Stigende fokus på bæredygtigt byggeri blandt håndværkere og deres kunder

Den grønne omstilling er i fuld gang på tværs af brancher, og byggeriet er ingen undtagelse. Travlheden har været stor i byggebranchen i det forgangne år, men det har ikke været på bekostning af ønsket om at gøre byggeriet mere bæredygtigt. Det viser byggecenterkæden STARKs årlige undersøgelse af håndværkernes holdning til bæredygtighed.
På en række områder peger pilen i en grønnere retning blandt de næsten 900 håndværkervirksomheder, som har deltaget i undersøgelsen. Blandt andet køber 35,3 pct. af respondenterne ofte, meget ofte eller altid bæredygtige byggematerialer. Det tilsvarende tal lå sidste år på 29,8 pct.
At håndværkerne i stigende grad vælger bæredygtige byggematerialer, glæder Britta Korre Stenholt, adm. direktør i STARK Danmark.
”Byggeriet står for en tredjedel af alt affald i Danmark. Hvis vi skal nå den danske målsætning om en 70 pct. CO2-reduktion i 2030, er det helt afgørende, at vi lykkes med at gøre byggeriet mere bæredygtigt. Der er ingen tvivl om, at det er fremtiden – både for vores kunder og os som leverandør – så det er meget opmuntrende, at holdningen til bæredygtigt byggeri bliver stadig mere positiv,” siger hun og tilføjer:
”I STARK er vi klar til at hjælpe håndværkerne med kompetent rådgivning, så de kan leve op til diverse bæredygtighedskrav, ligesom vi tilbyder Danmarks største udvalg af bæredygtige byggematerialer.”
Bygherrer stiller grønne krav
Sammenholdt med sidste års undersøgelse står det klart, at der stilles flere krav om bæredygtige byggeprojekter fra både offentlige og private kunder. Blandt andet stiller 34,4 pct. af de private virksomheder og 34,2 pct. af de private boligejere ofte, meget ofte eller altid krav om bæredygtighed i projekterne. Det er en stigning sammenlignet med sidste år. Tendensen vækker begejstring hos bæredygtighedschef i STARK Danmark Kristian Fribo, der oplever, at den bæredygtige udvikling nu sker bredt i branchen.
”Vi kan konstatere, at håndværkerne møder en stigende efterspørgsel på bæredygtighed fra de private erhverv samt private kunder. Den positive trend påvirker direkte, hvordan håndværkerne forholder sig til deres eget valg af bæredygtige materialer og løsninger. Hidtil har vi set det offentlige og store private investorer gå forrest, men billedet ændrer sig nu stille og roligt, så selv mindre kunder og de små og mellemstore håndværkere i stigende grad tænker i bæredygtige løsninger.”
Håndværkere savner fortsat viden
På trods af større fokus på bæredygtighed er en af de største barrierer for mere bæredygtigt byggeri, at håndværkerne savner viden om klimavenlige materialer. Således svarer blot 34,1 pct. af respondenterne, at de har tilstrækkelig viden om bæredygtige byggematerialer.
”Der er fortsat en vigtig opgave i at klæde håndværkerne godt på. Heldigvis ser vi en stor vidensdeling i branchen lige nu, og i STARK søsætter vi løbende nye initiativer, der skal gøre det nemmere for håndværkerne at bygge bæredygtigt. Vi skal nok komme i mål,” siger Kristian Fribo.
Fakta om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget af analysefirmaet A&B Analyse blandt STARKs professionelle kunder i perioden fra d. 23/9 til d. 6/10 2021. Formålet med undersøgelsen er at afdække emnet bæredygtighed i byggebranchen både set fra håndværkernes perspektiv i små- og mellemstore virksomheder og blandt private selvbyggere. Respondenterne har svaret på spørgsmål vedrørende deres erfaringer med og holdninger til bæredygtigt byggeri. 847 håndværkere deltog i undersøgelsen i 2021.
Læs mere om STARKs initiativer inden for bæredygtigt byggeri her: https://www.stark.dk/Baeredygtighed
Kontakter
For yderligere information: Kontakt kommunikationschef Jens Velling; tlf. 28409998, mail: jevel@stark.dk
Billeder
Information om STARK
STARK er Danmarks største forhandler og distributør af byggematerialer med 82 forretninger i Danmark og Grønland. STARK tilbyder en lang række services til både entreprenører og professionelle håndværkere. Virksomheden beskæftiger ca. 2.500 medarbejdere og er en del af STARK Group, der er en førende leverandør af byggematerialer, service og rådgivning i Nordeuropa.
Følg pressemeddelelser fra STARK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra STARK
STARK lancerer nyt klimaunivers for at ruste håndværkerne til nye krav24.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
STARK samler alle vigtige informationer om de kommende skærpelser af klimakravene til byggeriet for at give håndværkerne et samlet overblik.
Håndværkere får viden om nye klimakrav23.4.2025 07:25:01 CEST | Pressemeddelelse
STARK og Træsektionen hos Dansk Industri Byggeri fortæller den 29. april på et informationsmøde i Herning om de kommende skærpede klimakrav i byggebranchen.
Håndværkere klædes på til nye klimakrav10.4.2025 08:58:09 CEST | Pressemeddelelse
STARK og Træsektionen hos Dansk Industri Byggeri inviterer håndværkere til informationsmøder om de kommende skærpede klimakrav i bygningsreglementet.
STARK opruster på kloak og afløbsområdet9.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
STARK er i gang med at udbygge kloak og afløbsområdet, og der er store forventninger til at kunne udvikle og vækste på området.
STARK får 3.500 kvm kæmpeforretning i Hillerød31.3.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
STARK har efter en stor udvidelse skabt et mekka for den professionelle håndværker med et stort udbud af arbejdstøj, professionel el-værktøj, leje af maskiner mv. og fejrer det med salgsmesse torsdag den 3. april fra kl. 9-15.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum