
37.500 måltider doneres til Danmarks største påskefrokost-setup

Påsken byder på fridage, familiehygge og fællesspisning. Sådan er det i hvert fald for de fleste danskere. Men ikke for alle. Heldigvis holder flere væresteder åbent i påsken og takket være donationer af overskudsmad fra Netto til FødevareBanken, betyder det alligevel samvær og madglæde.
Netto har siden 2016 tømt de helligdagslukkede butikker for overskudsmad til jul og påske, altså den mad, der kan spises, men ville gå til spilde i lukkedagene, og doneret den til FødevareBanken. Overskudsmaden fordeler FødevareBanken ud til nogle af sine modtagersteder, 245 i hele landet, hvor udsatte danskere får glæde af maden hver dag året rundt.
”Det er en fornøjelse, at det igen i år er lykkedes at sætte fokus på at undgå det madspild, der ellers ville være i forbindelse med de helligdagslukkede Netto-butikker. Maden kommer ovenikøbet de mest udsatte danskere til gode. Det ligger helt i tråd med FødevareBankens arbejde,” siger Karen-Inger Thorsen, der er adm. direktør FødevareBanken.
Til påske, er der altid lidt ekstra mad på hylderne i Netto det betyder også mere mad end ellers til FødevareBanken og deres modtagersteder. I år giver 57 påskelukkede Nettobutikker godt 15 tons mad til udsatte danskere. Maden køres ud til FødevareBankens tre lagre på Sjælland og i Jylland, hvorfra det registreres og tjekkes inden det køres ud til organisationens modtagere.
Denne påske gør 18 af FødevareBankens samarbejdspartnere lidt ekstra ud af påsken med enten en fælles påskefrokost for deres brugere, eller med ekstra mange bespisninger på grund af den ekstra mad fra Netto. Alt fra et dusin til knap 450 gæster til et enkelt arrangement. Det er steder som for eksempel Kolding Krisecenter, Aabenraa Krisecenter, Reden Odense, Café Parasollen i Aarhus og Asylcenter Avnstrup. De 18 påskefrokoster vil gøre påsken ekstra lækker for mange mennesker.
”Vi er glade for at vi kan være med til at gøre Påsken til noget særligt. Både for dem, der har mulighed for selv at skabe rammerne, og især for dem, der ikke har. Vi har støttet Påskefrokoster til udsatte siden 2016 og er glade for, den store lokale opbakning, der er til dem, ” siger Brian Seemann Broe, der er landedirektør ved Netto Danmark.
De mange tusinde ekstra påskemåltider til udsatte danskere denne påske, er kun mulig takket været en masse gå-på-mod og frivillighed. Det er en del af FødevareBankens frivillige, der Skærtorsdag tager arbejdstøjet på for at få maden sorteret og kørt ud. I Netto har man besluttet sig for at halvere sit madspild inden 2030 og det betyder, at alle sten vendes for at sikre sig, at den mad der købes ind også ender som måltider. Derfor har man siden 2016 samarbejdet med FødevareBanken og investeret massivt i nye tiltag både i butikkerne, i indkøb og i at finde nye måder at udnytte sin overskudsmad fra sine ferielukkede butikker til blandt andet påske, pinse og jul.
I FødevareBanken har man knap 250 frivillige der er med til at sikre, at den mad, man modtager fra blandt andet Netto, fordeles ud til de danskere, der har mest behov for den. I 2018 betød det, at frisk overskudsmad blev til godt 2.7 millioner måltider til socialt udsatte. Netto og FødevareBanken har samarbejdet siden 2016 og har udover donationer også udviklet Mad skal spises appen, der i april 2019 vandt SAPs nordiske innovationspris for bedste samfunds-app.
-o-
For mere information:
Brian Seemann Broe, via Salling Group Pressetjeneste på +45 87 78 50 02
Karen-Inger Thorsen, FødevareBanken, på +45 23 40 89 51
Om Netto:
Netto er Danmarks foretrukne dagligvarekæde og største leverandør af økologi til de danske husstande. Det er vi stolte af. Lige siden Netto slog dørene op til den første butik i 1981, har danskerne taget godt imod idéen om, at alle skal have råd til kvalitet i hverdagen. Det betyder, at Netto er vokset og nu dækker hele Danmark med over 500 butikker. I 1990 åbnede Netto sin første butik i udlandet, og i dag er der 1.300 Netto-butikker fordelt i Sverige, Tyskland og Polen. Netto er en del af Salling Group. Læs mere om Netto på www.netto.dk
Som den største dagligvarekæde har Netto et ansvar for at sætte et særligt aftryk i fødevareindustrien. Det betyder bl.a., at Netto er de første i detailvarehandlen, der har introduceret en mejeriserie med fokus på dyrevelfærd. Derudover har Netto et tæt samarbejde med lokale producenter af økologiske varer.
Kontakter
Lea Gry Von Cotta-SchønbergDirektør
Tlf:+45 60 11 24 07lvs@foedevarebanken.dkRebecca Rasmussen-KihlKommunikation og presse
Tlf:+45 60 11 16 45reb@foedevarebanken.dkBilleder

Information om Fødevarebanken
FødevareBanken reducerer madspild og afhjælper samtidig madfattigdom i Danmark.
FødevareBanken er den største organisation i Danmark, der arbejder struktureret og fødevaresikkert med at fordele madoverskud til socialt udsatte.
Følg pressemeddelelser fra Fødevarebanken
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fødevarebanken
Verserende historie i medierne om FødevareBanken20.9.2022 11:14:08 CEST | Pressemeddelelse
I dag bringer flere medier en artikel om FødevareBanken under overskriften ”Frivillige skrider i vrede over fyring af chef”. Her udtrykker en række frivillige i Aarhus, bekymringer om den netop gennemførte organisationsændring i FødevareBanken, som blev meldt ud til alle i organisationen den 31. august 2022.
Folkemødet mindsker madspild i samarbejde med FødevareBanken og Danmark mod Madspild14.6.2022 13:45:04 CEST | Nyhed
På årets Folkemøde vil Danmark mod Madspild og FødevareBanken arbejde målrettet med at reducere de mange tusinde gæsters klimaaftryk.
Madfællesskaber med overskudsmad skaber sammenhold i almennyttige boligområder19.5.2022 15:22:18 CEST | Pressemeddelelse
Folkekøkken og kvindeklub i Værebro Park, morgenmadscafé og fællesspisning i Holbæk, mande-madklub i Gellerup og kvindeklub og lektiecafé i Vollsmose. Det seneste år er der etableret madfællesskaber i 11 almennyttige boligområder som led i projektet ’Madfællesskaber med Mening’ – og der er flere på vej.
FødevareBanken med rekordår: 1.572 ton overskudsmad blev til knap 4 mio. måltider for socialt udsatte7.3.2022 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
NGO’en FødevareBanken leverer rekordår med ny direktør på posten. I 2021 var rekord for både ton overskudsmad indsamlet, måltider leveret og nye modtagersteder i FødevareBanken.
FødevareBanken nomineret til ny bæredygtighedspris hos Nordnet10.2.2022 11:30:33 CET | Pressemeddelelse
Fra millioner af aktier til millioner af måltider. Nordnets kunder kan vælge at stemme på FødevareBanken til bæredygtighedsprisen The Re:turn Initiative og dermed sikre en stor donation fra Nordnet til arbejdet med at gøre madspild til måltider.