Incita og Center for Autisme fusionerer
Fonden Incita har siden 1966 hjulpet mennesker med at mestre deres udfordringer, så de kan leve et aktivt og ligeværdigt liv som del af fællesskabet på arbejdsmarkedet. I samarbejde med kommuner, virksomheder og civilsamfund har Incita i mere end 50 år leveret velfærdsløsninger, der er bæredygtige både økonomisk og socialt. Incitas medarbejdere er fagspecialister og motiveres af at gøre en forskel, når fysiske eller psykiske udfordringer står i vejen for en aktiv rolle på arbejdsmarkedet. Fusionen med Center for Autisme er en stor og glædelig begivenhed i Incita historie. Center for Autisme blev sat i verden i 1994 for at give faglig kvalificeret vejledning og viden til mennesker med autisme samt deres familier og fagfolkene omkring dem. Center for Autisme vil bestå som selvstændigt brand og vil også i fremtiden være en stærk faglig aktør indenfor autismeområdet.
For Incita er fusionen et stærkt strategisk skridt fremad mod en styrkelse af fonden. Fusionen med Center for Autisme konsoliderer og styrker Incitas markedspositioner særligt indenfor beskæftigelsesindsatser og uddannelse. Desuden giver fusionen adgang til en specialisering indenfor autisme, dvs. helt nye aktivitetsområder med rådgivning og udredning. Samlet forventer Incita, at fusionen med Center for Autisme skaber synergi i form af faglig sparring, vidensdeling og strategisk forretningsudvikling. Center for Autisme har ligesom Incita en stærk faglig identitet, hvorfor de to fonde er et godt match. Incita kan desuden bidrage med viden og erfaring indenfor strategi- og forretningsudvikling, hvor bl.a. digitalisering, partnerskaber og bæredygtighed har været strategiske indsatsområder de senere år.
-Jeg glæder mig over, at fusionen er realiseret, fordi begge fonde passer godt til hinanden og kan styrke hinanden fagligt og forretningsmæssigt, fortæller Jens Hornemann, bestyrelsesforperson i Incitas bestyrelse.
-En fusion er ikke noget, der kommer som en tyv om natten. Den er velovervejet og værdibegrundet. Hos os har det drivende værdisæt været ’menneskene først’, forstået som brugerne og medarbejderne. Det har samtidig været os magtpåliggende at bevare det samfundskritiske beredskab, som Center for Autisme er en del af på det specialiserede socialområde med hensyn til know how, kompetencer og handlingsparathed. Med Incita har vi fundet en kompetent partner, der sikrer dette, siger bestyrelsesformand Steen Houmark.
-Styrket faglighed og nye spændende muligheder for produktudvikling, digitalisering og partnerskaber er nogle af de synergier, jeg ser frem til efter fusion med fonden Center for Autisme, fortæller adm. direktør Christina Grøntved fra Incita.
Nøgleord
Kontakter
Christina Grøntved, 4078 8284, cgr@incita.dk
Steen Houmark, 41828200, sth@centerforautisme.dk
Billeder
Vedhæftede filer
Links
Information om Incita
Incita har siden 1966 hjulpet mennesker med at mestre deres udfordringer, så de kan leve et aktivt og ligeværdigt liv som del af fællesskabet på arbejdsmarkedet. I samarbejde med kommuner, virksomheder og civilsamfund leverer Incita velfærdsløsninger, der er socialt og økonomisk bæredygtige. Incitas medarbejdere er fagspecialister og motiveres af at gøre en forskel, når fysiske eller psykiske udfordringer står i vejen for en aktiv rolle på arbejdsmarkedet.
Center for Autisme er stiftet i 1994 som Danmarks første virksomhed med udredning og rådgivning af mennesker med autisme, som årligt betjener mellem 400 til 500 mennesker med autisme. Fondens formål er samfundskritisk i forhold til undersøgelse og rådgivning af børn, unge og voksne med autisme mhp bl.a. relevant undervisning og behandling.
Følg pressemeddelelser fra Incita
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Incita
Anonyme arbejdsgivere i ny undersøgelse: Disse mennesker afviser vi til jobsamtaler16.6.2021 09:55:46 CEST | Pressemeddelelse
Incita har gennemført Arbejdsgiveranalysen 2021, hvor arbejdsgivere anonymt deler deres holdninger til at rekruttere, ansætte og være arbejdsgiver for udsatte. Arbejdsgiveranalysen 2021 fastslår, at vejen til job er meget vanskeligere for nogle mennesker, fordi arbejdsgiverne ganske enkelt ikke vil kalde dem ind til jobsamtaler på grund af deres handicap eller andre vanskeligheder.
Ny undersøgelse: Disse mennesker afvises oftest af arbejdsgivere ved jobsøgning23.6.2020 06:00:00 CEST | Nyhed
Ny undersøgelse fra Incita kortlægger, hvilke grupper af jobsøgere som danske arbejdsgivere er mest utilbøjelige til at invitere til jobsamtaler.