Byttemarked Næstved: Dyt, dyt, ska’ vi byt’?
Måske tænker du, hvad er et byttemarked. Og hvordan foregår det?
Byttemarked er en hyggelig, gratis og miljøvenlig begivenhed, hvor du gratis kan bytte til ”nyt”. Og, hvor du kan være med til at gavne miljøet ved at udnytte de ressourcer, vi er omgivet af i hverdagen.
Giv, hvad du har – tag, hvad du kan bruge
Din ”adgangsbillet” for at deltage er, at du selv medbringer ting og tøj, der stadig er i fin stand og har en værdi for andre. Derfor tages der ikke imod tøj med pletter/huller, køkkenting, der mangler en dims og udtrådte sko mv. Du skal selv fordele dine medbragte ting i de rette kategorier og derefter kan du gå på opdagelse på byttemarkedet, og gratis tage de ting med hjem, som andre byttere har medbragt. Det kan være godt at mærke efter og tænke: ”tager jeg det, fordi det er gratis, eller fordi det er noget, jeg rent faktisk kan bruge”, siger Cecilie, som står bag Facobook gruppen “Byttemarked - Sydsjælland og øerne” og arrangør af byttemarkederne på Næstved bibliotek.
Du kan medbringe ALT. Så længe det er brugbart for andre, er det kun fantasien, der sætter grænser. Medbring eksempelvis påskepynt, nu vi nærmer os påsken, tøj, dit barn er vokset ud af, som stadig er i god stand. Det kan også være pyntegenstande, som bare står og samler støv, som kan komme til sin ret og bringe glæde hos en anden. Derudover vil de almindelige kategorier som babyudstyr, legetøj, spil, tøj, sko, nips, køkkenting, boligting, småt tidssvarende elektronik, smykker, makeup/cremer, der er i orden, potteplanter og frugt fra haven mm. også kunne medbringes.
Den eneste begrænsning er, at det skal være ting, man kan bære hjem i poser, fx en stor pose med lynlås/blå Ikea pose. Derfor modtager vi ikke store møbler og gamle TV, som skal afleveres på en genbrugsstation.
Find ting til din egen husstand og evt. et par gaver
Som udgangspunkt kan du tage alt det, du kan bruge. Det er altid et skøn, og i sidste ende er det arrangøren, der sætter en grænse, hvis enkelte tager rigtig meget. Du må tage til din egen husstand og evt. et par ting til gaver, men tingene fra byttemarkedet, er IKKE til videre salg. Og hamstring accepteres ikke! Medbring fx en stor pose med lynlås, eller en af de blå Ikea poser – når den er fyldt, så har du sikkert fået nok med hjem.
Ekstra hænder er velkomne
Byttemarkedet er drevet af frivillige i samarbejde med Næstved Bibliotek. Der kan altid bruges ekstra hænder til at byde velkommen, holde orden og rydde op på selve dagen. Læs mere på Facebook i gruppen: ”Byttemarked Sydsjælland og øerne” og på byttemarked.nu
Byttemarkedet i Næstved afholdes lørdag den 26. marts fra kl. 10.00-13.00 i Salen på Næstved Bibliotek (er på 1. sal, men der er elevator). Og det, der bliver i overskud, bliver afhentet af en af Næstveds lokale genbrugsbutikker.
Vedr. billeder: Hermed gives tilladelse til at bruge vedhæftede billeder redaktionelt.
Kontakter
Vibeke SøllingBibliotekar
Tlf:5588 4123visje@naestved.dkBilleder
Information om Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Tryghed på papir - Sådan hjælper du dine kære7.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan du bedst hjælpe dine kære, hvis de har svært ved det digitale? Det kan du høre meget mere om, når Borgervejledningen inviterer til en informativ aften på Næstved Bibliotek tirsdag den 27. maj kl. 19.00-21.00.
Lille Tut på eventyr5.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er historier, sang og musik for de mindste børn, når teaterkoncerten ”Lille Tut på eventyr” gæster Næstved Bibliotek. Det sker lørdag den 24. maj kl. 11.00-12.00.
Foredrag om børns mistrivsel28.4.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag d. 14. maj kl. 19:00-20:30 på Næstved Bibliotek kan du få gode råd til at opdage, håndtere og forebygge mistrivsel hos dit barn, når psykolog og forfatter Ulla Dyrløv tager afsæt i sin nye bog ‘Spot mistrivsel – en guide til forældre.’
It-kriminalitet og sikker færden på nettet25.4.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Lokalpoliti fortæller, hvordan du passer på dig selv og dine nærmeste, når I færdes digitalt. Det sker ved et foredrag på Næstved Bibliotek fredag den 16. maj kl. 15.30-16.30.
Forårsbyttemarked på Næstved Bibliotek22.4.2025 11:34:07 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 26. april kl. 10:00 - 14:00 afholder de frivillige fra Byttemarked Næstved årets første byttemarked i Salen på Næstved Bibliotek.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum