DI Østjylland

Vælg en erhvervsuddannelse – så er du sikker på job

8.2.2022 07:00:00 CET | DI Østjylland | Pressemeddelelse

Del
Om mindre end en måned skal Østjyllands 9. og 10. klasses elever vælge ungdomsuddannelse. Men selvom en erhvervsuddannelse er den sikre vej til job, valgte kun 19 procent af de unge i Østjylland sidste år en erhvervsuddannelse.

Ny opgørelse fra Dansk Industri (DI) fortæller, at de fleste nyuddannede faglærte nærmest bliver flået ud i job. I løbet af det første år efter endt uddannelse er mere end 90 procent i beskæftigelse, viser opgørelsen.

- At der er et sikkert job i den anden ende af en erhvervsfaglig uddannelse, har vi længe kendt til i vores to kommuner, hvor der er stor mangel på faglærte. Så det kommer ikke bag på os i Randers og Norddjurs, at det forholder sig sådan. Men det er altid godt at få det dokumenteret, så vi kan fortælle det igen og igen til de unge mennesker, når de står og skal vælge uddannelsesretning efter folkeskolen, siger formand for DI Randers-Norddjurs Per Hastrup, som også er adm. direktør for Prodan A/S, hvor de også taget mange lærlinge ind.

Blandt akademikere er det næsten hver tredje, som går ledig i løbet af det første år efter endt uddannelse. Blandt faglærte er det næsten kun hver tiende. Og i fag som industrioperatør, tømrer og elektriker er tallet tæt på nul. Senere i livet er jobmulighederne også gode. Ledigheden hos faglærte er generelt lavere end gennemsnitsledigheden.

Faglærte bliver iværksættere
Har man som ung østjyde en snigende drøm om engang at blive iværksætter, så er en faglært uddannelse også en sikrere vej. Hver tredje nye virksomhed bliver skabt af en faglært iværksætter. Det er næsten dobbelt så mange som grupperne af iværksættere med akademisk uddannelse og mellemlang videregående uddannelse, som er på de næste pladser.

- Hvem drømmer ikke om at være en rigtig Ole Opfinder? Det tænker jeg også gælder blandt de unge. Jeg gætter på, at de ser på mange af dem, der deltager i DR-programmet Løvens hule, som seje og som nogle, der kommer med geniale idéer til et nyt produkt og et nyt koncept. Bare så også at uddannelsesvejlederne er opmærksomme på det, så de går ind og hjælper flere af de unge i retning af en erhvervsuddannelse, siger Per Hastrup.

Han peger på, at behovet, for at der uddannes flere faglærte, stiger i fremtiden. Faglærte står helt centralt, hvis vi skal komme i mål med digitalisering og grøn omstilling i Danmark. Det er i høj grad dem, der skal være udførende i Danmarks omstilling.

Følg Dansk Industri på:

    

Kontakter

Kontaktpersoner
For yderligere information kontakt konsulent i DI Randers-Norddjurs, Gordon Trier Holm, på tlf.: 2949 4606 og mail: gth@di.dk eller pressekoordinator i DI, Lars Bøgeskov, på tlf. 2236 3138 og mail: larb@di.dk

Information om DI Østjylland

DI Østjylland
DI Østjylland



Følg pressemeddelelser fra DI Østjylland

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Østjylland

Lokal Erhvervsvenlighed 2026: Positive takter i Syddjurs2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Dansk Industris årlige undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed viser positive takter i Syddjurs Kommune. Kommunen forbedrer sidste årsplacering som nummer 55 til nummer 47 blandt landets 91 deltagende kommuner og tager dermed et vigtigt skridt frem i årets måling. Resultatet bygger på svar fra 65 virksomheder i kommunen og sammen med 26 statistiske indikatorer peger resultatet på, at flere af de indsatser, kommunen har gennemført de senere år, begynder at kunne mærkes blandt virksomhederne. Samtidig viser undersøgelsen, at der fortsat er områder, hvor virksomhederne efterspørger yderligere forbedringer. Det er positivt at se, at Syddjurs igen bevæger sig i den rigtige retning. Kommunen har gennem de seneste år arbejdet målrettet med erhvervsservice og dialog med virksomhederne, og årets fremgang viser, at virksomhederne anerkender flere af de initiativer, der er sat i gang," siger Anders Strange, bestyrelsesleder for DI Østjylland. En af de mest markante forbedringer findes netop

Lokal Erhvervsvenlighed 2026: Skanderborg fastholder sin plads blandt landets mest erhvervsvenlige kommuner2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Skanderborg Kommune placerer sig som nummer 12 i Dansk Industris undersøgelse af lokal erhvervsvenlighed 2026. Selvom kommunen går tilbage fra sidste års 5. plads, fastholder Skanderborg sin position blandt landets absolut bedst placerede kommuner og er fortsat den næstbedste kommune i Business Region Aarhus. Når man har ligget helt i toppen gennem flere år, vil der naturligt være udsving. En 12. plads er stadig et meget flot resultat, og det viser, at Skanderborg fortsat er blandt de kommuner, hvor virksomhederne oplever gode rammer for at drive og udvikle virksomhed, siger Anders Strange, bestyrelsesleder for DI Østjylland. Skanderborg har et stærkt udgangspunkt, men virksomhederne sender også et klart signal om, hvor næste skridt skal tages. Hvis kommunen skal tilbage i top-10 og måske endda tilbage i top-5, kræver det fortsat fokus på arbejdskraft, mobilitet og infrastruktur. Det er her, virksomhederne ser de største muligheder for at styrke væksten, siger Anders Strange. Resultate

Lokal Erhvervsvenlighed 2026: Favrskov fastholder sin position i den bedste tredjedel2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Favrskov Kommune placerer sig som nummer 29 i Dansk Industris måling af lokal erhvervsvenlighed 2026. Dermed fastholder kommunen sin position i den bedste tredjedel af landets 91 deltagende kommuner og forbedrer samtidig placeringen en smule i forhold til sidste år, hvor Favrskov blev nummer 31. Det er positivt, at Favrskov fastholder sin placering i den bedste tredjedel af landets kommuner og samtidig tager et lille skridt frem i årets måling. Men det er også værd at huske, at Favrskov for seks-syv år siden lå helt i toppen blandt landets kommuner. Derfor er der fortsat et potentiale for at løfte erhvervsvenligheden yderligere og bringe kommunen tilbage blandt de allerbedste, siger Anders Strange, bestyrelsesleder i DI Østjylland. Virksomhederne kvitterer i år for klare forbedringer i den kommunale administration, som bliver vurderet til at være landets 12. bedste. En af de mest interessante udviklinger i årets måling er Favrskovs fremgang på den kommunale administration. Virksomheder

AGF OG DANSK INDUSTRI VIL STYRKE HINANDEN MED NYT SAMARBEJDE6.7.2026 06:35:00 CEST | Pressemeddelelse

AGF går ind til den kommende sæson som forsvarende mestre. Også som virksomhed vil AGF ligge i toppen. Derfor er Aarhus-klubben nu blevet medlem af Danmarks største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI) med udgangspunkt i DI’s Østjyske afdeling og kontor i Aarhus. Samtidig tager AGF og DI Østjylland hul på et nyt partnerskab, der fra 2027 for alvor skal folde sig ud, når AGF flytter ind på Aarhus’ nye stadion i Kongelunden, og DI bliver en del af AGF’s voksende partnerkreds. - Dansk Industri kan som Danmarks største erhvervsorganisation hjælpe AGF til at udvide, strømline og forbedre deres forretning. For DI giver partnerskabet store muligheder for at komme tættere på vores mange østjyske medlemmer - vores samarbejde med AGF vil styrke DI's tilstedeværelse i Østjylland, siger erhvervs- og medlemsdirektør i DI Emil Fannikke Kiær. Samarbejdet med DI sker som et led i AGF’s overtagelse af delansvaret for byens nye stadion og som en yderligere professionalisering af klubbens forretning

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye