Ny undersøgelse: Omkring 400 voldsudsatte mænd har årligt brug for hjælp, de ikke har ret til

Hvert år tager omkring 400 mænd ophold på et herberg eller et mandekrisecenter som følge af fysisk, psykisk eller seksualiseret vold fra en partner, ekspartner eller et familiemedlem.Det estimerer en ny undersøgelse fra Lev Uden Vold. Undersøgelsen viser også, at for lidt over halvdelen af disse mænd har volden haft en karakter, hvor den har givet dem anledning til frygt for alvorlig fysisk skade eller drab.

Det er første gang, at der sættes tal på, hvor mange mænd, som står i en situation, hvor vold i nære relationer medvirker til, at de må søge væk fra deres hjem. Til sammenligning viser tal fra Danmarks Statistik, at knap 2.300 voldsudsatte kvinder tog ophold på et krisecenter i 2020.

Konstitueret direktør i Lev Uden Vold, Louise Glerup Aner siger om fundene:

- Vi har nu et estimat for, hvor mange mænd, der oplever, at vold fra en nær relation driver dem ud af deres eget hjem. Vi ved også, at for en gruppe af mændene, så har volden tilmed en grov og potentielt livstruende karakter. Disse mænd har brug for, at vi hjælper dem langt bedre, end vi gør i dag.

Voldsudsatte mænd mangler rettigheder til hjælp

Rent lovgivningsmæssigt har voldsudsatte mænd og kvinder i dag forskellige rettigheder alene i kraft af deres køn.

Voldsudsatte mænd får hjælp på mandekrisecentre og herberger via Servicelovens § 110. På herbergerne foregår et vigtigt arbejde med at håndtere beboernes sociale og boligmæssige udfordringer med støtte og et midlertidigt hjem. Men de fleste tilbud er ikke specialiserede i at håndtere traumer som følge af vold i nære relationer og kan desuden have svært ved at sikre beskyttelse for de mænd, der har behov for dette.

Kvinder har gennem Servicelovens § 109 andre muligheder. De kan tage ophold på et krisecenter med psykologhjælp til både kvinden og hendes medfølgende børn. På kvindekrisecentrene hviler grundlaget for hjælp på voldsfaglighed. Under opholdet tilbydes desuden indledende og koordinerende støtte og vejledning i forhold til bl.a. bolig, økonomi, arbejdsmarked, skole, daginstitutioner, og sundhedsvæsen.

- Vores undersøgelse viser, at der findes en gruppe af voldsudsatte mænd, som kan have behov for voldsfaglig hjælp og støtte. Den hjælp har de lige nu ikke krav på alene på grund af deres køn. Det bør vi ændre, så lovgivningen sikrer, at også mændene har adgang til den rette hjælp, siger Louise Glerup Aner.

Hun siger videre:

- Vi kan se, at der er variationer i mændenes voldserfaringer og livsomstændigheder. Nogle mænd oplever frygt som følge af volden, mens andre ikke gør. Nogle er ressourcestærke, i arbejde eller i gang med uddannelse, mens andre udover volden også er udfordret af misbrugsproblemer og psykiske vanskeligheder. Nogle har børn, og andre har ikke. Disse variationer skal hjælpetilbuddene til de voldsudsatte mænd kunne afspejle

Volden udøves også gennem tredjepart

Vold i nære relationer forstås normalt som vold udøvet af en partner eller et familiemedlem direkte mod den voldsudsatte. Lev Uden Volds undersøgelse viser dog, at ca. en fjerdedel af de voldsudsatte mænd har været udsat for, at en nær relation har fået en anden person til at udøve volden for sig eller truet med dette. Andelen er højere blandt de mænd, der angiver vold som en årsag til deres ophold.

En af mændene, der er interviewet til undersøgelsen, fortæller fx om et overfald fra sin kvindelige partner og vedkommendes svoger. Her vågnede manden med et skydevåben mod sit hoved og budskabet om, at hvis han gik fra hende, så ville hun gøre alt for at smadre hans liv. Hvis ikke hun skulle have ham, så var der ingen der skulle.

Louise Glerup Aner siger:

- Vi støder desværre ofte på en misforståelse om, at partnervold ikke for alvor kan have negative konsekvenser for mænd. Her giver undersøgelsen os en ny og dybere forståelse af de konsekvenser, som volden kan have for mænd. Samtidig giver den os et indblik i, at voldens betydning ikke kun afhænger af den fysiske magtrelation mellem to parter, men også kan inkludere tredjepart samt andre psykiske magtformer og afhængigheder.

Undersøgelsen er rekvireret af Social- og Ældreministeriet. Dens fund er baseret på spørgeskemadata blandt mænd på herberger og mandekrisecentre samt på kvalitative interviews med voldudsatte mænd og psykologer tilknyttet botilbud med specialiseret viden om vold i nære relationer.

Udvalgte resultater fra undersøgelsen

• Undersøgelsen estimerer, at omkring 400 mænd årligt tager ophold på herberger og mandekrisecentre som følge af at have været udsat for vold i nære relationer. I alt 305 mænd har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen. Estimatet bygger på 39 mænd, der angiver 1) at have været udsat for mindst én voldelig handling i nære relationer i året op til deres ophold på botilbuddet, og 2) at vold i nære relationer er en årsag til deres ophold på botilbuddet.
• Foruden de 39 mænd, hvor volden er årsag til deres ophold, er der yderligere 113 mænd, der angiver, at de har været udsat for handlinger, der kan defineres som vold i nære relationer. Tager vi højde for overrepræsentationen af tilbud, der har fokus på vold i nære relationer, svarer dette til, at 46 pct. af mænd, indskrevet på herberger eller mandekrisecentre har været udsat for vold i nære relationer det seneste år.
• Ser vi på de mænd, der angiver, at de har været udsat for vold i nære relationer, så har 94 pct. af dem været udsat for psykiske voldshandlinger, 43 pct. har været udsat for fysiske voldshandlinger og 22 pct. været udsat for seksualiserede voldshandlinger. Zoomer vi ind på de mænd, der angiver vold som en årsag til deres ophold er andelen, der har oplevet fysisk og seksualiseret vold endnu højere.
• 24 pct. af de voldsudsatte mænd svarer, at en nær relation har fået andre til at udøve fysisk vold for sig eller har truet med dette. Zoomer vi ind på de mænd, der angiver vold som en årsag til deres ophold, er andelen 41 pct.
• 24 pct. af de voldsudsatte mænd svarer, at en nær relation i året op til opholdet har givet dem grund til at frygte for alvorlig skade eller drab. Zoomer vi ind på de mænd, der angiver vold som en årsag til deres ophold er andelen 56 pct.
• Gennemsnitsalderen for de voldsudsatte mænd er signifikant lavere end for de øvrige mænd på botilbuddene. For mænd, som angiver vold som en årsag til opholdet, er gennemsnitsalderen 36 år. For de mænd, der ikke har været udsat for vold, er gennemsnitsalderen 44 år.
• Blandt de voldsudsatte mænd er der signifikant flere, der har børn (lidt under halvdelen), end blandt de mænd, der ikke har været udsat for vold (lidt under en tredjedel). Det gælder både de voldsudsatte mænd generelt og de mænd, som angiver vold som en årsag til opholdet.
• Hovedparten af mændene på botilbuddene er på offentlig forsørgelse. Blandt de voldsudsatte mænd er der dog en signifikant større andel, der er i arbejde eller uddannelse.