FOA giver millionstøtte til Ukraine-indsats

”Billederne af krigens rædsler sidder i os alle. De hjerteskærende scener med familier, der tager afsked med hinanden. Kvinder og børn, der siger farvel til deres mænd, fædre og sønner. Vi kan ikke sidde med hænderne i skødet,” sådan siger forbundsformand i FOA Mona Striib om baggrunden for, at hovedbestyrelsen i FOA mandag har truffet beslutning om at donere en million kroner til en humanitær indsats for Ukraines flygtninge.
”Krigen forfærder os alle, og det er tydeligt, at vi danskere føler en stor trang til at hjælpe. I FOA har vi gjort mange overvejelser om, hvordan vi kunne støtte, fra at rykke ud med suppekøkkener i områder med flygtninge til at køre busser til grænsen for at bringe flygtninge hertil. Men den bedste hjælp gives lige nu gennem de mange organisationer, som i forvejen gør et fantastisk vigtigt arbejde. De har erfaringen og etablerede logistikspor på plads. Derfor har vi valgt at give et økonomisk bidrag til en af dem, nemlig Dansk Flygtningehjælp,” siger Mona Striib.
Samlet har FOA således bidraget med godt en og en kvart million til Ukraine-indsatsen. Ved TV2 og DR’s fælles støttekoncert på Rådhuspladsen i lørdags gav FOA et bidrag på 100.000 kr. og kort efter Ruslands invasion af Ukraine donerede fagforbundet en krone per medlem, svarende til 172.000 kr., gennem dels ITUC – Den Internationale Faglige Sammenslutning og Red Barnets danske indsamling.
Bidraget til Dansk Flygtningehjælp vil både gå til det vigtige arbejde, som gøres tæt på Ukraines grænser og i Ukraine, hvor flere millioner flygtninge er på flugt, og til en indsats her i Danmark, der skal hjælpe de mennesker, som allerede er kommet hertil eller vil komme i den næste tid.
”Det er nok svært helt at begribe, hvor stor en krise de mennesker befinder sig i. De har forladt deres hjem og familiemedlemmer. Men vi skal hjælpe dem til at finde fodfæste og få etableret noget, der ligner en tilværelse,” siger Mona Striib.
Ligesom resten af verden følger FOA nøje udviklingen.
”Ingen ved hvor eller hvornår denne her alvorlige situation ender. Så det er klart, at vi også fremadrettet vil overveje yderligere initiativer, som kan hjælpe de nødlidende ukrainere - blandt andet på baggrund af anbefalinger fra Dansk Flygtningehjælp,” siger Mona Striib.
Nøgleord
Kontakter
Mona StriibForbundsformand
46 97 23 12
Billeder
Information om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 31 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
FOA står klar med krav til overenskomstforhandlinger30.10.2025 16:23:31 CET | Pressemeddelelse
Løft lønnen. Fleksibilitet og fritvalgsordning. Sådan lyder nogle af de krav, som FOAs medlemmer vil have forbundet til at kæmpe for ved de kommende overenskomstforhandlinger, OK26. I dag har forbundets hovedbestyrelse udtaget de krav, som FOA vil prioritere.
FOA vil indlede faglig konflikt med BPA Pro Team29.10.2025 09:32:00 CET | Pressemeddelelse
Fagforbundet FOA forbereder at varsle faglig konflikt mod virksomheden BPA Pro Team, efter at virksomheden gentagne gange har afvist at indgå overenskomst.
Ny undersøgelse: Kriseberedskabet svigter børn og ældre20.10.2025 10:11:08 CEST | Pressemeddelelse
Ansatte i ældreplejen og dagtilbud er ikke tilstrækkeligt forberedt på kritiske situationer, det viser ny undersøgelse blandt FOAs medlemmer.
Maddag bliver orange i år9.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 24. september afholdes Maddag for 12. gang. Sammen fejrer daginstitutioner og plejehjem måltidet, og i år er det kulinariske tema orange mad.
Stærk start på OK-forhandlinger: FOA samler 1.700 tillidsvalgte2.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
FOAs startskud til overenskomstforhandlingerne for offentligt ansatte lyder netop nu. Op mod 1.700 tillidsvalgte samles tirsdag til stormøde for at debattere medlemmernes ønsker til hvilke krav, FOA skal stille til arbejdsgiverne ved OK26.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

