Stormen Nora rammer på det værst tænkelige tidspunkt

Det er ikke mere end tre uger siden, at stormen Malik blæste ind over Danmark, men i aften og i nat ventes en ny og kraftigere storm at ramme landet. Det sker på et tidspunkt, hvor mange boligejere endnu ikke har fået udbedret stormskaderne fra sidst, hvilket gør dem ekstra udsatte ifølge Henrik Bundgaard, skadedirektør i Codan.
"Lige nu er der mange skader på tage og gavle, som endnu ikke er blevet udbedret efter Malik. Derfor er det enormt vigtigt, at man som boligejer husker at få dækket skaderne forsvarligt af. Ellers kan man fx risikere at afdækningen blæser af, og der opstår en vandskade, når Nora blæser forbi i nat," siger han og understreger.
"Det er ikke hverdagskost at vi ser tre storme så tæt på hinanden. Derfor bliver boligejerne også taget lidt på sengen her. Men hvis man har afdækket forsvarligt, så dækker vi selvfølgelig omkostningerne til eksempelvis vandskader afledt af stormen,” lyder det.
For at en afdækning kan betegnes som forsvarlig, kræver det, at den er udført af professionelle håndværkere eller skadeservice.
Kortere varighed end Malik, men større risiko for skader
I modsætning til stormen Malik, bliver bekendtskabet med Nora formentlig noget kortere. Stormen forventes nemlig at bevæge sig hurtigt hen over landet og kan allerede være begyndt at stilne af, når danskerne står op lørdag morgen. Til gengæld forventes vindstødene at være kraftigere, hvilket kan oversættes til en større risiko for skader end ved Malik.
"Stormen Malik var langvarig med et rimeligt konstant vindtryg. Nora ser ud til at blive en hurtig og meget turbulent storm med flere kortvarige, men markante kraftige vindstød. Denne form for dynamik i en storm ser vi oftest medføre flere og større skader, da bygninger/genstande bliver udsat for mange kraftige enkeltstød," siger Henrik Bundgaard.
Det er især den sydlige del af landet - Sydjylland, Fyn, Sydsjælland, Lolland-Falster og Bornholm - det står til at gå hårdest ud over.
Skadedirektør Henrik Bundgaard deler her sine bedste råd til, hvordan du kan forebygge vejrrelaterede skader på din bolig – både i god tid og lige før en storm.
Gode råd til forebyggelse af vejrskader
Når der er varslet storm:
- Følg vejrmeldingen på www.dmi.dk, i radioen eller på tv
- Fjern løse genstande udenfor huset, fx havemøbler og trampolin
- Fjern knækkede eller visne grene, der endnu ikke er faldet ned, hvis de er til fare for personer, bil eller hus
- Luk porte, døre og vinduer
- Lav en aftale med dine naboer om, at de går en runde i jeres have op til stormvejret, hvis du ikke er hjemme
Nøgleord
Kontakter
Anders LorenzenPresse- & kommunikationsspecialist
Tlf:30378803afl@codan.dkBilleder
Information om Codan Forsikring
Codan Forsikring har cirka 250.000 danske husstande og 50.000 små og store virksomheder som kunder. Codan Forsikring er i dag ejet 50% af den canadiske forsikringskoncern Intact Financial Corporation og 50% af danske Tryg A/S. Læs mere om Codan på www.codan.dk.
Følg pressemeddelelser fra Codan Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Codan Forsikring
Lemvig kommune øger badesikkerheden med LifeBoards9.5.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år sker der drukneulykker på de danske strande. Det er Codan Fonden og LifeBoard gået sammen om at forhindre. Derfor opstilles der i den kommende tid 23 LifeBoards i Lemvig kommune, som gør det nemmere for almindelige badegæster at redde liv.
Thisted kommune kickstarter national udrulning af 278 LifeBoards langs danske kyster og strande9.5.2025 08:48:04 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år sker der drukneulykker på de danske strande. Det er Codan Fonden og LifeBoard gået sammen om at forhindre. Nu bliver de første 10 Lifeboards ud af 278 på landsplan sat op i Thisted Kommune, som gør det nemmere for almindelige badegæster at redde liv.
Codan Fonden og LifeBoard vil redde liv langs de danske kyster22.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
16.000 danskere oplever hvert år nærdrukninger. Derfor er Codan Fonden og LifeBoard igen i år gået sammen om at redde liv på danske badestrande.
Forebyggelse giver transportvirksomheder store besparelser19.3.2025 10:56:57 CET | Pressemeddelelse
Aldrig før er der registreret så mange skader på biler, varevogne og lastbiler som i 2024. Alligevel er det kun et fåtal af virksomheder i transportbranchen, der arbejder struktureret med forebyggelse af mindre skader på deres bilflåde, hvilket kan resultere i betydelige økonomiske besparelser, viser tal fra Codan.
Codan er ny partner for F.C. Københavns kvinder20.12.2024 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
F.C. København og Codan udbygger nu det tætte samarbejde til også at omfatte F.C. Københavns løvinder. Codan kommer ikke bare på ryggen af spilletrøjerne, men bliver også en synlig og aktiv partner omkring kvindeholdet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum