Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaards kommentar til ledighedstallet for januar 2022
I januar 2021 var der 76.800 ledige. Det er 5.000 flere end måneden før, svarende til en stigning i ledigheden på 6,9 procent. Ledigheden som procent af arbejdsstyrken er steget fra 2,5 til 2,7 procent.
I december blev der registret et ekstraordinært stærkt fald i ledigheden på 9.400 fuldtidspersoner. Det hang sammen med ferieafholdelsen mellem jul og nytår og overgangen til samtidighedsferie pr. 1. januar 2022.
Sammenlignet med januar 2021 er ledigheden faldet med ca. 52.000 fuldtidspersoner, svarende til et fald i ledigheden på 40 procent.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger:
- Vi ser nu for første gang længe en stigning i ledigheden. Det hænger sammen med flere forhold. For eksempel har overgangen til samtidighedsferie påvirket ledighedstallet for december. Det ændrer dog ikke ved, at ledigheden fortsat er helt i bund og beskæftigelsen rekordhøj. Langtidsledigheden er ligefrem den laveste siden september 2009.
- Det er der al mulig grund til at glæde sig over – på vegne af os alle sammen, men især de mange kontanthjælpsmodtagere og ikke-vestlige indvandrere, som under det nuværende opsving er kommet med i det arbejdende fællesskab.
- Derfor er det også ekstra vigtigt, at alle nu lægger sig i selen for dels at holde fast i de mange mennesker som er kommet med på vognen, dels giver en chance til alle dem, der gerne vil ud og tage en tørn for fællesskabet. Det gælder ikke mindst seniorerne og alle dem, som under coronakrisen har spillet en nøglerolle ift. at få smitteopsporingen og testcentrene til at fungere.
- Selvom dansk økonomi er i storform, påvirker den aktuelle situation i Ukraine selvfølgelig den økonomiske situation. Der er stigende inflation og den økonomiske situation er mere usikker. Men vi har et stærk udgangspunkt og følger selvfølgelig udviklingen tæt.
Links
Information om Beskæftigelsesministeriet
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Forhøjelse af mediecheck til pensionister der har mindst27.5.2025 13:49:12 CEST | Pressemeddelelse
Pensionister med de mindste indtægter får fra august 2025 forhøjet den årlige mediecheck. Det har et flertal i Folketinget vedtaget i dag. Det betyder, at de pensionister, der har færrest indtægter, fortsat har mulighed for at abonnere på TV-pakker og hermed let adgang til relevant information i hverdagen.
Alle kommuner tilslutter sig Ungeløftet26.5.2025 09:17:37 CEST | Pressemeddelelse
Samtlige 98 kommuner i Danmark vil være med i Ungeløftet og søger om penge til indsatser, der kan løfte de 43.000 unge uden arbejde eller uddannelse.
Flere grupper bliver undtaget fra opholds- og beskæftigelseskravene23.5.2025 12:27:18 CEST | Pressemeddelelse
Børn født i udlandet af surrogatmødre og børn født under korte ophold i udlandet er nogle af dem, der ligesom internationalt adopterede bliver undtaget fra opholds- og beskæftigelseskravene i kontanthjælpssystemet. Det er aftalepartierne bag det skærpede beskæftigelseskrav og arbejdspligten blevet enige om.
Forhøjelse af folkepensionsalderen i 2040 sikrer velfærden22.5.2025 16:33:16 CEST | Pressemeddelelse
I dag har et flertal i Folketinget vedtaget lovforslaget, der forhøjer folkepensionsalderen til 70 år fra 2040. Med vedtagelsen har danskerne vished for deres pensionsalder de næste 20 år frem til 2045.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensens kommentar til lønmodtagerbeskæftigelsen for marts 202521.5.2025 08:09:26 CEST | Pressemeddelelse
I marts 2025 var der 3.050.200 lønmodtagere i job. Det er 3.200 flere end måneden før svarende til en stigning på 0,1 procent. Siden marts 2024 er der dermed samlet set kommet 34.000 nye beskæftigede til.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum