Nye regler for hjemmearbejde styrker akademikeres mulighed for fleksibilitet i arbejdslivet
7.2.2022 16:31:03 CET | Akademikerne | Pressemeddelelse
Hovedorganisationen Akademikerne er tilfredse med, at regelændringen klogt vil lette mulighederne for hjemmearbejde og dermed give mere fleksibilitet for medarbejderne på arbejdspladsen – men fremhæver samtidig, at arbejdsgiverne har ansvar for, at en opmærksomhed på arbejdsmiljøet følger med.
Lisbeth Lintz, formand for Akademikerne, siger:
”Nu får vi støvet reglerne af og skabt en klar ramme for, hvornår reglerne træder i kraft. Den usikkerhed, der indtil nu har været, har for nogle medarbejdere været en hæmsko for at udnytte den fleksibilitet i arbejdslivet, som hjemmearbejde giver. Jeg er glad for, at reglerne fremover bliver mere enkle og tydelige”, siger Lisbeth Lintz, formand for Akademikerne.
Akademikerne ser det i den forbindelse som en sejr, at der bliver etableret en opsamlingsmodel, der indebærer en helhedsvurdering af det samlede skærmarbejde på hjemmearbejdspladsen, kontorarbejdspladsen og de skiftende arbejdssteder.
Som en del af den politiske løsning bliver der desuden gennemført en evaluering af brugen af hjemmearbejde om et år. Denne evaluering har været et vigtigt fokus for Akademikerne, da de reelle konsekvenser af hjemmearbejde ikke er fuldt kortlagt i forhold til det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.
”Vi forventer, at den kommende evaluering af brugen af hjemmearbejde går i dybden med de arbejdsmiljømæssige konsekvenser og de mange forskellige typer af problemstillinger, der er ved hjemmearbejde. Det kræver et bredt og tilbundsgående grundlag, så vi opnår den nødvendige empiri og viden til at videreudvikle lovgivningen på”, siger Lisbeth Lintz.
”Det er vigtigt for mig at slå fast, at bare fordi en medarbejder ikke længere er på kontoret, men arbejder hjemme, er det stadig arbejdsgivernes pligt at sørge for et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Alle på arbejdspladsen har en fælles interesse i at sikre medarbejdernes arbejdsmiljø. At sikre medarbejderne en ordentlig hjemmearbejdsplads er ikke en udgift, men en investering - en investering i forebyggelse. Faktisk viser vores beregninger, at det ikke koster arbejdspladsen mere end ca. 4500 kr. i en engangsinvestering at få indrettet en lovlig og arbejdsmiljøvenlig hjemmearbejdsplads med både mus, skærm, stol etc.”, siger Lisbeth Lintz.
Nøgleord
Kontakter
Jens AlkjærChefkonsulent
Presse, kommunikation
Information om Akademikerne
Om Akademikerne
Akademikerne er en partipolitisk uafhængig paraplyorganisation for 28 faglige organisationer, der organiserer akademisk uddannede i Danmark. Akademikerne repræsenterer pr. 1. januar 2022 ca. 465.000 medlemmer med en lang videregående uddannelse.
Akademikerne samarbejder med medlemsorganisationerne for at sikre et attraktivt akademisk arbejdsmarked. Akademikerne skal øge akademikernes indflydelse i samfundet.
Følg pressemeddelelser fra Akademikerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Akademikerne
Stort og historisk ja til OK26-resultatet15.4.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
180.000 akademikere har stemt samlet ja til OK26-resultatet i stat, kommuner og regioner.
Akademikerne: Stærkt, modigt og rigtigt med lempeligere pensionsalder5.3.2026 13:30:19 CET | Pressemeddelelse
Akademikernes formand bakker op om tiltrængt opgør med den automatisk stigende folkepensionsalder, som i dag stiger hurtigere end levealderen. Det var det afgørende i Akademikernes pensionsudspil fra sidste efterår. Socialdemokratiets udspil skaber en række mere rimelige og realistiske balancer, som ikke mindst kommer de unge generationer til gode, så de ikke bliver de store tabere i pensionsdebatten.
OK-forlig for 43.000 akademikere i regionerne4.3.2026 16:15:04 CET | Pressemeddelelse
Hovedorganisationen Akademikerne har i dag indgået et 3-årigt forlig på det regionale område. Forliget forbedrer reallønnen og indeholder derudover en ny Fritvalgsordning, en familiepakke, der skal gøre det slut med ”Panodil-børn”, samt stressforebyggende tiltag for de ca. 43.000 akademisk ansatte i regionerne. Akademikernes formand, Tomas Kepler, glæder sig over en økonomisk ramme, der sikrer generelle lønstigninger på 6,27 pct. og et gennembrudsforlig på fleksibilitet og stress.
OK-forlig for 40.000 akademikere i kommunerne3.3.2026 10:11:58 CET | Pressemeddelelse
Akademikerne har i dag indgået et 3-årigt forlig på det kommunale område for de ca. 40.000 akademiske ansatte i kommunerne. Tomas Kepler, Akademikernes formand, glæder sig over forliget, der sikrer en lønstigning på 6,27 pct., og bl.a. indeholder en ny Fritvalgsordning, en familiepakke, der skal gøre op med ”Panodil-børn”, samt en række stressforebyggende tiltag.
OK26 på plads for 90.000 statsansatte akademikere: Nybrud med Fritvalgs Lønkonto og mere fri med løn ved barns sygdom11.2.2026 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
Ny 3-årig overenskomstaftale for akademikere i staten byder blandt flere tydelige aftryk på en ny Fritvalgs Lønkonto, en række stressforebyggende tiltag og et opgør med ”Panodil-børn”. Akademikernes formand, Tomas Kepler, kalder det et nybrud og glæder sig samtidig over en markant lønstigning på 6,37 pct.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
