Fad og foredrag: Dramatiske beretninger fra flådens historie

Søfarts- og historieentusiaster i alle afstøbninger er inviteret inden for murene i de historiske tøjhusbygninger på Slotsholmen, når Krigsmuseet afholder det næste arrangement i den populære foredragsrække Fad & Foredrag.
Denne gang er det marinehistoriker Søren Nørby, der har udvalgt sine egne personlige favoritter blandt den perlerække af dramatiske episoder, der kendetegner vores søfartsnations 500-årige flådehistorie.
Publikum kommer til at høre Nørby fortælle om den mandag formiddag i 1982, da besætningen ombord på fregatten Peder Skram uforvarende affyrede et missil af typen ”Harpoon”. Missilet, der havde et sprænghoved på over 200 kg monteret, slog efterfølgende ned i et sommerhusområde i Odsherred.
Selvom flere sommerhuse blev sprængt i stykker, kom ingen personer til skade ved uheldet og den danske presse kunne derfor tillade sig at kalde det potentielt dødsensfarlige våben ved det mere uskyldige og drillende navn: ”Hovsa-missilet”.
Søren Nørby kommer også ind på historien om, da Fregatten Jylland i 1864 førte an i sejren i Slaget ved Helgoland, og da flåden sænkede sine egne skibe i 1943 for undgå, at de skulle falde i tyske hænder.
Sidst, men ikke mindst, kan tilhørerne lade sig rive med af fortællingen om dengang, hvor danske sømænd jagtede sørøverskibet Adolpho og dets berygtede og frygtede sørøverkaptajn i de caribiske farvande.
Søren Nørby er historisk konsulent for Søværnet og adjunkt ved Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet. Han er forfatter til flere bøger om flådens historie.
Information
Tid: 24. marts kl. 17-19.
Sted: Krigsmuseet. Tøjhusgade 3, 1220 Kbh. K.
Pris: 150 kr.
Billetten inkluderer en kold fadøl eller vand. Der udskænkes kun alkohol, til personer over 18 år.
Billetten giver også gratis adgang til Krigsmuseets øvrige udstillinger fra kl. 16 samme dag.
Nøgleord
Kontakter
Simon Grønlund
Tlf:41 20 60 42son@natmus.dkBilleder
Links
Information om Krigsmuseet
Fad & Foredrag er Krigsmuseet fyraftenskoncept, hvor historietørstige får serveret en kold fadøl og et lunefuldt foredrag efter museets lukketid.
Følg pressemeddelelser fra Krigsmuseet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Krigsmuseet
Kæmp som en viking på Krigsmuseet i vinterferien5.2.2025 13:28:47 CET | Pressemeddelelse
I vinterferien indtager vikingerne Krigsmuseet. Her kan gæsterne se dem kæmpe og teste sig selv med militære, fysiske øvelser i børneaktiviteten Fit for Fight.
Krigsmuseet udbyder nye, krigshistoriske foredrag i foråret6.1.2025 16:19:59 CET | Pressemeddelelse
Forårets program for foredragsrækken Fad & Foredrag på Krigsmuseet er nu klar – det byder på alt fra russisk hybridkrig til danskere, der kæmpede på den forkerte side under 2. Verdenskrig.
I dag åbner ny spotudstilling om droner på Krigsmuseet19.11.2024 14:39:58 CET | Pressemeddelelse
Udstillingen ’Gamechanger? Droner i krig’ sætter spot på, hvordan droner bruges i krige i dag – og hvordan de vil påvirke fremtidens slagmark. Har droner allerede fundamentalt ændret måden, vi går i krig på? Den nye udstilling åbner 19. november på Krigsmuseet.
Ny spotudstilling: Har droner ændret måden, vi fører krig på?28.10.2024 14:43:40 CET | Pressemeddelelse
Hvad betyder droner for nutidens krige? Og hvordan vil dronerne påvirke fremtidens slagmark? Det og meget mere giver Krigsmuseets nye spotudstilling ’Gamechanger? Droner i krig’ svar på. Udstillingen åbner 19. november.
Efterårsferie på Krigsmuseet: Bliv rekrut for en dag25.9.2024 13:41:20 CEST | Pressemeddelelse
I efterårsferien bliver Krigsmuseet forvandlet til træningsbane for nye rekrutter – her er aktiviteter for hele familien, der har lyst til en aktiv oplevelse sammen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum