Bonzer

21-årig Alfred: Ny direktør efter dansk produktionsselskab ekspanderer til Sverige

Del
Den blot 21-årige Alfred Lauritzen har arbejdet sig op ad rangstigerne i det danske produktionsselskab Blonde Inc., der nu ekspanderer til Stockholm, Sverige. Her skal han være administrerende direktør og føre Blonde ind på det internationale marked trods sin unge alder.
Den 21-årige Alfred Lauritzen skal åbne Blonde Inc. op i Sverige, Stockholm.
Den 21-årige Alfred Lauritzen skal åbne Blonde Inc. op i Sverige, Stockholm.

Alfred Lauritzen startede sin karriere som 15-årig, hvor han var intern hos Blonde Inc. Her blev han hurtigt grebet af det spændende arbejde i den kreative branche.

I dag, blot seks år senere, åbner Blonde kontorer i Stockholm, som Alfred skal være direktør for. Men det var ikke altid det, der var drømmen.

“Faktisk har jeg altid gerne ville være forsvarsadvokat, men jeg var ikke en bogorm. Efter folkeskolen begyndte jeg at lege med kameraer og selvstændige kreative projekter. Nogle venner og jeg skød en dokumentar om vores dagligdag, og jeg blev hurtigt fanget af det kreative arbejde”, siger Alfred.

“Min appetit på kreativt arbejde voksede. Derfor cyklede jeg en dag ned til den lokale tøjbutik og spurgte, om de kunne bruge nogle gratis billeder af deres tøj til butikken. Så fik de lidt på reklame fronten, og jeg fik lidt til CV’et”.

Den beslutning skulle vise sig at forme Alfreds fremtidige karriere. I butikken stod nemlig Oscar Jerichau, som var venner med Adam Holm, der netop havde startet produktionsselskabet Blonde Inc. med sin partner Daniel Manicus.

Alfred blev sat i kontakt med Blonde og hjalp til hvor han kunne, og et lille års tid efter var han ansat i selskabet som produktionsassistent.

Droppede ud af gymnasiet

Sideløbende med arbejdet hos Blonde Inc. begyndte Alfred på gymnasiet. Ambitionerne i Blonde Inc. var dog skyhøje, og Alfreds ligeså. Der var travlt med at få lavet film, og al tiden blev derfor brugt på produktion og instruering.

“For mig var det ikke et arbejde, det var mit liv og passion. Jeg var drevet af at gå fra idé til produkt, at få ting til at ske, men mest af alt processen fra A til B. Det var fascinerende og spændende og var det, der fik mig til at lægge bøgerne til side”.

Derfor droppede Alfred ud af gymnasiet, men kom ind på en uddannelse inden for kreativ kommunikation. Her kunne han arbejde og gå i praktik ved siden af studierne, selvom dette også blev for stor en arbejdsbyrde i længden.

Da det virkelig spidsede til i forhold til tid og energi, fik han lov af sin uddannelse til at søge merit. Og på baggrund af den erfaring, han havde erhvervet sig hos Blonde, fik han merit og dispensation og færdiggjorde uddannelsen et år tidligere.

En dag hev ledelsen Alfred til side

Alfred tog sin uddannelse, og arbejdet fyldte mere og mere. En dag hev ledelsen ham til side og sagde: “Alfred. Vi synes du skal være partner i firmaet”.

“Det kom lidt som et chok for mig. Men samtidig var det den største anerkendelse af mine evner og idéer, at jeg på trods af min unge alder stadig blev anset som en positiv indflydelse på virksomhedens retning og fik mandat til at handle på mine visioner. Jeg er meget taknemlig for, at mine partnere Adam, Daniel og Phillip gav mig chancen og ikke kiggede på alder som en faktor”, siger Alfred.

Hver gang en ny mulighed åbnede sig, greb Alfred den. Med hastige skridt steg Alfred i rang og ansvar, og i dag skal han være direktør for Blonde’s svenske kontorer.

“Jeg har det lidt svært med ordet ‘direktør’. Jeg ser det at drive en virksomhed som en holdsport. Det handler ikke om titler, men mennesker. Men at åbne i et andet land er da skræmmende, det er det da. Samtidig føles det ret naturligt, og rigtigt. Jeg er enormt ydmyg over situationen, men stadig ambitiøs på vores vegne, og glæder mig til at samarbejde med Svenskerne på et internationalt plan”.

Mange unge mennesker drømmer om en karriere som din. Har du nogle gode råd til dem?

“Hvis jeg skulle have gjort noget anderledes, havde jeg nok afbalanceret arbejde og privatliv mere. At gøre karrierer er fedt, men ikke alt. Man skal derfor være god til at pleje sine relationer, kæreste og familie. Det kan være svært, når det, man laver, bliver til hvem, man er. Set tilbage tror jeg ikke, at det havde behøvet at være så “alt eller intet”.

Drømmer om at arbejde sammen med Volvo og Spotify

Blonde har allerede den dag i dag en række kunder og samarbejdspartnere på svensk jord. Blandt andet Footway, Åkestam Holst, Jesper Holst, Filippa K og Tiger of Sweden. Netop derfor er ekspansionen til Stockholm også en naturlig udvikling for virksomheden.

Men ser vi fremad, er det især de helt store selskaber i Sverige, som Alfred har i kikkerten.

“En drømmekunde for mig på det svenske marked er virksomheder som Volvo, Spotify og Klarna. Det er nogle store internationale brands, hvor udfordringerne og skalaen er noget helt andet. Det ville være sjovt at lege med dem!”.

Kontakter

Billeder

Den 21-årige Alfred Lauritzen skal åbne Blonde Inc. op i Sverige, Stockholm.
Den 21-årige Alfred Lauritzen skal åbne Blonde Inc. op i Sverige, Stockholm.
Download
Alfred Lauritzen
Alfred Lauritzen
Download
Alfreds første dag på kontoret - Billede af Adam Holm
Alfreds første dag på kontoret - Billede af Adam Holm
Download
Alfred i Portugal med fotografen Kristian Arbs
Alfred i Portugal med fotografen Kristian Arbs
Download

Information om Bonzer

Bonzer



About Blonde Inc.

Blonde is a creative company based in Copenhagen. We work with local and global clients across film production, still photography, graphic design and concept creation. Since 2016, we’ve represented the new generation of creatives. More than just a company, we’re a movement of ambitious people, striving to make great work and move the industry.

Følg pressemeddelelser fra Bonzer

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Bonzer

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye