Ny forskning: Udsatte unge får gavn af at være i naturen - hvis det gøres rigtigt

Udsatte unge kan få stor gavn af at være i naturen. Og særligt hvis naturmødet rammesættes på den rigtige måde.

Det viser en ny forskningsrapport fra Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet. Her har forskerne undersøgt mødet mellem natur og unge på kanten af samfundet i såkaldte naturintegrerede sociale indsatser.

Det er sociale eller pædagogiske indsatser, hvor en del af aktiviteterne forgår i naturen og er rettet mod unge, som befinder sig i udsatte positioner – for eksempel med mistrivsel, diagnoser, ensomhed, mobning, kriminalitet, misbrug og andre former for sårbarhed.

-  Vores forskning viser blandt andet, at naturmøderne kan trække de unge væk fra en dagligdag, hvor de oplever ikke at slå til eller passe ind, og åbne deres øjne for, at de har ressourcer, som de ikke vidste, de besad. Det kan hjælpe dem i deres dagligdagsliv ved at styrke deres sociale relationer, trivsel og livsmestring, siger professor Niels Ulrik Sørensen fra Center for Ungdomsforskning.

Stort potentiale

Undersøgelsen følger fire sociale indsatser rettet mod unge, som alle har været en del af Natur til et godt liv-laboratoriet, som Bikubenfonden og Københavns Universitet har taget initiativ til. Laboratoriet samarbejder med en række partnere som kommuner, organisationer og forskere om at udvikle og kvalificere nye metoder i det natursociale arbejde med unge på kanten af samfundet. Her har forskerne deltaget i naturaktiviteterne og interviewet unge og fagprofessionelle i indsatserne.

Ud fra de unges fortællinger om naturmødet identificerer undersøgelsen seks særlige kvaliteter, som har vist sig at være definerende for de unges oplevelse af at være i naturen. Kvaliteterne tegner et billede af unges møder med naturen som både righoldige og mangfoldige. De har overskrifterne ’sammen,’ ’det vi bare gør,’ ’på opdagelse,’ ’åbne sanser,’ ’de store spørgsmål’ og ’food for thought.’

Samlet set peger undersøgelsen på, at de unges naturmøder er defineret ved at åbne og stimulere sanserne, ved at ritualer, rutiner og regler skaber struktur og forudsigelighed, og ved de unge er del af et fællesskab og kan gå på opdagelse sammen og hver for sig. De unge fortæller også om at tilegne sig nye færdigheder, få vækket deres videbegær og om, at der rejser sig store og vigtige refleksioner om deres eget liv og eksistens.

-  Møderne med natur har et stort potentiale for at gøre en væsentlig forskel for de unge i indsatserne. Samtidig kan vi se i de unges fortællinger, at de her potentialer ikke altid forløses på en meningsfuld måde. Det kræver et systematisk og vedholdende arbejde af de fagprofessionelle i indsatserne at bringe kvaliteterne i spil. Det er ikke noget, der bare sker af sig selv, siger Anne Mette Winneche Nielsen, lektor ved Center for Ungdomsforskning.

Seks principper

På den baggrund formulerer forskerne seks principper for at forbedre natursociale indsatser.

Først og fremmest bør indsatserne rammesætte unges naturmøder ved at arbejde med flere og gerne alle kvaliteter. Herunder unges muligheder for at udvikle viden og evner til at begå sig i naturen. Det kan nemlig føje nye lag og facetter til de unges oplevelse af at være i naturen og også gøre dem mere hjemmevante.

De sociale indsatser bør også tænke naturmøderne sammen med indsatsen som helhed. Således bliver naturen ikke kun et frit og rekreativt rum, men også et rum der kan bidrage ind i den unges øvrige liv og hverdag. Det kan også hjælpe deltagerne med at fastholde og oversætte udbyttet af naturmøderne, når de bevæger sig fra en kontekst til en anden.

Undersøgelsen viser også at der er mange måder at gribe naturmøderne an på, og at den mangfoldighed er vigtig at fastholde. Slutteligt er naturmøderne også en oplagt mulighed for at åbne sig mod omverdenen – for eksempel ved at inkludere bæredygtighed og klima, der for mange unge er med til at sætte en dagsorden i ungdomslivet.

Hjælp til udsatte unge

Med undersøgelsen har det natursociale felt fået ny værdifuld viden om, hvordan naturintegrerede indsatser kan styrke arbejdet med at hjælpe unge på kanten, fortæller Caroline Vandt Madsen, projektleder på Natur til et godt liv i Bikubenfonden.

-  Rapporten afliver myten om, at hvis vi blot sender unge udsatte ud i naturen så får de det automatisk bedre. Ja naturen rummer et stort potentiale for, at unge kan flytte sig igennem naturintegrerede indsatser. Men det sker langt fra altid. Mens nogle unge fordyber sig i naturen, føler andre unge sig fortabt og på vildspor, fordi vi voksne ikke har gennemtænkt naturmøderne og sammenhængen til den øvrige indsats godt nok. Det er en vigtig læring, som viser, hvorfor der er behov for, at vi i fællesskab får udviklet og styrket det her felt til gavn for unge på kanten, siger Caroline Vandt Madsen.