Danske arbejdspladser planter træer med deres skridt

Med #walk15 har en række virksomheder fået mulighed for at deltage i en udfordring, hvor de over 4 uger skal se, hvor mange skridt de kan gå. Og hvert skridt tæller! Når kampagnen er slut, planter Growing Trees Network nemlig træer i nye Folkeskove for skridtene.
Alle skridt tæller
Målet er at alle medarbejdere, der deltager, går nok skridt til at plante et træ. “Det kræver, at man går omkring 8.000 skridt om dagen i gennemsnit, så man kan ikke bare ligge på sofaen” siger Cecilia Nielsen, der er initiativtager i Danmark sammen med Frederik Jensen. “Med #walk15 er det nemt for virksomheder at deltage og sætte fokus på medarbejdersundhed, og vores samarbejde med Growing Trees giver skridtene helt ny værdi” fortæller Frederik.
Lars Heiselberg Vang Jensen formand fra Growing Trees Network er superglad for det nye samarbejde hvor virksomheder og deres medarbejdere via deltagelse i #walk15-udfordringen øger medarbejdernes trivsel og sundhed samtidig med at hjælpe vores fælles planet. Lars forklarer: “Vores kære moder Jord kalder på mange nye skove som hjælp til at dæmme op for de tiltagende klimaforandringer. De nye Folkeskove er samtidig med til at sikre levesteder til dyr og planter, og så er de økologisk drevne Folkeskove med til at beskytte fremtidens rene drikkevand som de vandrende medarbejdere, deres familier og det omgivende samfund næres af.”
De første glade virksomheder i mål
Kampagnen i Danmark er først lige er startet, og en af de første virksomheder, som er kommet i mål med deres udfordring, er virksomheden Alfa Laval, hvor medarbejdernes 17.600.677 skridt nu sikrer finansiering af 83 træer. Medarbejder i Alfa Laval, Pia Olesen fortæller om deres deltagelse: “Gang er en sund og nem måde at være aktiv på og gang er for alle, så Alfa Laval Aalborg var i stand til at sætte et hold på 74 deltagere, som virkelig har gået til den store guldmedalje. Det har været så sjovt at deltage, og det har ført til daglige samtaler om, hvor mange træer vi nu har indsamlet.”
Hos Alfa Laval i Aalborg blev de så grebet af udfordringen, at de slog målsætningen om at gå skridt nok til at plante et træ hver: “vi er megastolte over at have slået vores udfordringsmål med over 5 millioner skridt. ’Godt gået’ går vi rundt og siger til hinanden.” tilføjer Pia Olesen.
Nu kan alle danske arbejdspladser tilmelde sig
Sammen med de andre virksomheder, der i løbet af februar deltog i udfordringen, er det allerede blevet til 614 træer og en længere række virksomheder er nu i gang med at gå eller skal til at starte.
“De første virksomheder har til og med april til at afvikle deres udfordringen og derefter bliver det spændende at se, hvor mange skridt, virksomhederne tilsammen har gået. Jeg tror, der bliver til rigtig, rigtig mange træer” siger Cecilia fra #walk15, før hun afslutter: “Og det her er jo bare den første kampagne. Nu kan alle virksomheder tilmelde sig, så jeg håber, vi kan øge medarbejdersundhed- og trivsel, og i samarbejde med Growing Trees Network plante en hel skov med skridt. Det er drømmen”
Nøgleord
Kontakter
Growing Trees Network Global ApS
Formand, Lars Heiselberg Vang Jensen
Mobil: 4015 3594
Mail: lars@growingtrees.dk
Hjemmeside: www.growingtrees.dk
#Walk15
Country Managwer, Cecilia Høholt Nielsen
Mobil: 3168 7802
Mail: Cecilia@walk15.app
Hjemmeside: www.walk15.app
Billeder
Links
Information om Growing Trees Network
Om Growing Trees Network
Growing Trees Network har siden 2012 via koncept Folkeskoven.dk arbejdet for, at danskerne kan plante mere skov for klimaet, bevarelse af rent drikkevand og nye levesteder for dyr og planter på offentlige og private jorde i DK. Pt. er plantet 100 Folkeskove i Danmark, og arbejder også for rejsning af skove i udlandet, hvor træplantningen ydermere bistår lokalbefolkningens livsbetingelser.
Den nye Folkeskov i Rugballegård Skov bliver landets største og mest artsrige Folkeskov. Der bliver plantet ikke mindre end 52 forskellige arter af træer og buske af især hjemmehørende arter. Med tiden vil vinden og dyr sprede frø fra omgivelserne og bidrage til, at artsvariationen i den nye Folkeskov bliver endnu større.
Rugballegård Folkeskov indvies på Mother Earth Day d. 22. april kl. 16-18.
Om #walk15
#walk15 er en app, der motiverer til at gå - hver dag. Vlada Musvydaite lancerede i 2019 appen i Litauen,hvor der allerede nu er 250.000 brugere, som fordeler sig på virksomheder, organisationer, offentlige institutioner og privatpersoner. Initiativet har nu fundet vej til Danmark, og i februar begyndte de første inviterede virksomheder at gå med i Danmark, og tilmelding er nu mulig for alle.
Virksomheder kan tilmelde sig gå-udfordringen på www.walk15.dk
Følg pressemeddelelser fra Growing Trees Network
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Growing Trees Network
Private virksomheder kan få Danmark til at gro – danskejet burgerkæde planter 500.000 træer16.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Partnerskaber mellem virksomheder og civilsamfund kan styrke klimaindsatsen, beskytte drikkevand, skabe mere natur og bidrage direkte til Danmarks nationale mål om mere skov.
Privat lodsejer planter 18.000 træer ved Jelling10.4.2025 13:14:37 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheden Holmris B8 har sammen med Growing Trees Network indgået et samarbejde om skovrejsning på 4,5 ha tidligere landbrugsjord. Ved en festlig indvielse d. 24.04. kl. 14.00 vil ansatte hos virksomheden Holmris B8 samt fremmødte fra lokalområdet hjælpe med at plante de sidste træer på Lars Pedersens jord. Alle er velkomne! Som en mulig aktivitet på Danmarks nationale klimahandledag.
Snart slår Skamby Troldeskov rødder9.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag d. 8. maj sættes de første træer i jorden, når Nordfyns Kommune og skovrejsnings NGO’en Growing Trees Network inviterer til plantedag og indvielse af den nye Skamby Troldeskov.
Rewilding med vild kakao? … måske en nøgle til at redde og genetablere dele af regnskoven.10.1.2025 08:20:50 CET | Pressemeddelelse
Crowdfunding-projekt støtter genetablering af regnskoven og forbedrer livskvaliteten for Takana-folket i Bolivia. Vilde kakaotræer plantes og andre træarter sås for at skabe en løbende indtægtskilde og incitament til en bæredygtig fremtid for området.
Hvorfor ikke vælge en p-plads med holdning?21.11.2024 08:58:27 CET | Pressemeddelelse
Smart Parking Danmark planter årligt et træ pr. administreret P-bås. Smart Parking Danmark er stolte af partnerskabet med skovrejsnings NGO’en Growing Trees Network og initiativet tages allerede godt imod hos mange p-pladsejere. Som de første i branchen har Smart Parking Danmark forpligtet sig til en indsats for miljøet og etablering af ny skovnatur.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum