Blev millionær, mens han ventede på bilvask

Hvad skal man fordrive tiden med, mens bilen bliver vasket?
En mand fra Fyn valgte at købe et Bogstavjagt skrabelod, og det viste sig at være en god beslutning.
I første omgang nåede fynboen, der ønsker at være anonym, kun at skrabe et par bogstaver af loddet, inden han skulle køre den nyvaskede bil ud af vaskehallen.
- Jeg havde valgt en lidt billig bilvask, så jeg havde ikke så lang tid til at skrabe loddet. Derfor nåede jeg måske kun fem ord, forklarer manden.
Konen skrabede resten
Så i stedet for at skrabe færdig tøffede han bilen hjem i carporten.
- Jeg gav det videre til min kone og sagde: ”Vil du ikke lige skrabe det færdigt”. Det gjorde hun så, og så sagde hun: ”Der er godt nok mange ord”. Så prøvede vi at tælle, hvor mange der var, og der var så ni ord, og det er 10.000 kroner. "Hold nu op", tænkte vi så.
Men det skulle, efter en fintælling, blive endnu vildere for ægteparret.
- Vi ville lige tjekke efter, om vi havde gjort det rigtigt, og der finder jeg så det tiende ord. Vi kigger så på oversigten og ser, at 10 ord altså er én million kroner. Vi troede ikke på det, forklarer manden, der derefter tastede vindernummeret ind på Danske Spils hjemmeside.
- Pludselig stod der over hele computerskærmen: Tillykke, du har vundet én million!
Konen ved bedst
Der gik ikke lang tid, før parret havde besluttet sig for, hvad pengene skulle bruges på.
- Jeg har øremærket dem alle sammen. Min kone er uddannet inden for finanssektoren, så det er ikke noget problem for hende at afgøre, hvad der er bedst. Vi har et lån i huset, vi gerne vil have betalt ud, og så hjælper vi et af vores børn med at købe et drømmehus. Ja, og så skal vi da også lige til Malaga om et par uger.
Fynboen tænker ikke at købe et skrabelod næste gang, bilen skal vaskes. For man kan ikke vinde hver gang.
- Nu må vi se, hvornår jeg køber et skrabelod næste gang, for nu er det gode jo taget!
Billeder
Information om Danske Spil A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Dansker vinder gigantisk andenpræmie på 38,4 millioner kroner – her er kuponen købt7.5.2025 09:27:12 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag aftens Eurojackpot trækning gav gigant-pote for en dansker, der kan sætte 38,4 mio. skattefri kroner ind på kontoen. Den vindende kupon er købt på en OK-tank i en lille by vest for Odense, oplyser Danske Spil.
Danske Spil sætter odds på ny pave: ”Danskerne vakler mellem to favoritter”7.5.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvem skal være den næste pave? Ingen ved det, men de danskere, der gætter med hos Danske Spil, har givet deres bud på, hvem der bliver den udvalgte. I dag sætter kardinalerne sig sammen bag lås og slå for at blive enige, inden den traditionsrige, hvide røg kan stige.
For første gang i år er der vanvittige 750 millioner kroner i Eurojackpots førstepræmiepulje6.5.2025 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Så er vi der igen - den store pulje i Eurojackpot er atter oppe på sin maksimale størrelse, og dermed spiller man i aften med om helt utrolige 750.000.000 kroner. Det er første gang siden 2024, at puljen har været så stor.
750 millioner kroner i puljen - og årets millionær nummer 100 (og 101 og 102)5.5.2025 11:35:24 CEST | Pressemeddelelse
Der var ingen, der ramte førstepræmien i Eurojackpot eller i Lotto i weekenden - men sidste uge bød alligevel på tre danske millionærer hos Danske Spil. Den ene "fyldte rundt" og blev årets millionær nummer 100. Læs her, hvor de tre heldige vindere bor.
Skrabede sig til 2 millioner kroner den 1. april: Ingen troede på ham før efter midnat3.5.2025 09:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Nordjyde havde heldet med sig, da han for nyligt skrabede et Quick-lod fra Danske Spil (han havde mindre held med at overbevise sin søster om, at det ikke var en aprilsnar).
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum