Vikinge-museer samarbejder om dansk-tysk kulturarv
„I 900-tallet hørte alle tre steder sammen. Kongen havde sit hovedsæde i Jelling, Nordeuropas største handelsby Hedeby var en af hans største indtægtskilder, og forsvarsanlægget Danevirke var hans vigtigste bolværk mod den store østfrankiske nabo mod syd. Vores tre museer har altså rigtigt meget til fælles, og det vil vi gerne gøre tydeligt,“ forklarer lederen af Vikingemuseet Hedeby, Dr. Matthias Toplak.
„Harald Blåtand var en yderst selvbevidst mand og elskede at demonstrere sin magt gennem bling og byggeri. Han anlagde hidtil uhørte bygningsværker som den store palisade omkring Jelling, Broen ved Ravning Enge eller det seks kilometer lange, topmoderne Kovirke-anlæg i Danevirke. Med sin bygge-virksomhed og med det yderst succesfulde internationale handelscenter Hedeby kunne han demonstrere sin magt og vise, at han var helt på øjenhøjde med sin store modspiller, den magtfulde østfrankisk-tyske konge Otto den Anden“, siger Morten Teilmann Jørgensen, museumschef for Kongernes Jelling.
„Vikingetiden har i vores dansk-tyske grænseland efterladt helt særlige spor, som hører til UNESCOs verdensarv i dag. Når det handler om den dansk-tyske historie og det gamle hertugdømme Slesvig, så tænker mange dog først på krigen i 1864 og nationale konflikter i området. Men vi har også en storartet fælles kulturarv fra tidligere tider, som vi tager vare om i fællesskab i dag. Det vil vi gerne gøre tydeligt for et bredere publikum med Bjørks dejlige tegninger. Vores ønske er selvfølgelig, at mange vil benytte lejligheden til at besøge de tre museer og opleve, hvor stærkt landene er knyttet sammen gennem historien“, håber lederen af Danevirke Museum, Lars Erik Bethge.
Kampagnen „Harald Blåtand… handel, forsvar og pral“ er blevet støttet af Kreis Schleswig-Flensburg via det dansk-tyske INTERREG-Program TOUR-BO. Den består af tre udstillingsvægge med tre historiske motiver fra de tre steder, som fremover står på de tre museer. De suppleres med kort med de tre motiver af Bjørk Friis, som kan tages med hjem gratis.
Fremover vil de tre institutioner udvide deres faglige samarbejde. Det næsteskridt bliver en animations-film med en historie, som udspiller sig på de tre steder i Harald Blåtands tid. Den produceres – ligesom den aktuelle kampagne – i samarbejde med klyngen Viborg Visuals, som har særlige kompetencer indenfor animation og formidling af UNESCO-verdensarvssteder. Det nye projekt modtager blandt andet støtte fra INTERREG-programmet KursKultur i Region Sønderjylland-Schleswig.
Oplevelsescentret Kongernes Jelling er del af Nationalmuseet. Vikingemuseet Hedeby hører til de slesvig-holstenske delstatsmuseer (Stiftung Schleswig-Holsteinische Landesmuseen), mens Danevirke Museum drives af Sydslesvigsk Forening, det dansk mindretals kulturelle hovedorganisation.
Pressekontakt:
Lars Erik Bethge, tlf. +49 178 450 7428, leb@syfo.de
Morten Teilmann Jørgensen, tlf. +45 41 20 63 35, Morten.Teilmann-Jorgensen@natmus.dk
Nøgleord
Kontakter
Morten Teilmann-JørgensenMuseumschef og daglig leder
Tlf:4120 6335morten.teilmann-joergensen@natmus.dkBilleder
Information om Kongernes Jelling
Kongernes Jelling er et museum og besøgscenter tæt ved Jellingmonumenterne, der fortæller historien om tiden, da Jelling var centrum i den danske historie, hvor Gorm den Gamle og Harald Blåtand levede. Museet viser, hvordan Jellingstenene formentlig så ud oprindeligt og præsenterer ny viden om vikingetiden
Følg pressemeddelelser fra Kongernes Jelling
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kongernes Jelling
The connection between your phone and an old Viking king6.10.2023 14:57:18 CEST | Press release
Do you know why it is called Bluetooth? Now a Danish Museum will tell the story through several events and an entirely new exhibition at Kongernes Jelling, Denmark – Home of the Viking Kings - on October the 10th and 11th.
Bluetooth vender hjem til vikingekongen Harald13.6.2023 06:27:00 CEST | Pressemeddelelse
Den verdensberømte trådløse teknologi fylder 25 år, og det skal fejres med en international fest i en lille jysk by, hvorfra Harald Blåtand regerede. For både navn og logo stammer fra den danske vikingekonge.
3600 skoleelever møder danske krigsforbrydere24.1.2023 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
3600 elever fra 98 skoler over hele landet deltager, når Frøslevlejrens Museum den 27. januar markerer Auschwitz-dagen ved at sætte fokus på danske krigsforbrydere, som undgik straf. ”Med krig i Europa, er det vigtigere end nogensinde at forhindre tidligere tiders grusomheder.”
Escape room og rundvisninger gav Frøslevlejren 28.000 gæster21.12.2022 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Frøslevlejrens Museum tiltrak i år knap 28.000 gæster. Det flotte besøgstal skyldes især museets escape room og nye rundvisninger, der fokuserer på fangelejrens menneskelige skæbner. Flere initiativer er på vej i 2023.
50-året for UNESCOs verdensarv: ”For få kender danske og grønlandske kulturarvssteder”16.11.2022 05:31:00 CET | Pressemeddelelse
UNESCOs verdensarvsliste fejrer i dag 50-årsjubilæum, men alt for få danskere de syv danske og tre grønlandske steder på listen. Det vil ny sammenslutning ændre. For jo bedre vi kender vores kulturarv, desto mere bruger vi den og passer på den.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum