Lidl Danmark

Aalborgenserne donerer, så indlagte børn og unge kan få endnu flere besøg af Danske Hospitalsklovne på Universitetshospitalet

Del
Kunderne i Lidls fire butikker i Aalborg har doneret mange pantkroner, som ubeskåret går til Danske Hospitalsklovne. De arbejder for at styrke indlagte børns livsglæde og livsmod, og donationen i Aalborg er med til at sikre uddannelse af endnu flere hospitalsklovne i fremtiden.

Hospitalsklovnen Sinus begyndte på hospitalsklovneuddannelsen i 2019 og blev færdiguddannet i 2021. Siden har hun spredt uendelige mængder glæde blandt indlagte børn og unge på Aalborg Universitetshospital. På grund af corona-pandemien har det dog ikke været muligt for Sinus, hvis borgerlige navn er Sine Pedersen, at møde de indlagte børn og unge på hospitalet. I stedet har der været alternative klovnebesøg enten udendørs, med afstand eller online.

Efter restriktionerne er blevet ophævet, er Sine Pedersen tilbage og allerede i fuld gang med at sprede glæde og rare oplevelser – for tiden besøger hun de indlagte børn og unge på Aalborg Universitetshospital Nord og Syd og her både på sengeafsnit og ambulatorier.

”Det er så fedt at være ”rigtigt” tilbage hos børnene og personalet, for under corona har der været en del begrænsninger i vores møde med børnene som eksempelvis afstand, hvilket har udfordret vores måde at være hospitalsklovne på. Nu er vi næsten tilbage til ”normalen” igen og meget friere i vores arbejde. Men jeg har lært meget af corona, som jeg også kan bruge i dag. Jeg har for eksempel lært, hvordan jeg virkelig kan skabe en god kontakt til et barn på en isolationsstue, for dem skal vi jo altid passe ekstra på og holde afstand til – også uden corona,” fortæller Sine Pedersen.

”Jeg tager den døve piges hånd og lægger den på min guitar”    

Når kunderne i Lidls butikker afleverer deres tomme pantflasker og dåser i pantautomaten, kan de med et enkelt tryk på donationsknappen vælge, at beløbet går til Danske Hospitalsklovne. Ubeskåret. Og det er der heldigvis rigtig mange aalborgensere, der har valgt at gøre i 2021. Beløbet lyder nemlig på hele 22.158,5 kr., og det glæder Sine Pedersen og hendes hospitalsklovnskarakter Sinus meget.

”Tak for hjælpen. Tak for at give mig muligheden for at gøre en forskel for de indlagte børn og pårørende i Aalborg. Tak for alle de enkeltstående bidrag. De gør virkelig en forskel.”

Sinus kører ofte rundt på en lille trehjulet cykel og møder børnene på hospitalsgangene, og her står et helt særligt minde med en lille pige, der legede i et venteområde, meget klart i hendes erindring.

”Vi får hurtigt øje på hinanden, og hun bliver meget betaget af os hospitalsklovne, min makker og jeg. Jeg hopper af cyklen og går hen til hende for at spille en lille sang på min guitar. Pigen er døv, så jeg tager hendes hånd op og lægger den på min guitar, så hun på den måde kan mærke musikken. Det var bare et rørende og fint møde og så dejligt, at corona ikke længere forhindrer det fysiske møde mellem barn og hospitalsklovn,” fortæller Sine Pedersen.

Pantdonation betyder uddannelse af endnu flere hospitalsklovne      

I 2022 har Lidl besluttet, at halvdelen af pantdonationerne til Danske Hospitalsklovne skal gå til at uddanne flere hospitalsklovne, mens den anden halvdel som vanligt går til klovnetimer på børneafdelingerne. Og at høre Sine Pedersen fortælle om, hvordan Sinus gør en forskel for de indlagte børn og unge på Aalborg Universitetshospital, understreger for adm. direktør i Lidl, Jens Stratmann, at det kun er det helt rigtige at bidrage til at uddanne endnu flere hospitalsklovne.

”Vores samarbejde med Danske Hospitalsklovne er en hjertesag for Lidl, fordi vi ønsker at tage et samfundsansvar. Vi vil engagere og yde et aktivt bidrag til det samfund, vi er en del af, og her er Danske Hospitalsklovne et fremragende eksempel på en forening med et uvurderligt godt formål og gode værdier, som vi kan se os selv i. Derfor er det selvfølgelig utrolig glædeligt, at vores kunder bakker op om initiativet og har valgt at donere så mange penge, som gør, at der nu kan blive uddannet endnu flere hospitalsklovne.”

Danske Hospitalsklovne har allerede startet optagelsesprøver og vil i de kommende måneder starte et nyt hold af hospitalsklovnelærlinge op på uddannelsen til at blive hospitalsklovn, og de er meget taknemmelige for samarbejdet med Lidl og pantdonationerne fra kunderne i Aalborg.

"Vi er meget begejstrede for Lidls valg om, at halvdelen af pantdonationerne i år skal støtte vores uddannelse af endnu flere hospitalsklovne. Flere hospitalsklovne betyder, at vi kan besøge endnu flere syge børn i fremtiden. Af hjertet tak til Lidls kunder og til Lidl for at gøre det muligt at støtte i deres butikker,” siger engagementschef hos Danske Hospitalsklovne Malene Berland Grauslund.

Læs mere om samarbejdet her: https://om.lidl.dk/ansvarlighed/samfund/subitems/undersider/danske-hospitalsklovne

Faktaboks

  • På landsplan donerede Lidls kunder 860.904,5 kr. i flaskepant i 2021.
  • Lidls samarbejde med Danske Hospitalsklovne blev etableret i 2012, og siden 2015 har Lidl været hovedsponsor for foreningen.
  • Flaskepanten bliver doneret til klovnetimer på det lokale sygehus samt uddannelse af flere klovne.
  • Hospitalsklovnene stilles gratis til rådighed for afdelinger på hospitalet og lønnes af foreningen Danske Hospitalsklovne. Hospitalsklovnenes arbejde er kun muligt med økonomisk støtte fra private, virksomheder og fonde.
  • Der er pt. 61 hospitalsklovne hos Danske Hospitalsklovne. Det er foreningens mål at nå ud til alle børn og unge på de danske hospitaler, på landets børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger samt bosteder for børn med svær autisme.
  • Alle hospitalsklovne gennemgår en 1,5-årig uddannelse.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Information om Lidl Danmark

Lidl Danmark
Lidl Danmark
Carl Blochs Gade 89
8000 Aarhus C

7635 0000http://www.lidl.dk

I Lidl Danmark står vi for den bedste kvalitet til den bedste pris. Som ansvarlig dagligvarekæde koncentrerer vi os om det væsentlige. Gennem et tillidsfuldt samarbejde med vores partnere garanterer vi et velgennemtænkt vareudbud til den bedste pris.Som kunde i Lidl kan du trygt regne med, at vores produkter er friske og af god kvalitet. Vores medarbejdere arbejder hver dag for, at vores kunder nemt og enkelt kan købe ind i vores 163 danske butikker.Vi arbejder hver dag som aktiv samfundsaktør på at skabe målbar værdi, der rækker ud over Lidls egen forretning. 

Du er altid velkommen til at skrive til os på presse@lidl.dk.

Følg pressemeddelelser fra Lidl Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark

Lidl bakker op om regeringens udmelding om salgsbegrænsning af tobak – har allerede 24 tobaks- og nikotinfrie butikker7.5.2025 10:42:41 CEST | Pressemeddelelse

Onsdag den 7. maj offentliggjorde regeringen deres plan for at begrænse antallet af steder, der forhandler tobak og nikotin. I dagligvarekæden Lidl Danmark annoncerede man allerede i 2023 en plan for endelig udfasning af alle tobaks- og niktonprodukter, og derfor bakker man op om regeringens tiltag og kalder det et vigtigt skridt mod en sundere fremtid.

Lidl i ambitiøs digital satsning: Ny scan-selv-løsning giver større kundetilfredshed og mindre svind23.4.2025 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Lidl Danmark er i gang med en landsdækkende udrulning af en ny og moderne scan-selv-løsning, der kombinerer effektiv teknologi med nærværende kundeservice, og resultaterne er allerede at se. Det er blevet nemmere og hurtigere for kunderne at handle, samtidig med at svindstatistikken er forbedret, fortæller salgs-, udviklings-og ejendomsdirektør, Mads T. Nielsen.

Lidls nye private label-mærke er landet i butikkerne: Madværket samler flere hundrede hverdagsprodukter fra danske leverandører under ét nyt fælles brand31.3.2025 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse

Når Lidls kunder er på indkøb efter danske hverdagsprodukter til gode priser, skal de kigge efter det røde Madværket-logo. Et nyt dansk private label-brand, der samler et bredt udvalg af danskproducerede fødevarer, er nemlig landet i kædens butikker. Lidl vil gøre det nemmere for forbrugerne at vælge og støtte danske lokale producenter, hvilket både bidrager til en bedre forsyningssikkerhed og arbejdspladser i Danmark.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye