
FødevareBanken giver mad og mennesker en chance til

Steen er kampagnens hovedperson. Han er en af de mange socialt udsatte, der hver dag nyder godt af FødevareBankens arbejde. En gang om ugen besøger han nemlig Tingbjerg Menighedspleje i Københavns Nordvestkvarter, der fast modtager overskudsfødevarer fra FødevareBanken. Her får han et godt måltid mad og masser af socialt samvær.
Siden 2010 har Steen været på kontanthjælp, men for nylig har han fået et deltidsarbejde – og en chance til. FødevareBanken forvandler hver dag tonsvis af madspild til millioner af måltider for folk som Steen og for socialt udsatte børn, unge og voksne over hele Danmark. FødevareBankens arbejde er derfor med til at give både mad og mennesker en chance til.
Kampagnen er i fuld gang
Sidste år udarbejdede dygtige og kreative folk fra reklamebureauet Advance – kvit og frit – en kampagne for FødevareBanken. De ønskede at bruge deres kompetencer inden for kampagneudvikling til at hjælpe en organisation i kampen mod madspild. Resultatet af dette blev kampagnen ’Giv mad og mennesker en chance til’, som nu er i fuld gang frem til d. 10 november.
Kampagnen har til formål at udbrede kendskabet til FødevareBankens arbejde. Sidste års kampagne blev formidlet på Pop FM med langt over 800.000 lyttere i uge 46 og 47, men også på fotoblogs og sociale medier. I år udspiller kampagnen sig på sociale medier, Arlas mælkekarton samt i Radio 100 FM i uge 45.
Samarbejdspartnere spreder budskabet
Mange virksomheder har været interesseret i at bakke op og sprede budskabet fra kampagnen. Jyske Bank har udarbejdet en kampagnefilm til FødevareBanken, der giver er indblik i Steens hverdag. Derudover har FødevareBankens dygtige frivilligfotograf, Anders Brinckmeyer, taget gode billeder og lavet små film til kampagnen.
Arla stiller tilmed deres mælkekarton til rådighed med information om kampagnen og radiokonkurrencen, mens Flying Tiger Copenhagen, Aarstiderne, Thise, Bell Nordic, FEBA, Unilever og Advance deler FødevareBankens opslag på deres sociale medier. Sidst med ikke mindst sponsorerer Netto radiopræmier i form af fem gavekort på 3.000 kr.
Vær med i konkurrencen og giv mad og mennesker en chance til
Du kan også hjælpe til ved at lytte til Radio 100 i uge 45. Her kan du quizze med mellem kl. 14-18, når ord i kendte sangtekster bliver skiftet ud med enslydende fødevarer, så fx ”You can’t hurry love” bliver til ”You can’t curry love”. Send dit bud til 1220 med teksten SANG + ’dit bud’ (det koster 2 kr. + sms-takst), så er du med i konkurrencen om fem gavekort på 3.000 kr. til Netto.
Related links
Kontakter
Lea Gry Von Cotta-SchønbergDirektør
Tlf:+45 60 11 24 07lvs@foedevarebanken.dkRebecca Rasmussen-KihlKommunikation og presse
Tlf:+45 60 11 16 45reb@foedevarebanken.dkBilleder

Information om Fødevarebanken
FødevareBanken reducerer madspild og afhjælper samtidig madfattigdom i Danmark.
FødevareBanken er den største organisation i Danmark, der arbejder struktureret og fødevaresikkert med at fordele madoverskud til socialt udsatte.
Følg pressemeddelelser fra Fødevarebanken
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fødevarebanken
Verserende historie i medierne om FødevareBanken20.9.2022 11:14:08 CEST | Pressemeddelelse
I dag bringer flere medier en artikel om FødevareBanken under overskriften ”Frivillige skrider i vrede over fyring af chef”. Her udtrykker en række frivillige i Aarhus, bekymringer om den netop gennemførte organisationsændring i FødevareBanken, som blev meldt ud til alle i organisationen den 31. august 2022.
Folkemødet mindsker madspild i samarbejde med FødevareBanken og Danmark mod Madspild14.6.2022 13:45:04 CEST | Nyhed
På årets Folkemøde vil Danmark mod Madspild og FødevareBanken arbejde målrettet med at reducere de mange tusinde gæsters klimaaftryk.
Madfællesskaber med overskudsmad skaber sammenhold i almennyttige boligområder19.5.2022 15:22:18 CEST | Pressemeddelelse
Folkekøkken og kvindeklub i Værebro Park, morgenmadscafé og fællesspisning i Holbæk, mande-madklub i Gellerup og kvindeklub og lektiecafé i Vollsmose. Det seneste år er der etableret madfællesskaber i 11 almennyttige boligområder som led i projektet ’Madfællesskaber med Mening’ – og der er flere på vej.
FødevareBanken med rekordår: 1.572 ton overskudsmad blev til knap 4 mio. måltider for socialt udsatte7.3.2022 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
NGO’en FødevareBanken leverer rekordår med ny direktør på posten. I 2021 var rekord for både ton overskudsmad indsamlet, måltider leveret og nye modtagersteder i FødevareBanken.
FødevareBanken nomineret til ny bæredygtighedspris hos Nordnet10.2.2022 11:30:33 CET | Pressemeddelelse
Fra millioner af aktier til millioner af måltider. Nordnets kunder kan vælge at stemme på FødevareBanken til bæredygtighedsprisen The Re:turn Initiative og dermed sikre en stor donation fra Nordnet til arbejdet med at gøre madspild til måltider.