Invitation til online pressemøde fra Kabul, Afghanistan, med Anders Ladekarl, Røde Kors
Røde Kors generalsekretær Anders Ladekarl besøger Afghanistan 21.-26. februar for på egen hånd at se, hvilke konsekvenser landets økonomiske krise har på sundhedsfaciliteter, personale, patienter og deres familier.
Besøget foregår sammen med generaldirektør i International Røde Kors (ICRC), Robert Mardini og generalsekretær i Finsk Røde Kors, Kristiina Kumpula.
Afghanistans aktuelle bank- og likviditetskrise har en direkte og enorm indflydelse på sundhedssystemet, som bl.a. ikke er i stand til at betale løn til personale eller sikre brændstof til drift af generatorer. Ambulancer kan ikke køre, patienter får ikke mad, og der er generel mangel på medicin.
Dansk Røde Kors er en del af de hasteforanstaltninger, som ICRC har truffet, for at det afghanske sundhedssystem ikke kollapser. Foranstaltningerne sikrer støtte til 28 regionale, provins- og undervisningshospitaler med en samlet kapacitet på 5725 senge, herunder løn til næsten 10.000 ansatte.
Online pressemøde fra Kabul, Afghanistan, fredag 25. februar
Røde Kors vil være vært for et online pressemøde, hvor Anders Ladekarl efter ugens besøg på hospitaler og sundhedsklinikker og møder med personale, patienter og myndigheder vil give et overblik over den aktuelle humanitære krise med særlig vægt på situationen i det afghanske sundhedssystem og den fortsatte virkning af den økonomiske krise.
Hvem:
Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors i Danmark
Robert Mardini, generaldirektør i ICRC
Kristiina Kumpula, generalsekretær i Finsk Røde Kors
Tid og sted:
Kabul, Afghanistan, via en Microsoft Teams forbindelse
25. februar 2022 kl. 12.30 dansk tid (kl. 16.00 Kabul)
Kontakter
For at deltage i pressemødet kontakt pressekonsulent i Røde Kors, Louise Sjöström, på losjo@rodekors.dk.
Røde Kors’ pressetelefon 3529 9699
Røde Kors.dk/presse
Information om Røde Kors
Røde Kors er altid til stede
Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. Vi skaber fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv, og i kriser er vi en del af det nationale beredskab i Danmark.
192 lande er med Genevekonventionen blevet enige om at have Røde Kors som fælles hjælpeorganisation. Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger.
Vi er verdens største humanitære organisation med omkring 12 millioner frivillige over hele verden. Vi er en bevægelse for medmenneskelighed i verden, i lokalsamfundet og dér, hvor du bor.
Følg pressemeddelelser fra Røde Kors
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Røde Kors
Vigtigere end nogensinde: Røde Kors samler 14 millioner kroner ind til nødhjælp5.10.2025 17:33:11 CEST | Pressemeddelelse
I en tid hvor mange lande skærer ned på den humanitære støtte, har danskerne i dag vist stor opbakning til mennesker i nød. Ved årets landsindsamling har Røde Kors indsamlet 14 millioner kroner. Det er en million kroner mere end sidste år
Røde Kors åbner hjælpelinje efter FE-advarsel om hybridkrig3.10.2025 13:58:20 CEST | Pressemeddelelse
Utrygge borgere kan få en samtale om deres bekymringer efter dagens pressemøde
Vigtigere end nogensinde: Røde Kors samler ind for de mest udsatte søndag 5. oktober3.10.2025 12:29:58 CEST | Pressemeddelelse
8 ud af 15 af verdens største bidragsydere til humanitær nødhjælp har annonceret nedgang i støtten, og konsekvenserne af de store nedskæringer har allerede meldt sin ankomst hos verdens mest udsatte. Med et stigende antal klimakatastrofer og mere end 120 konflikter i verden har der aldrig været et større behov for at samle ind, siger generalsekretær i Røde Kors Anders Ladekarl
"Piger græder ikke" vinder Røde Kors Prisen på BUSTER Filmfestival1.10.2025 18:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Prisvinderen "Piger græder ikke" giver indblik i en helt anden virkelighed end den, vi kender.
F.C. København, Unibet og Røde Kors til kamp for danskernes mentale sundhed16.9.2025 06:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan har din sidemakker det egentlig? Selv i flok, i fællesskabet eller i venners lag kan man føle sig ensom. F.C. København sætter sammen med Røde Kors og Unibet fokus på den mentale trivsel
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
