Immunforsvaret hjælper også den raske krop

Immunforsvaret har celler udstationeret over hele kroppen, og de er faktisk ofte på arbejde, selvom du er sund og rask. Det viser et nyt studie, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Cell Metabolism. 

- Indtil for nylig har man troet, at immunforsvaret nærmest kun var aktivt, når kroppen var under angreb i forbindelse med infektioner. Men det viser sig nu, at immunforsvaret sandsynligvis også spiller en vigtig rolle for sunde og raske mennesker og kan påvirke kroppens produktion af vigtige energikilder, siger en af hovedforfatterne til studiet, Anne Loft, der er postdoc på Institut for Biokemi og Molekylærbiologi.

Helt konkret får immunforsvaret den raske krops lever til at producere energikilden ketonstoffer. Det foregår ved at lade leveren forbrænde fedt under faste.

Energi til hjernen

- Når vi faster, det vil sige ikke har spist i måske en halv eller hel dag, begynder vi at tære på vores fedtdepoter, men det er ikke alle kroppens celler, der kan forbrænde fedt. Dette gælder blandt andet hjernen, som i stedet afhænger af produktion af ketonstoffer, som leveren danner ved at nedbryde fedtstoffer. Ketonstofferne giver derved energi til kroppen, så vi kan fungere, selvom vi ikke spiser noget, forklarer studiets anden hovedforfatter, Søren Fisker Schmidt, adjunkt på Institut for Biokemi og Molekylærbiologi.

Ketonstoffer er også omdrejningspunkt for mange populære slankekure, der går ud på at skære kulhydrater ud af kosten, så kroppen går i gang med at forbrænde fedt i stedet. Anden forskning tyder også på at ketonstofferne har gavnlige effekter på bl.a. risikofaktorer for udviklingen af hjerte-kar-sygdomme.

- Vi mener nu, at immunforsvaret påvirker ketonstof-produktionen i sunde og raske individer, og givet ketonstoffernes gavnlige effekter i forskellige metaboliske folkesygdomme, kan denne viden forhåbentligt også bruges til at forstå, hvordan immunforsvaret prøver at holde kroppen i ligevægt under sygdom, siger Anne Loft.

Det meste af arbejdet blev udført på Helmholtz Diabetes Center i München, hvor Anne og Søren tilbragte fire år støttet af Novo Nordisk fonden, i tæt samarbejde med forskere fra Ulm Universitet.