Folkekirkens Nødhjælp

Mange melder sig som indsamlere til fordel for Ukraine, men der er brug for flere

Del
Gå for Ukraine: Folkekirkens Nødhjælps årlige husstandsindsamling finder sted på søndag den 13. marts. Mange nye har meldt sig som indsamlere, men nødhjælpsorganisationen har brug for endnu flere, hvis hele landet skal dækkes ind.
Lige nu er tusindvis af ukrainske familier på flugt fra krigen. Folkekirkens Nødhjælp yder akut hjælp til mennesker på flugt. Foto: Antti Yrjönen
Lige nu er tusindvis af ukrainske familier på flugt fra krigen. Folkekirkens Nødhjælp yder akut hjælp til mennesker på flugt. Foto: Antti Yrjönen

Lige nu leder danskere med lys og lygte efter måder, de kan hjælpe krigsramte familier i Ukraine. Det kan mærkes hos Folkekirkens Nødhjælp, der på søndag har landsindsamling og har valgt også at samle ind til Ukraine.  

”Vi har haft husstandsindsamling i 24 år, og vi har aldrig mærket så pludselig en stigning i interesse og tilmeldinger. Vi ved, at mange af de nyeste tilmeldte har meldt sig, fordi de føler sig magtesløse og gerne vil hjælpe den ukrainske befolkning. Og her er vores indsamling en meget konkret handlemulighed,” siger generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Birgitte Qvist-Sørensen.

Den seneste uge har organisationen oplevet en stigning på 70 procent tilmeldte indsamlere. Det vækker glæde rundt om på indsamlingstederne i de danske sogne, men der er stadig brug for flere indsamlere, lyder det fra det meste af landet.

Folkekirkens Nødhjælps årlige husstandsindsamling har de sidste fem år haft fokus på en af verdens største kriser, nemlig klimakrisen og hjælp til verdens fattigste, der rammes hårdt af klimaforandringerne. Det er også tilfældet i år. Men helt ekstraordinært har organisationen valgt, at halvdelen af indtægterne fra indsamlingen går til krigsramte familier i Ukraine. Pengene går til mad, sæbe, tæpper og husly til særligt kvinder, børn og ældre, der enten er på flugt inde i Ukraine eller i nabolandene. 

”Vi valgte i sidste uge at sadle om, fordi det føltes som eneste rigtige. Der er krig i Europa, og tusindvis af ukrainske familier har været tvunget til at forlade deres hjem i al hast. Det er en af de største humanitære katastrofer i Europa siden Anden Verdenskrig, og derfor er der brug for, at vi deler vores indsamling i to spor; krig og klima,” siger Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.

Trods situationen i Ukraine må vi ikke glemme de andre store kriser i verden, fastslår generalsekretæren.

”Derfor er det vigtigt, at vores indsamling stadig har fokus på klimakrisen. Vi fortsætter vores arbejde rundt om i verdens brændpunkter og i verdens fattigste lande. Som nødhjælpsorganisation er vi vant til at håndtere flere kriser på samme tid,” siger Birgitte Qvist-Sørensen.

Beslutningen om at inddrage Ukraine er blevet taget rigtig godt imod af de personer, som allerede har tilmeldt sig indsamlingen. Også mange virksomheder bakker op om indsamlingen. Både økonomisk, men også ved at inddrage deres ansatte.

Store danske virksomheder som Bestseller og Danske Bank har valgt at give deres medarbejdere mulighed for at samle ind på søndag på virksomhedernes regning.

”Vi tilbyder vores kolleger at kunne deltage i humanitære projekter med betalt fri. Folkekirkens Nødhjælps indsamling er helt naturligt et sådant projekt, og derfor vil alle kolleger, der samler penge ind på søndag, også få betalt fri for dette. Det falder naturligt ind som en del af vores samlede, humanitære hjælp,” siger Louise Sylvest, HR-direktør i Bestseller.

Selvom nye indsamlere viser stor interesse, er der stadig plads til mange flere. Gåturen tager et par timer, og der er ledige rundt i hele landet. Tilmelding kan ske på nødhjælp.dk.

Du kan også støtte indsamlingen på MobilePay med et valgfrit beløb til nummeret 770300.

For yderligere information om Folkekirkens Nødhjælps indsamling, kontakt presserådgiver Lasse Emil Kristiansen på lekr@dca.dk eller 5060 4015.

Nøgleord

Billeder

Lige nu er tusindvis af ukrainske familier på flugt fra krigen. Folkekirkens Nødhjælp yder akut hjælp til mennesker på flugt. Foto: Antti Yrjönen
Lige nu er tusindvis af ukrainske familier på flugt fra krigen. Folkekirkens Nødhjælp yder akut hjælp til mennesker på flugt. Foto: Antti Yrjönen
Download
Download

Information om Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp
Meldahlsgade 3
1613 København V

41 86 59 75https://www.noedhjaelp.dk

Folkekirkens Nødhjælp støtter verdens fattigste i deres kamp for et værdigt liv og hjælper mennesker i nød. Vi giver akut nødhjælp i katastroferamte områder og langsigtet udviklingshjælp i fattige egne for at skabe en mere ligeværdig og bæredygtig verden.

Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp samler verden om klimafinansiering i New York26.9.2024 12:44:46 CEST | Pressemeddelelse

På FN’s General Forsamling har Folkekirkens Nødhjælp med en række samarbejdspartnere afholdt et event med 80 deltagere, om finansiering af klimatilpasning. Deltagerne var ministre, embedsmænd, klimaeksperter og repræsentanter fra nogle af de største klimaorganisationer. Det resulterede i mange vigtige input til det kommende klimatopmøde COP29 i Baku. Fra Holland, USA, Malawi, Brasilien, Samoa – verden rundt - var der enighed om behovet for stærkere partnerskaber, innovativ finansiering og globalt samarbejde. “Nu skal der skrues op for konkret klimahandling. Der er behov for at øge den politiske opbakning til klimatilpasning. Landene skal stå sammen for at sikre, at COP29 og fremtidige møder leverer øget finansiering og handling på klimatilpasningsområdet,” siger Jonas Nøddekær, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp. Yusuf Mkungula, departementschef i Ministeriet for Naturressourcer og Klimaforandringer i Malawi, opfordrede det Globale Nord til at levere på deres løfte om at fordoble

Folkekirkens Nødhjælp: Op mod 100.000 mennesker på flugt i Libanon24.9.2024 15:34:15 CEST | Pressemeddelelse

“Vi står parat til at hjælpe de op mod 100.000 civile, der er sendt på flugt på grund af de seneste dages israelske angreb på Hizbollah i det sydlige Libanon og andre dele af landet,” siger Jonas Nøddekær, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp. Folk søger mod hovedstaden Beirut, Saida, Mount Libanon og længere nordpå i Libanon, De mange fordrevne kommer oven i de mange tusinde mennesker, der siden krigen i Gaza er tvunget fra hus og hjem i det sydlige Libanon på grund krigshandlingerne mellem Israel og Hizbollah. “Vi har sat vores arbejde med minerydning og ueksploderet ammunition i Libanon i midlertid bero på grund af situationen og eskaleringen af krigen.” “Vores folk gør nu parat til at uddele mad, hygiejneartikler og yde beskyttelse til fordrevne i tæt samarbejde med lokale myndigheder, FN, andre internationale organisationer og partnere. De frygter, at situationen eskalerer yderligere," siger generalsekretæren. Den humanitære situation i Libanon var meget vanskelig allerede inde

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye