Dansk-tysk støtteprojekt slutter – lørdag skal det evalueres

85 dansk-tyske kultur-, fritids-, uddannelses- og idrætsprojekter på Sydsjælland, Lolland, Falster og i Nordtyskland har modtaget støtte fra det strategiske støtte-initiativ, kultKIT. Det har haft til formål at gøre børn, unge og voksne i Femern Bælt-regionen interesserede i at lære nabosproget og kulturen at kende. Men nu er det slut.
- Kontakten på tværs af Femern Bælt er levende. KultKIT har støttet flere projekter end forventet – på trods af corona-pandemien. Vi er kommet et skridt nærmere den optimale udnyttelse af den kommende, faste forbindelse til Tyskland, siger Jeppe Pers, der er projektleder for kultKIT, Center for Kultur og Borgerservice, Næstved Kommune.
Elever har talt tysk med tyskere
To ud af de tre millioner kroner, som kultKIT har uddelt siden 2018, er gået til aktører i Næstved Kommune, bl.a. til Næstved Gymnasium og HF, FDF Næstved, Fladså Håndbold og Kobberbakkeskolen. De har haft udveksling mellem jævnaldrende tyskere og danskere, en dansk-tysk spejderlejr og diverse håndbold-aktiviteter suppleret med kulturelt indhold.
- Eleverne har aldrig talt så meget tysk, siger Georg Polke, der underviser i Tysk ved Næstved Gymnasium og HF, der også har haft studerende fra Nordtyskland til at agere ´eksperter´ i tyskundervisningen i to måneder.
- De unge gik frivilligt tidligt i seng og hoppede straks ud af sengen om morgenen for hurtigst muligt at møde deres nye tyske venner igen. Nogle havde taget deres tyske ordbøger med på turen til Tyskland. Nu plager de konstant trænerne, fordi de vil afsted igen. Det skal vi absolut også, siger Ingo Haake, der er sportsansvarlig Fladså Håndbold.
Projekt skal evalueres
KultKIT lukker og slukker ved udgangen af marts, og her i weekenden – lørdag den 26. februar kl. 15 – bliver støtteprojektet evalueret. Det sker, når repræsentanter fra Næstved, Vordingborg, Guldborgsund og Lolland Kommuner mødes med de tyske partnere fra Stadt Fehmarn, Kreis Ostholstein, der Kastanienhof og Hansestadt Lübeck.
Eventet streames og kan ses direkte på www.kultkit.eu
- Her vil interesserede i det dansk-tyske samarbejde kunne blive inspireret af at få indblik i kultKITs projekter, og man vil få konkret viden om finansielle støttemuligheder i de kommende år. Samtidig ønsker vi, at andre lærer af den viden og de erfaringer, vi har gjort os. Vi har stået overfor store udfordringer, vanskelige beslutninger, og alle involverede har udviklet sig menneskeligt, fagligt og teknologisk, siger Jeppe Pers.
Den direkte udsendelse suppleres med 16 selfie-videoer, der er optaget af nogle af dem, der har modtaget støtte fra kultKIT.
Styrket pædagogisk udvikling og forvaltningssamarbejde
Ud over administreringen af kultKITs støttepulje, har det dansk-tyske initiativ også udviklet og gennemført et dansk-tysk kursus for 130 pædagoger i Næstved Kommune og 76 pædagogstuderende på PH Absalon.
kultKIT har støttet målrettet forskning, der gør det nemmere at gennemføre dansk-tyske samarbejder i fremtiden, og kultKIT har videreudviklet forvaltningssamarbejdet mellem de danske og tyske kommuner i Femern Bælt-området.
kultKIT: Dansk-tyske møder er finansieret af kultKIT-partnerne og med støtte fra Interreg Deutschland-Danmark og den Europæiske Fond for Regional Udvikling.
kultKITs projektpartnere er de danske kommuner Næstved, Vordingborg, Guldborgsund og Lolland, samt Stadt Fehmarn, Kreis Ostholstein, Kastanienhof in Oldenburg og Hansestadt Lübeck.
Kontakter
Jeppe PersProjektleder, kultKITCenter for Kultur og Borgerservice, Næstved Kommune
Tlf:2346 6032jceper@naestved.dkBilleder




Information om Næstved Kommune
Følg pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Midlertidig parkering skal løse parkeringsbehov i Næstved centrum10.12.2025 13:47:58 CET | Pressemeddelelse
Økonomiudvalget i Næstved Kommune har på sit ordinære møde 9. december truffet beslutning om 300 midlertidige parkeringspladser ved Rådmandshaven i Næstved. Baggrunden er det store byudviklingsprojekt om boliger, hotel og urban park på primært den nuværende offentlige parkeringsplads.
Millionbeløb til genopretning af Karrebæk Fjord og Dybsø Fjord10.12.2025 08:21:18 CET | Pressemeddelelse
Næstved Kommune modtager 4,4 mio. kr. i støtte fra Havnaturfonden og Den Danske Naturfond til et ambitiøst naturgenopretningsprojekt. Det skal genskabe de historiske mosaik-stenrev og styrke livet under vandet i Karrebæk Fjord og Dybsø Fjord.
Nyt byråd i Næstved Kommune er nu officielt konstitueret9.12.2025 21:17:51 CET | Pressemeddelelse
Byrådet for 2026-2029 er nu konstitueret med borgmester, udvalgsposter og en ny politisk organisering. Det skete på et møde i byrådssalen den 9. december. Den 1. januar tiltræder Kenneth Sørensen som borgmester ligesom det nye byråd indtræder.
Sprog forhindrer ikke fællesskab – det viste unge fra Danmark og Tyskland i Plön26.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danske og tyske elever og lærere fra femte klasse til gymnasieniveau mødtes i Slesvig-Holsten tidligere på efteråret for at udvikle idéer til fremtidige lejrskoler på tværs af landegrænsen. Seminaret viste tydeligt, at fællesskab kan vokse, selv når sproget mellem deltagerne ikke altid er det samme.
Børnekulturen er en gevinst for det gode børneliv24.11.2025 09:12:17 CET | Pressemeddelelse
Ny analyse viser, at Næstved Kommunes børnekultur er mangfoldig og understøtter udviklingen af børns fantasi, dannelse og fællesskabsfølelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
