DI: Vi sætter strøm til ny grøn industri i Danmark

Aftalen vil være med til at sætte strøm til en helt ny industri inden for Power-to-X (PtX.) Den nye industri står på skuldrene af vores verdensførende vindindustri og et velintegreret energisystem med en robust rørinfrastruktur til Tyskland.
- Vi er i færd med at skabe en helt ny industri, der vil give både vækst og udvikling i alle dele af Danmark, og hvor de regionale erhvervsfyrtårne skal spille en meget aktiv rolle. Hvis vi er hurtige til at gribe mulighederne, kan vi dække 3 procent af det globale marked for fremtidens brændstoffer, siger Troels Ranis, branchedirektør i DI Energi.
Ved hjælp af elektrolyse er det muligt at omdanne strøm fra vedvarende energikilder til brint og videre til for eksempel grønne brændstoffer såsom ammoniak til skibe og e-fuel til fly. Partierne bag aftalen er enige om, at der skal være etableret mellem 4 og 6 GW elektrolysekapacitet i 2030.
- I Danmark har vi de bedste forudsætninger for at producere og eksportere fremtidens grønne brændstoffer, der skal bruges i omstillingen af flytrafikken og den tunge transport, siger Troels Ranis og fortsætter:
- Danske virksomheder har allerede meldt ud, at de tilsammen har projekter til langt over 6 gigawatt elektrolyse, og derfor havde jeg håbet, at der stod ”mindst 6 GW” PtX i 2030 i den politiske aftale, fordi det ville presse på for mere grøn strøm, men jeg synes faktisk, vi kommer rigtig godt fra start med aftalen.
Produktionen af brint og dermed fremtidens grønne brændstoffer kræver grøn strøm i enorme mængder. Derfor skal der sættes langt flere havvindmøller op på Nordsøen. Aftalen lægger op til, at der inden længe bliver lavet en plan for den vedvarende energi, hvor Danmark skal være nettoeksportør i 2030. Det er godt, mener DI.
- Hvis de grønne brændstoffer skal være konkurrencedygtige og klimavenlige, skal de produceres af billig vedvarende energi. Med aftalen er der udsigt til, at der bliver opført langt flere havvindmøller, og det er der virkelig behov for, hvis vi skal have nok, billig strøm til produktionen af de grønne brændstoffer, siger Troels Ranis.
Med aftalen har politikerne fundet 1,25 mia. kr. til at støtte den spirende danske brintproduktion. Og her er det afgørende, at alle pengene nu kommer ud at arbejde så hurtigt som muligt, mener DI.
Der er lagt op til gode samfundsøkonomiske principper for, hvor i landet produktionsanlæggene skal ligge, så de indgår effektivt i det kollektive el- og fjernvarmenettet.
- Det er klogt, at vi bruger muligheden til at koble forskellige sektorer tættere sammen, så brintproduktionens overskudsvarme kan blive brugt i fjernvarmen og indtænkt i elforsyningen, forklarer Troels Ranis.
Han roser også politikerne for at etablere en taskforce og et såkaldt PtX-sekretariat, som skal være med til at sikre en effektiv godkendelse af elektrolyseanlæg til fremstilling og opbevaring af brint.
- Industrien har længe efterlyst sparring med myndighederne inden for området, og derfor er det positivt, at der bliver lagt op til en løbende dialog omkring udfordringer og barrierer, siger Troels Ranis.
DI Energi dannede i slutningen af februar 2022 Dansk Brint Alliance sammen med erhvervsorganisationen Brintbranchen. Formålet er at fremme den danske produktion af grønne brændsler og agere talerør for branchen med henblik på at sikre de bedste rammer for den nye industri.
Følg os på:
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos presserådgiver Claus Kaae-Nielsen på clkn@di.dk eller 2332 6829
Billeder

Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: bøvl og byrder er største udfordring for konkurrencekraften1.7.2025 07:56:25 CEST | Pressemeddelelse
Landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI), offentliggør i dag Danmarks hidtil mest omfattende studie af de administrative byrder, der dagligt rammer virksomhederne – og hvordan byrderne bremser vækst, skaber frustrationer og hæmmer europæisk konkurrencekraft og udviklingsmuligheder.
DI: Med 25 år på bagen er Øresundsbroen en større succes end nogensinde1.7.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag fejrer Øresundsbroen 25-års fødselsdag. Nye tal fra Dansk Industri viser, at flere end nogensinde pendler over Øresund til stor gavn for dansk og svensk økonomi. I dag arbejder over 20.000 øresundspendlere i Hovedstadsområdet, og sidste år skabte de værdi for 20 mia. kr.
Nu bliver det lettere at holde kongresser i Danmark med tusindvis af købelystne turister30.6.2025 13:00:17 CEST | Pressemeddelelse
Stor ros fra Dansk Industri. Med ny aftale om international arbejdskraft fjerner regeringen bøvlet regel og giver internationale kongresser og messer mulighed for at søge midlertidige arbejdstilladelser i Danmark.
DI om ny ordning: Internationale kolleger er uundværlige30.6.2025 11:22:59 CEST | Pressemeddelelse
Der kommer færre danskere i den erhvervsaktive alder, og derfor er der et stort potentiale i, at international arbejdskraft kan komme hertil på overenskomstvilkår, lyder vurderingen fra Dansk Industri
DI: Brug forsvarsmilliarder klogt – i samarbejde med erhvervslivet25.6.2025 14:15:13 CEST | Pressemeddelelse
NATO-landene er i dag blevet enige om en ny, historisk målsætning om forsvarsinvesteringer: Fremover skal medlemslandene bruge fem procent af deres BNP på et stærkere forsvar, sikkerhed og beredskab. Med målsætningen følger markante øgede krav fra NATO til nationerne i form af nye styrkemål. Dansk Industri (DI) bakker fuldt op om behovet for at løfte både Danmarks og Europas forsvar i en tid med øget usikkerhed, krig i Europa og hybride trusler – men opfordrer samtidig regeringen til at bruge de mange ekstra forsvarsmilliarder klogt og i tæt samarbejde med det danske erhvervsliv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum