Medarbejdere i følelsesmæssigt krævende jobs bliver oftere diagnosticeret med depression

Kender du en socialrådgiver, lærer eller politibetjent?
Det er nogle af de jobs, som har de højeste følelsesmæssige krav i arbejdet. Og hvis man bruger sine følelser i sit arbejde, er det forbundet med en større risiko for hospitalsbehandlet depression.
Det indikerer ny forskning fra NFA.
- Vores analyser viser, at risikoen for hospitalsbehandlet depression er henholdsvis 1,32 og 1,19 gange højere ved arbejde med høje følelsesmæssige krav. Det vil sige, at for hver gang der er 100 personer, der bliver ramt af depression med arbejde med lave følelsesmæssige krav, vil der være 132 eller 119, der bliver ramt af depression i gruppen med høje følelsesmæssige krav, forklarer Ida E. H. Madsen, der er seniorforsker på NFA. Hun uddyber:
- Vi har i analyserne brugt data fra to forskellige studier, hvilket har givet os to forskellige estimater for størrelsen på risikoen.
Mere forskning kan vise sammenhængen mellem depression og jobtyper
I projektet har forskerne haft adgang til registre, hvor personerne har været behandlet i det offentlige system. Derfor er det vigtigt med flere studier, som bekræfter sammenhængen – også for tilfælde af depression, som ikke bliver behandlet.
- Resultaterne skal bekræftes af yderligere forskning på området, før man kan konkludere noget definitivt omkring, hvorvidt det er de følelsesmæssige krav, der forårsager den forøgede risiko for depression, siger Ida E. H. Madsen, seniorforsker på NFA.
Resultaterne bekræfter enkelte tidligere studier, der tyder på, at høje følelsesmæssige krav i arbejdet kan medføre en øget risiko for depression. Det nye ved dette forskningsprojekt er, at man har taget højde for andre risikofaktorer for depression. Det kan for eksempel være medarbejderens sociale baggrund.
- Vi har sammenkoblet en række forskellige registre med mål for det gennemsnitlige niveau af følelsesmæssige krav i forskellige jobs. Vi har derfor haft mulighed for at tage højde for andre risikofaktorer for depression i form af den sociale baggrund, man tager med sig ind på arbejdsmarkedet. Som indikator på social baggrund har vi fx. inkluderet, om ens forældre har haft en psykisk lidelse, mens man var barn og ung og også forældrenes uddannelse og indkomst, siger Ida E. H. Madsen.
Der er i undersøgelsen ikke taget højde for personlige livsbegivenheder såsom skilsmisser, dødsfald, alvorlig sygdom i familien mm., ligesom man ikke kan tage højde for eventuelle personlighedsforskelle imellem medarbejdere med høje og lave følelsesmæssige krav i arbejdet.
Om projektet
Resultaterne bygger på omfattende registerundersøgelser med data fra i alt ca. 2,5 millioner lønmodtagere på det danske arbejdsmarked og jobeksponeringsmatricer, der angiver niveauet for følelsesmæssige krav for de enkelte jobgrupper.
Projektet er støttet af Arbejdsmiljøforskningsfonden
Kontakter
Line FlatauKommunikationskonsulentDet Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Tlf:60191512lfl@nfa.dkIda E. H. MadsenSeniorforsker
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Billeder
Links
Information om Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Lersø Parkallé 105
2100 København Ø
39 16 52 00http://www.nfa.dk
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) forsker, formidler og uddanner og bidrager dermed til at udvikle et sundt og sikkert arbejdsmiljø i Danmark
Følg pressemeddelelser fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Dårligt indførte ændringer på arbejdspladsen kan få tanker om pension til at spire11.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Knap hver fjerde senior, der har oplevet organisationsændringer på sin arbejdsplads, har haft overvejelser om tidligere pensionering. Det viser en ny undersøgelse.
Udvikling og anerkendelse holder Europas ældre i arbejde efter pensionsalderen17.3.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et omfattende studie på tværs af 26 europæiske lande viser, at anerkendelse i arbejdet og mulighed for faglig udvikling får seniorer til at arbejde efter pensionsalderen, mens tidspres og manglende udsigter til forfremmelse har den modsatte effekt.
Ny forskningschef på NFA: Vores forskning skal være anvendelig og gøre en forskel6.3.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Jens Olav Dahlgaard skal lede forskning i psykisk arbejdsmiljø og sikkerhed på NFA.
Bliver seniorerne længere på arbejdsmarkedet, hvis deres ønsker om fleksibilitet og godt arbejdsmiljø opfyldes?4.3.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Forskningsprojektet SeniorArbejdsLiv har siden 2018 undersøgt og fundet veje til at fastholde seniorer på arbejdsmarkedet. Nu er projektet blevet forlænget med to år, og i den nye periode skal forskerne blandt andet se på, hvordan seniorernes muligheder for eksempelvis fleksibilitet hænger sammen med deres tilknytning til arbejdsmarkedet.
Ny forskning afdækker arbejdsulykker på certificerede arbejdspladser20.2.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse viser, at der generelt er godt styr på sikkerheden i virksomheder, som får certificeret arbejdsmiljøindsatsen. Men når virksomhederne får det officielle arbejdsmiljøcertifikat, fører det ikke nødvendigvis til yderligere nedbringelse af alvorlige arbejdsulykker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum