Analyse: De 10 største shitstorms i 2021

Del
2021 er ikke gået stille for sig, hverken i pressen eller på de sociale medier. Mink-Gate, slettede sms’er, Dubai-rejser og MeToo-afsløringer er blevet heftigt debatteret i kommentarsporene på de store nyhedsmediers Facebook-sider. Men hvilke shitstorms fik flest danskere op af stolen i 2021?

De 10 største shitstorms i 2021 er domineret af personsager i modsætning til forgangne år, der i højere grad havde virksomheder på listen.

Det er de rige, berømte og magtfulde, der står for skud i år: Statsministeren, Naser Khader, Jes Dorph, Christian Bitz samt influencers og sportsstjerner på solferie i Dubai under coronanedlukningen.

Personfikseringen vidner om en hårdere tone på de sociale medier, hvor shitstorms stortrives. Samtidig er medierne blevet langt mere aktive i delingen af shitstorm-opslag, der giver danskerne mulighed for at udtrykke deres harme i kommentarsporene.

Markant stigning

Shitstorm-ekspert og direktør i ATAK Nordic, William Atak, udtaler: 

“Listen er tydeligt påvirket af corona og MeToo, som er helt nye virkeligheder, vi skal forholde os til. Sammenlignet med tidligere undersøgelser er der denne gang mere personrettede shitstorms frem for mod virksomheder og institutioner, der ellers i højere grad har domineret tidligere års top 10." 

William Atak forklarer, at mediernes aktivitet på de sociale medier er steget markant i løbet af de seneste år. 

"Der er sket en 5 dobling i antal reaktioner på shitstormopslag på nyhedsmediernes Facebook-sider siden 2018. Det vidner om, at både nyhedsmedier og deres læsere er blevet meget mere aktive på de sociale medier. Der er flere reaktioner, kommentarer og delinger, så de negative pressedækninger kommer meget bredere ud, da de belønnes af de sociale mediers algoritmer,” siger William Atak. 

Top 10 shitstorms i 2021 

Herunder præsenteres de 10 største shitstorms i 2021. 

  1. Mink-Gate - Regeringen i shitstorm over manglende lovhjemmel  
  2. Slette-Mette - Statsministerens slettede sms’er i forbindelse med Mink-Gate
  3. Jes Dorph-Petersen - Anklaget for seksuelle krænkelser og fyret fra TV2 
  4. Naser Khader - Anklaget for trusler og seksuelle krænkelser 
  5. Dubai-kendisser - Kendte danskere rejser under coronanedlukningen 
  6. Nemlig.com - Horrible arbejdsforhold for ansatte 
  7. Forbud mod mavebluser på Firehøjeskolen i Vejle 
  8. John Dillermand - Børne TV provokerer 
  9. Christian Bitz - Retssag om keramik-plagiat 
  10. Ghita Nørby - Interview med Simi Jan i Go’ Aften Live

1.6 millioner datapunkter

Kommunikationsbureauet ATAK Nordic har på baggrund af 1.6 millioner indsamlede datapunkter analyseret, hvilke 10 shitstorms der i 2021 genererede mest omtale og interaktioner på tværs af 10 landsdækkende og toneangivende nyhedsmedier og deres Facebook-sider. 

Der er i analysen lagt vægt på de respektive nyhedsmediers deling af shitstorms-artikler på Facebook. Analysen giver i sin helhed et nuanceret billede af en samfundsdebat, der i stigende grad udfolder sig på de sociale medier.

Læs den fulde analyse af de 10 største shitstorms i 2021 her.

Nøgleord

Kontakter

Pressekontakt:
William Atak, direktør ATAK Nordic
Tlf.: 2067 9595
Mail: william@atak.dk

Links

Information om Escalate ApS

Escalate ApS
Skudehavnsvej 5
2150 Nordhavn

ATAK Nordic har analyseret omtalen af en lang række shitstorms på følgende nyhedsmediers hjemmesider samt deres opslag om sagerne på deres respektive Facebook-sider.

Følgende medier indgår i analysen:

  • B.T.
  • Berlingske Tidende
  • Børsen
  • DR.dk
  • Ekstra Bladet
  • Finans.dk
  • Information
  • Jyllands Posten
  • Politiken
  • TV2.dk.  

ATAK Nordic et digitalt kommunikationsbureau og førende inden for shitstorm-håndtering og krisekommunikation med over 15 års erfaring.

 

Følg pressemeddelelser fra Escalate ApS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Escalate ApS

Hvorfor er det en god idé at få renset sine tæpper?21.5.2022 20:00:00 CEST | Nyhed

I de seneste par år har flere og flere valgt at få tæpper hjemme i stuen. Et moderne, æstetisk og sommetider også praktisk valg. Dog er der også en del vedligehold forbundet med tæpper - både for udseendets skyld men også med henblik på hygiejne og allergier. I tæpper samler sig nemlig støv og andre usundheder, som du bør få fjernet. Derudover risikerer tæpper også at få pletter og plamager. Disse kan heldigvis - i langt de fleste tilfælde - også fjernes!

Første gang hos en kosmetisk klinik?21.5.2022 20:00:00 CEST | Nyhed

Bare rolig! For mange kan det være en smule grænseoverskridende at skulle lade et andet menneske tage sig af ens udseende, specielt hvis det er første gang. En kosmetolog kan plukke og forme dine øjenbryn, fjerne kropsbehåring, samt give dig forskellige krops- og ansigtsbehandlinger, når det gælder de mindre behandlinger. Efter første oplevelse finder mange det stærkt vanedannende at skulle besøge kosmetologen i ny og næ. Det skyldtes, at de uddannedes resultater overrasker – ikke på grund af, at de ikke burde være dygtige i deres arbejde, men fordi at mange mænd og kvinder føler sig direkte overraskende smukke, efter et besøg hos deres foretrukne kosmetolog.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye