Henning Overgaard er kandidat til forbundsformand i 3F
Forbundssekretær Henning Overgaard har informeret kollegerne i 3F’s Hovedbestyrelse om, at han er kandidat til posten som forbundsformand på den ekstraordinære kongres i Odense den 8. april i år:
”Efter venlige opfordringer, grundige overvejelser og snak med både familien og gode kolleger har jeg besluttet at sige ja tak til at være kandidat: Til at fortsætte med at levere resultater for 3F’s medlemmer, i samarbejde med den øvrige ledelse og de mange tusind ildsjæle i vores fællesskab," siger Henning Overgaard.
”Som formand vil jeg videreføre den meget resultatorienterede linje, som 3F står for. 3F har leveret store politiske resultater for medlemmerne, f.eks. Arne-pensionen og dagpengeløftet fra ”Danmark kan mere”, og det er blandt andet de resultater, mit formandskab vil stå på skuldrene af. På to områder vil jeg dog justere fagforeningskursen. Vi skal prioritere indsatsen på arbejdspladserne højere. Og vi skal stille større krav til arbejdsgiverne om at løfte deres del af ansvaret for den danske arbejdsmarkedsmodel, for en bedre overenskomstdækning og en højere organisering af virksomheder og lønmodtagere.”
”Lønmodtagere i Danmark skal sikres de grundlæggende frihedsrettigheder til at vælge egne tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter og til at stemme om gældende overenskomst og dermed være medbestemmende om egne løn- og arbejdsvilkår.”
For 3F, lønmodtagerne og arbejdsmarkedet ser Henning Overgaard fire hovedudfordringer i de kommende år: Udhulingen af den solidariske dagpengeordning. Truslen om en automatisk højere pensionsalder uden kompenserende følgelovgivning og initiativer. Stadig større udbredelse af usikre, utrygge jobs. For ringe overenskomstdækning og organisering, både blandt virksomheder og lønmodtagere.
”Udfordringer er til for at overvindes. Jeg er parat til – sammen med 3F’s medlemmer, fagligt aktive, tillidsrepræsentanter, afdelinger, hovedbestyrelse og øvrige ledelse– at stå i spidsen for 3F’s faglige indsats i de kommende år, hvis kongressen viser mig den tillid at vælge mig,” siger Henning Overgaard.
Henning Overgaard er 50 år og har siden 2016 været forbundssekretær og en del af fagforeningsledelsen for flere end en kvart million faglærte og specialarbejdere inden for industri, byggeri, transport, offentlig, den grønne sektor og privat service, hotel & restauration.
Siden valget som forbundssekretær på 3F’s kongres i 2016 var Henning Overgaard bl.a. gennem ni år afdelingsformand i 3F Esbjerg Transport. Her stod han i spidsen for en mærkbar medlemsfremgang i afdelingen i en tid, hvor fagbevægelsen ellers har haft lidt svært ved at fastholde medlemstallet.
Hans vestjyske hjerte har siden de helt unge år banket for solidaritet, social retfærdighed og faglig kamp for de udsatte på arbejdsmarkedet gennem sammenhold og en stærk fagforening. De første joberfaringer blev hentet som arbejdsmand i et af frysehusene på Esbjerg Havn, hvor arbejdet var fysisk hårdt, men det faglige fællesskab stærkt.
I fagforeningsledelsen har Henning Overgaard indtil nu bl.a. haft ansvaret 3F’s tværgående indsats imod social dumping. Her spiller de politiske kontakter en afgørende rolle, for selv om 3F er kendt for at kaste mange ressourcer ind i den faglige kamp imod social dumping, så er man også afhængig af gode rammebetingelser for og bevillinger til en effektiv myndighedsindsats fra bl.a. SKAT, Arbejdstilsynet og politiet. På Christiansborgs bonede gulve har Henning Overgaard haft god nytte af erfaringerne fra sine faglig-politiske år i Esbjerg, bl.a. som byrådsmedlem i tre år.
For yderligere kommentarer kontakt ledelseskonsulent Anders Friis-Hansen på 31 13 69 40 eller 3Fs pressetelefon på 88 92 88 92.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information, kontakt 3F's pressetelefon på 88 92 88 92 eller Anders Friis-Hansen på 31 13 69 40
Information om 3F
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
Ny rapport kalder på øjeblikkelig handling: Danmark betaler svimlende beløb for dårligt arbejdsmiljø9.6.2025 06:49:22 CEST | Pressemeddelelse
Alt for mange danskere betaler med livet eller helbredet for dårligt arbejdsmiljø. En ny rapport fra NFA slår fast, at det tilmed koster samfundet milliarder af kroner hvert år. Nu må arbejdsgiverne og politikerne tage ansvar.
Ny rapport: Niveauet af social dumping er tårnhøjt på det danske arbejdsmarked27.5.2025 08:03:49 CEST | Pressemeddelelse
En ny rapport fra VIVE bekræfter endnu en gang det, som 3F har advaret om i årevis. Social dumping er et kæmpe og stigende problem på det danske arbejdsmarked.
Bekymrende rapport kalder på omgående handling8.5.2025 13:08:24 CEST | Pressemeddelelse
Det er stærkt bekymrende, at ulykker i landbruget sker med maskiner, der ikke opfylder lovkrav for sikkerhed. Det fremgår af en ny rapport fra Ekspertgruppen for Arbejdsulykker.
Tiltrængt løft til erhvervsuddannelserne7.5.2025 11:24:00 CEST | Pressemeddelelse
3F kvitterer for, at eleverne får bedre mulighed for at bo tæt på erhvervsskolerne på såkaldte skolehjem.
3F: Alvorlige brud på arbejdsmiljøloven skal føre til fængselsstraf28.4.2025 13:57:57 CEST | Pressemeddelelse
I anledning af Workers’ Memorial Day holder 3F mindehøjtidelighed for de tre mænd, der omkom i en arbejdsulykke på Flemløse Biogasanlæg sidste år. Nu foreslår 3F strengere fængselsstraf for brud på arbejdsmiljøloven.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum