Støtte tænder OL-drømme

Sofia Nørager Bisgaard, 19 år, og Clara Windeleff, 20 år, er lysende talenter inden for beachvolleyball, og måske kan parret blive Danmarks første repræsentanter nogensinde i disciplinen ved et OL. Det er i hvert fald drømmen, og nu får de to spillere og Volleyball Danmark en hjælpende hånd.
DIF og Team Danmark har besluttet, at de to spillere og hele deres set up skal have en særlig økonomisk støtte i de næste tre år. Alt sammen for at se, hvor langt det kan række.
”Vi er meget taknemmelige for støtten, som for os ikke kun handler om økonomi, men også om en anerkendelse og bekræftelse af, at der er andre, som tror på os og vores målsætninger,” siger Sofia Nørager Bisgaard, der sammen med sin partner senest har vundet bronze ved U/20-EM.
”Det giver naturligvis nogle forventninger til os, men dem har vi til os selv i forvejen. Det skaber til gengæld også muligheden for, at vi kan blive forbilleder for de yngre generationer og vise, at man godt kan satse på beachvolleyball. Så forhåbentligt kan vi også hjælpe med at skubbe til en bæredygtig udvikling af sporten.”
Los Angeles i 2028
Den langsigtede målsætning med beachvolleyballstøtten er således at få Sofia Nørager Bisgaard og Clara Windeleff med til OL i Los Angeles i 2028.
”Det er fantastisk, at vi har mulighed for at yde støtte til nogle talentmiljøer og til nogle navne, som ikke er så kendte i den brede offentlighed. Det giver forbundene og atleterne nogle bedre muligheder for udvikling og et tydeligt motivationsboost,” siger DIF’s OL-chef de mission, Søren Simonsen.
Dette opfattelser bliver bekræftet af Sebastian Mikelsons, der er elitechef for bechvolleyball i Volleyball Danmark.
”Vi er utroligt stolte af og taknemmelige for støtten og tiltroen. Nu kan vi lave et større og mere professionelt setup med nationalt træningscenter, dedikere flere timer til vores landstræner, tilkoble støttepersoner etc. – noget som selvfølgelig skal hjælpe Clara og Sofia frem mod deres mål, men som i høj grad også kommer til at skabe bedre rammer for næste generation af unge talenter.”
Midlerne til støtten til beachvolleyball (i alt 750.000 kroner) kommer fra en olympisk partnerskabsaftale med KIRKBI, der blev indgået sidste år. Den samlede pulje på 50 millioner kroner fra KIRKBI skal støtte danske OL- og PL-atleter frem mod legene i Paris i 2024, men nogle af midlerne fra aftalen bliver brugt til at bakke op om talenter, der ikke måske ikke står på springet til at vinde OL-medaljer, men som har et udviklingspotentiale.
Ud over beachvolleyball har også judo, bueskydning og taekwondo i denne omgang fået lignende støtte, som løber i perioden 2022-2024.
Nøgleord
Kontakter
Søren Simonsen, OL-chef de mission i DIF, sos@dif.dk, tlf. 29 42 04 43
Lars Hestbech, kommunikationskonsulent i DIF, lhe@dif.dk, tlf. 23 32 37 84
Billeder
Information om Danmarks Idrætsforbund
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 9.000 idrætsforeninger og knap 2 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Danmark sender stort hold til ’OL for mindre sportsgrene’7.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
51 danske atleter i ni sportsgrene drager snart til Kina, hvor de skal kæmpe om medaljerne, når The World Games, der er de mindre sportsgrenes svar på OL, afvikles fra den 7. til den 17. august.
Flere dyrker idræt i udsatte boligområder4.7.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden 2021 er der sket en stigning på 21 procent blandt medlemmerne i de såkaldte DIF get2sport-foreninger i udsatte boligområder.
Velkommen i lejren: Her holder veteranfamilier ferie med bålhygge og combat archery3.7.2025 08:56:06 CEST | Pressemeddelelse
DIF Soldaterprojekt og frivillige spejdere fra Det Danske Spejderkorps inviterer for syvende gang til sommercamp i Silkeborg for skadede veteraner og deres familier den 6. – 11. juli.
Medaljefest med vokseværk30.6.2025 07:35:31 CEST | Pressemeddelelse
Er der grænser for, hvor stor og ’vild’ DIF DM-ugen kan blive? Umiddelbart ikke, lyder det fra DIF oven på en fantastisk DIF DM-ugen i Aalborg. 35 sportsgrene har afholdt deres danmarksmesterskab foran et rekordstort antal tilskuere.
Medaljefest: Her er alle guldvinderne fra DIF DM-ugen29.6.2025 22:58:15 CEST | Pressemeddelelse
35 sportsgrene, cirka 2.200 af landets bedste atleter og 117 guldmedaljer blev uddelt, da DIF DM-ugen blev afholdt for fjerde gang.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum