Efter seks ugers test: Lidl har droppet tilbudsavisen i hele København

Det er slut med den trykte Lidl-tilbudsavis i København. Dagligvarekæden Lidl har på baggrund af en omfattende test foretaget tilbage i efteråret 2021 besluttet, at københavnerne ikke længere automatisk modtager den trykte tilbudsavis. Det drejer sig i første omgang om mere end 162.500 husstande i København.
”Vi har længe haft et ønske om at fjerne tilbudsaviserne. Derfor valgte vi tilbage i oktober 2021 at køre en seks ugers testperiode, hvor vi fjernede den trykte tilbudsavis i blandt andet København. Testen er forløbet over al forventning, og vi har derfor trykket på knappen og kan offentliggøre, at tilbudsavisen ikke længere bliver sendt ud til alle københavnske kunder. Det gælder allerede fra denne uge”, siger Jens Stratmann, adm. direktør i Lidl, og fortsætter:
”Der er selvfølgelig mange overvejelser i spil bag så stor en beslutning. Danskerne har i mange år været vant til at modtage ugentlige tilbud fra dagligvarekæderne direkte i postkassen. Vi ser dog, at flere og flere vælger den trykte tilbudsavis fra og i stedet for bruger digitale løsninger som vores kundeapp Lidl-Plus. Det er vi glade for – og derfor er vi også trygge ved beslutningen, selvom vi naturligvis også fremover følger udviklingen og kundernes reaktion nøje”.
Tilbudsavisen skal på sigt droppes i hele landet
I Lidl håber man, at kædens mange kunder vil tage godt imod det nye initiativ, og planen er da også på sigt at udfase den trykte tilbudsavis i resten af Danmark. I første omgang har dagligvarekæden valgt at gøre den trykte udgave af tilbudsavisen 11 % mindre.
”Vores beslutning sker selvfølgelig også på baggrund af det klimamæssige aftryk, som de trykte tilbudsaviser afgiver, samt økonomien i at trykke og distribuere dem. Det vigtigste for os er dog, at alle vores gode tilbud stadig finder vej til vores mange kunder, hvilket i stigende grad sker digitalt. Vi ser i den kommende tid derfor også ind i muligheden for at droppe tilbudsavisen i resten af landet, men det kræver flere tests, så det sker i det rette tempo. Det er stadig nyt land for os, da den trykte tilbudsavis i mange år har været den direkte indgang til de danske forbrugere,” siger Rasmus Pape, indkøbsdirektør i Lidl.
Lidl understreger, at kunderne selvfølgelig stadig kan forvente at få de bedste tilbud i dagligvarekædens butikker over hele landet – og til de bedste priser.
Faktaboks
- Lidl har fra uge 6 stoppet alt distributionen af den trykte tilbudsavis i København. På ugentlig basis er det over 162.500 tilbudsaviser.
- Der vil fortsat være tilbudsaviser i butikkerne, ligesom kunder, der har bedt om at få tilbudsavisen via Permission+-ordningen, stadig kan få den omdelt.
- Dagligvarekæden har valgt at gøre den trykte udgave af tilbudsavisen 11 % mindre.
- Læs mere om Lidl Plus på lidl.dk/Lidl-Plus, eller download den via App Store og Google Play.
- I Lidl Plus-appen finder kunderne blandt andet skarpe kupon-tilbud, kvitteringer, tilbudsaviser, butiksoplysninger og medlemskort, og det hele samlet ét sted på mobilen.
Kontakter
Thomas SejersenPresseansvarlig - Lidl
Tlf:76 35 00 10presse@lidl.dkBilleder

Information om Lidl Danmark
I Lidl Danmark står vi for den bedste kvalitet til den bedste pris. Som ansvarlig dagligvarekæde koncentrerer vi os om det væsentlige. Gennem et tillidsfuldt samarbejde med vores partnere garanterer vi et velgennemtænkt vareudbud til den bedste pris.Som kunde i Lidl kan du trygt regne med, at vores produkter er friske og af god kvalitet. Vores medarbejdere arbejder hver dag for, at vores kunder nemt og enkelt kan købe ind i vores 163 danske butikker. Vi arbejder hver dag som aktiv samfundsaktør på at skabe målbar værdi, der rækker ud over Lidls egen forretning.
Du er altid velkommen til at skrive til os på presse@lidl.dk.
Følg pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Lidl fejrer 20 år i Danmark og åbner pop up-butik på Kærligheden til Smukfest4.7.2025 06:04:00 CEST | Pressemeddelelse
Lidl åbner en spritny pop up-butik midt i et af festivalens hjerter, nemlig campingområdet Kærligheden. Aftalen med Smukfest skal være med til at fejre Lidl 20-års jubilæum i Danmark. Med i aftalen er også, at Lidl sender fire frugtstande ind på festivalpladsen, så gæsterne kan få sunde snacks mellem koncerterne.
Vigtig kundeinformation vedr. Carribean Style drikkeklar kokosnød med sugerør1.7.2025 15:47:19 CEST | Pressemeddelelse
Lidl Danmark tilbagekalder af forsigtighedsprincip: Carribean Style drikkeklar kokosnød med sugerør, da det pga. indtagelse med sugerør ikke er synligt, om produktet kan være ramt af råd, også selvom nøddens skal er intakt.
Lidl-kampagne imponerer: Stor vækst i salget af økologisk frugt og grønt1.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Salget af økologiske frugter og grøntsager er steget med 21 % i kædens butikker på landsplan i forbindelse med Lidl Danmarks ugentlige øko-kampagner, der kører en gang om måneden i Lidl-Plus-appen. Indkøbsdirektør i Lidl, Peer Sandtner, er glad for, at kunderne har taget tilbuddene til sig, for det skal være nemmere at tage sunde og økologiske valg, siger han.
Lidls tøjkollektioner har før ramt plet – nu lander ny Lidl-Trek-kollektion i butikkerne20.6.2025 14:33:43 CEST | Pressemeddelelse
Dagligvarekæden Lidl har lanceret en ny Lidl-Trek-kollektion i alle danske butikker inspireret af et af verdens bedste cykelhold. Kollektionen henvender sig til både hverdagscyklister og sportsentusiaster og lander midt i en sommer præget af Mads Pedersens etapesejre i flere af forårets løb samt weekendens afholdelse af Copenhagen Sprint, hvor Lidl er Official Fresh Food Partner.
Lidls nye butik i Hillerød er åbnet, og den er helt uden tobak og nikotin12.6.2025 18:44:54 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag morgen blev snoren klippet til Lidls nye butik på Frederiksværksgade i Hillerød. Dermed har byen fået sin første tobaks- og nikotinfrie dagligvarebutik, og kunderne strømmede til fra morgenstunden for at besøge den nye butik.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum