at vi gerne vil udforske, hvordan vi kan beholde vores bomuldsrester i Bangladesh og opsætte et cirkulært system dernede. På den måde sikrer vi os, at det gavner både økonomisk og miljømæssigt, hvilket er to vigtige perspektiver for os,” siger Alexander Granberg, Project Manager hos BESTSELLER Sustainability.
BESTSELLER-brandet JACK & JONES, der for nyligt har lanceret sweatshirt-serien ’Damian hoodie’, som er lavet af CYCLO-tekstilrester, ser også et stort potentiale i, hvordan den mere bæredygtige produktion samtidig kan blive rentabel for tøjproducenterne:
“Projektet har givet os en viden om, at mere bæredygtige produkter ikke nødvendigvis betyder, at man laver dyrere produkter. Mere bæredygtige produkter vil ofte være forbundet med en merpris, hvilket er helt naturligt. Men kunsten, hvis vi for alvor skal have flere til at vælge mere bæredygtige tekstiler, er også at gøre denne merpris så lille som mulig, så ingen behøver at fravælge de bedre alternativer på grund af prisen. Det er vi lykkes med her,” forklarer Jens Therkelsen, Product Responsible hos JACK & JONES.
Partnerskaber der skal ændre branchen
BESTSELLERs samarbejde med CYCLO foregår sideløbende med den danske virksomheds engagement i Global Fashion Agenda’s Circular Fashion Partnerships sammen med flere andre store modehuse, hvor fokus netop er at forbinde brands, producenter og virksomheder, som faciliterer tøjproduktion lavet af genbrugsmaterialer. Samarbejdet gør det muligt at samle produktionsrester fra tøjbrands produktioner og lave det om til garn og stof, der kan bruges til at skabe nye tøjkollektioner.
”Grunden til, at projektet er blevet en realitet – og generelt en succes – skyldes, at så mange brands er gået sammen om det. Det her partnerskab giver os mulighed for at forbedre den traditionelle måde at håndtere tekstilrester i Bangladesh,” siger Alexander Granberg.
- - - - - - - -
FAKTA: Cirkulære projekter
• Som en del af BESTSELLERs Fashion FWD-strategi er samarbejdet med CYCLO blot et ud af mange initiativer indenfor genbrug af tekstiler.
• Modehuset har bl.a. gennem sin investeringsarm for bæredygtig mode, Invest FWD, investeret i Ambercycle. Virksomheden har specialiseret sig i at genbruge polyestertekstiler, da denne tekstiltype er afhængig af råolie og dermed er en af de større klimasyndere.
• Desuden samarbejder BESTSELLER med forsknings- og udviklingsprojektet ReSuit, der fokuserer på, hvordan nye genanvendelsesteknologier kan udvikles i fremtiden for at understøtte den cirkulære tankegang indenfor modebranchen. Projektet ledes af Teknologisk Institut.
• For konstant at kunne udforske flere bæredygtige løsninger indenfor tøjproduktion har BESTSELLER skabt den eksperimentelle innovationsplatform Fashion FWD Lab, som samarbejder med verdens førende innovatorer. Læs mere på bestseller.com
Billeder
Information om Bestseller A/S
Følg pressemeddelelser fra Bestseller A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bestseller A/S
BESTSELLER lancerer designkonkurrence for internationale talenter20.2.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
I 2025 fejrer den danske modevirksomhed 50-års jubilæum. Det markeres blandt andet med en designkonkurrence, hvor internationale designstuderende og talenter inviteres til at skabe en særkollektion, som fortolker design gennem de seneste fem årtier.
BESTSELLER indleder byggeriet af logistikcenter i Holland27.1.2025 16:00:00 CET | Pressemeddelelse
BESTSELLER har netop taget første spadestik til et logistikcenter i Holland, tegnet af arkitektvirksomheden Henning Larsen. Med 155.000 m2 og 1400 robotter skal de nye faciliteter bringe modevirksomhedens forsyningskæde endnu tættere på de største markeder i Europa.
Ung para-længdespringer vinder BESTSELLERs Olympiske Håb4.1.2025 21:36:47 CET | Pressemeddelelse
For 16. gang har BESTSELLER tildelt prisen 'BESTSELLERs Olympiske Håb' til en talentfuld, spirende dansk atlet, der spås en stor fremtid inden for sin sport. I år er det den 23-årige para-længdespringer Emilie Aaen, som løber med titlen.
HEARTLAND 2023/2422.11.2024 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
HEARTLAND offentliggør resultatet for regnskabsåret 2023/24 med en årsrapport, der viser en styrket omsætning og et samlet resultat før skat på fire mia. kr.
Aarhus Motion og BESTSELLER fortsætter nært partnerskab med lang, ny aftale15.11.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Aarhus Motion og BESTSELLER fortsætter deres 10 år lange samarbejde med en ny fireårig aftale. Med aftalen, der er den længste, de to organisationer har indgået til dato, vil Aarhus Motion og BESTSELLER løfte det populære halvmaraton i Aarhus’ gader og fortsætte den kollektive løbefest, som i år var totalt udsolgt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum