Vigtig opbakning til grøn varme
11.2.2022 11:55:51 CET | TEKNIQ | Pressemeddelelse
Regeringen kunne i dag præsentere en aftale med fokus på både akut hjælp til de danskere, der er blevet hårdest ramt af de stigende energipriser og en øget indsats for at øge tempoet i udfasningen af især gasfyr.
”Energiaftaler bør indgås bredt, og det er en skam, at en politisk aftale om noget så vigtigt som udfasningen af den fossile bygningsopvarmning er blevet relativt smal,” siger Simon O. Rasmussen, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne, der repræsenterer cirka 4.100 virksomheder indenfor el, vvs og metal, og uddyber:
”Når det er sagt, så er det fint, at man i aftalen kombinerer en varmecheck med fokus på udfasning af gasfyrene til fordel for grønnere og billigere opvarmningsformer som fjernvarme og varmepumper.”
Tempo på udfasning
Dagens aftale vil sætte gang i udfasningen af gasfyr i de danske hjem. Regeringen forpligtes således til at fremlægge en plan for dette i et nyt energi- og forsyningsudspil i løbet af 2022.
”Det er vigtigt at få udfaset gasfyrene, og der er behov for at få sat en fast dato for, hvornår der skal slukkes for det sidste fyr. Det giver den enkelte boligejer bedre mulighed for at planlægge, og det sender et klart signal til alle om at vælge en grøn varmekilde,” siger Simon O. Rasmussen.
At aftalen forpligter regeringen til at fremlægge en plan for udfasningen i et nyt energi- og forsyningsudspil i 2022, er ifølge Simon O. Rasmussen også et af aftalens absolutte styrker. Han understreger samtidig, at der er behov for at sætte turbo på udfasningen af den fossile opvarmning.
”Gasfyr står for 1,5 mio. tons udledt CO2 årligt. Vi ved at gasfyrene skal udfases, så hvert år, man forhaler udfasningen af gasfyrene, bidrager man unødvendigt til den globale opvarmning.”
”Og hvis ikke vi får sat endnu mere fart på udfasningen, vil mange danske familier også de kommende år være sårbare overfor opsving i energipriserne,” understreger Simon O. Rasmussen.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Simon O. Rasmussen, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne – mobil: 60 69 88 91
Billeder
Information om TEKNIQ
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer cirka 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
Maskinindustrien mere end halverer sit klimaaftryk17.9.2026 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Maskinindustrien har skåret over halvdelen af sin udledning væk siden år 2000, hvilket er hurtigere end resten af industrien og beviser værdien af grøn omstilling, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Nu bruger 9 ud af 10 virksomheder i det tekniske erhvervsliv AI16.9.2026 06:35:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny medlemsundersøgelse fra erhvervsorganisationen TEKNIQ viser en eksplosiv vækst i brugen af AI. Ni ud af ti virksomheder i det tekniske erhvervsliv bruger nu kunstig intelligens, hvilket ligger langt over det gennemsnitlige niveau blandt danske virksomheder.
TEKNIQ: Endelig skinner solen over de kommunale tage14.9.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag gør en ny lov det markant lettere for kommuner og regioner at opsætte solceller på offentlige bygninger uden bureaukratisk bøvl, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ, der gennem flere år har arbejdet for det.
TEKNIQ: PISA-chok kræver politisk handling10.9.2026 15:05:39 CEST | Pressemeddelelse
De historisk dårlige PISA-resultater viser, at der er behov for politisk handling, da faldende faglighed blandt unge kan få konsekvenser langt ud over folkeskolen, advarer erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Nye tal: Materialepriserne på el stikker af8.9.2026 08:31:38 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at priserne på elmaterialer nu ligger på rekordhøjt niveau. Tårnhøje kobberpriser på verdensmarkedet, gør det dyrere at renovere og bygge nyt i Danmark, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum