STARK leverer genbrugstræ til ny bæredygtig festival
Klimaforandringer og voldsomme vejrfænomener har sendt bæredygtighed højt op på agendaen i det meste af verden. Også herhjemme, hvor den nye Tomorrow Festival vil inspirere os alle til at leve mere bæredygtigt. Det sker gennem en række oplevelser om bæredygtighed samt koncerter, talks og fester, når festivalen afholdes den 3.-4. september i Valbyparken i København.
Til festivalen er der brug for en masse træ til scener, boder, afskærmning, kunstprojekter med mere. For at udnytte ressourcerne så bæredygtigt som muligt, donerer STARK derfor affaldstræ og træ fra byggecenterkædens GENTRÆ-koncept til Tomorrow Festival.
Med konceptet GENTRÆ indsamler STARK midlertidigt træ fra byggepladser, f.eks. afskærmning og køreplader, renser det og sælger eller genbruger det. Alternativt ville træet blive sendt til forbrænding og dermed øge udledningen af CO2.
Når træet har været brugt på festivalen, bliver det hentet af STARK og kommer atter til at indgå i GENTRÆ.
Skaber dialog om bæredygtigt byggeri
GENTRÆ og events som Tomorrow Festival giver STARK mulighed for at tale om bæredygtigt byggeri. Både med professionelle håndværkere og private selvbyggere, men også de store ejendomsinvestorer.
”Vi kan fortælle deltagerne en masse om operativ bæredygtighed i byggeriet. En festival som denne giver en helt anderledes måde at snakke om bæredygtighed på. Det er vigtigt, at vi alle sammen stiller krav i forhold til bæredygtighed. Ellers sker der ikke noget. Så gør vi bare det, vi altid har gjort”, siger Kent Fonseca, ansvarlig for GENTRÆ i STARK.
Udover STARK er mange private og offentlige aktører samarbejdspartnere på Tomorrow Festival, bl.a. Pension Danmark, Carlsberg, Mærsk og Københavns Kommune.
”Det passer fint med, at stadig flere bygherrer stiller krav om brug af genbrugstræ i deres projekter. Vi ser det som et konkurrenceparameter på linje med levering, pris og produkter, og det er en positiv udvikling, som vi ønsker at være helt i front med i STARK,” siger Kent Fonseca.
Hos Tomorrow Festival er festivalleder Søren Spliid begejstret for partnerskabet med STARK:
”Vi har rakt ud til STARK, fordi STARK ved, hvad de vil på bæredygtighedsområdet. De er i gang med rejsen og har mange konkrete bæredygtighedsinitiativer i gang, hvilket giver en klar og tydelig kommunikation af den bæredygtige agenda. GENTRÆ er en meget hands on-løsning, hvor vi kan genbruge træet i stedet for at smide det ud. Det passer rigtig godt ind på vores festival, der netop handler om, hvordan vi kan leve mere bæredygtigt.”
Fakta om GENTRÆ
• Når byggeaffald i en almindelig affaldscontainer med træ afhentes, koster det op til 1.000 kr. pr. ton.
• Når STARK henter et U-jern med GENTRÆ med ét ton genanvendeligt affaldstræ, koster det 600 kr.
• Udover den økonomiske gevinst, kan byggeriet få point i DGNB-regnskabet ved både at bruge og genbruge træ.
• GENTRÆ er støttet af Realdanias innovationskonkurrence Circular Construction Challenge, som GENTRÆ vandt i 2018.
• GENTRÆ findes p.t. kun i Storkøbenhavn, men vil blive udrullet til andre dele af Danmark.
Læs mere på https://www.stark.dk/Baeredygtighed/Gentrae, hvor det også er muligt at se STARKs øvrige initiativer inden for bæredygtigt byggeri.
Følg GENTRÆs mange projekter på Instagram.
Se mere om Tomorrow Festival her.
Kontakter
For yderligere oplysninger, kontakt kommunikationschef Jens Velling, jevel@stark.dk, mob. 2840 9998.
Billeder
Information om STARK
STARK er Danmarks største forhandler og distributør af byggematerialer med 82 forretninger i Danmark og Grønland. STARK tilbyder en lang række services til både entreprenører og professionelle håndværkere. Virksomheden beskæftiger ca. 2.500 medarbejdere og er en del af STARK Group, der er en førende leverandør af byggematerialer, service og rådgivning i Nordeuropa.
Følg pressemeddelelser fra STARK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra STARK
STARK hilser håndværkerfradrag velkommen: Et godt bidrag til grøn omstilling22.11.2024 13:10:24 CET | Pressemeddelelse
Som en del af finansloven har regeringen besluttet at genindføre håndværkerfradraget for de danske boligejere. STARK, Danmarks største leverandør og distributør af byggematerialer, ser med glæde på den økonomiske håndsrækning, der kan være med til at skubbe yderligere på Danmarks grønne omstilling.
STARK Hørsholm udvider forretningen markant30.10.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny drive-in-hal og en større butik er nu klar til kunderne hos STARK Hørsholm. Sortimentet er samtidig udvidet inden for en lang række materialegrupper. Særligt har områderne for fliser, arbejdstøj samt vand og afløb fået egne udstillingsområder med mere plads.
Hos STARK skal alle have viden om mere klimavenligt byggeri23.10.2024 08:04:22 CEST | Pressemeddelelse
STARK skubber yderligere på den grønne omstilling i byggeriet, når byggecenterkæden investerer i uddannelse af over 1200 salgsmedarbejdere. Uddannelsen, der allerede er godt i gang, skal sikre, at medarbejderne kan hjælpe kunderne med leve op til øgede klimakrav for byggeriet.
STARK sætter klimatal på varelevering26.9.2024 08:27:25 CEST | Pressemeddelelse
STARKs håndværkerkunder kan nu se, hvor meget transporten af deres byggematerialer har udledt af CO2. Den nye mulighed i STARK KlimaLog kan hjælpe kunderne med at leve op til skærpede klimakrav for transport til og fra byggepladsen. Krav, der indgår i et udkast til ændring af bygningsreglementet, som Social- og Boligstyrelsen netop har sendt i høring.
Ny trælastdirektør i STARK Brøndby11.9.2024 08:07:13 CEST | Pressemeddelelse
Victoria Marie Loof er ny trælastdirektør i STARK Brøndby. Hun kommer fra en stilling som salgsleder hos STARK City 24-7.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum