Flagermusens hemmelige liv

Selvom der er mere end 1.400 flagermusarter, og de udgør en femtedel af alle pattedyr, er der meget, vi ikke ved om, hvad de foretager sig i mørket. Men nu har forskere sat små computere på flagermus og fået ny viden om deres adfærd. Som insektædere og bestøvere af blomster spiller flagermusen en vigtig økologisk og økonomisk rolle i naturen.
Flagermus med computere på ryggen
Professor i sansefysiologi ved Aarhus Universitet, Peter Teglberg Madsen, vil ved hjælp af bittesmå computere på ryggen af vilde flagermus tage ind i en mørk og ukendt verden. Han vil kaste lys, og ikke mindst lyd, over, hvordan ekkolokaliserende flagermus kan fange deres byttedyr. Det gør de ved hjælp af svage ekkoer i det halve sekund, der går, fra et byttedyr opdages, til det skal fanges i høj fart.
Vi skal også prøve at forstå, hvordan flagermus, med mad i munden, kan flyve, trække vejret og skrige højlydt samtidigt. Kan det passe, at en flagermus virkelig fanger 1.000 insekter på en nat? Og hvordan kan flagermusens meget følsomme hørelse undgå permanente skader under de ekstreme lydtryk fra konstant skrigeri, der opstår i deres sociale kolonier?
Foredraget rundes af med nogle tanker om, hvordan vi kan bevare disse dyr, der er så svære at studere og tælle i naturen - og hvorfor det ikke er flagermusenes skyld, at vi har en coronaviruspandemi!
Foredraget finder sted på Næstved Biblioteks Store Scene tirsdag den 29. marts kl. 19.00-21.00. Bestil din gratis billet på www.naesbib.dk
Naturvidenskabelige foredrag i Næstved
Aarhus Universitet tilbyder hele landet at se med, når deres anerkendte forskere formidler de nyeste opdagelser og erkendelser inden for naturvidenskaben.
Foredragsserien ”Offentlige foredrag i Naturvidenskab” bringer engagerede forelæsere, der holder foredrag om alle grene af naturvidenskaben til hele Danmark via streaming. Niveauet er højt, og du vil blive udfordret, men du kan få udbytte af alle foredrag uanset dine faglige forudsætninger.
Du kan se mere om de enkelte foredrag på Aarhus Universitets hjemmeside ofn.au.dk
Kontakter
Jesper ChristensenBibliotekar
Tlf:5588 4158jechr@naestved.dkLena Lund OlsenBibliotekar, pressemedarbejder
Tlf:5588 4021leols@naestved.dkBilleder

Information om Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Mandlige seniorer holder hjernen frisk16.6.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Bibliotek starter endnu en række af Hold Hjernen Frisk aktiviteter for mænd i alderen 60+. Forløbet starter tirsdag den 26. august og slutter tirsdag den 28. oktober.
Tilbud til alle forfatterspirer13.6.2025 09:17:34 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Bibliotek inviterer til tre dages skriveskole i sommerferien for børn fra 12 til 15 år. Det sker den 16.-18. juli kl. 9.00-12.00. Forløbet afsluttes med en bogreception for alle fredag den 18. juli kl. 15.30-17.00.
Foredrag om kunstig intelligens på Næstved Bibliotek – 'Frederik forklarer AI'9.6.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag d. 25. juni kl. 19:30-21:00 har du en perfekt mulighed for at få en tankevækkende og spændende indføring i kunstig intelligens, også tit omtalt som AI. Her fortæller journalist Frederik Kulager nemlig om den vilde teknologiske udvikling på godt og ondt i et foredrag på Næstved Bibliotek.
Introduktion til Lone Hørslevs forfatterskab28.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag den 17. juni kl. 16.00-17.00 byder Næstved Bibliotek indenfor til en introduktion til Lone Hørslevs forfatterskab.
Få hjælp til lyd- og ebogstjenesten eReolen på Glumsø Bibliotek27.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Har du lyst til at låne lydbøger eller elektroniske bøger gennem biblioteket? Så kom forbi Glumsø Bibliotek torsdag d. 12. juni kl. 14:00-15:00.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum