Hurtigtestcentrene lukker senest 6. marts
Der er ikke længere samme behov for hurtigtestcentrene, og derfor er det besluttet at opsige aftalerne med de private udbydere. Det betyder, at hurtigteststederne lukker senest den 6. marts 2022. PCR-teststederne holder fortsat åbent.
Direktør i Styrelsen for Forsyningssikkerhed Lisbet Zilmer-Johns siger:
”I over et år har regioner, de private udbydere og de mange tusinde podere arbejdet hårdt for at løfte en vigtig samfundsopgave, og vi skylder en stor tak til dem for deres ekstraordinære indsats. Nu er vi kommet dertil, hvor vi kan teste os selv derhjemme, og samtidig er stort set alle restriktioner bortfaldet, så derfor har vi ikke længere samme behov for hurtigtestcentrene. Men man vil stadig kunne få en PCR-test.”
Du kan bruge en selvtest, f.eks. hvis du er øvrig kontakt, inden du skal være sammen med en person, der er i øget risiko for at blive alvorligt syg af covid-19, eller du har fået en besked i din smittestop-app. Hvis din selvtest er positiv, anbefales det, at du får taget en PCR-test for at bekræfte resultatet.
Fakta
- Hurtigteststederne lukker senest den 6. marts. Kapaciteten for hurtigtest er på 200.000 test om dagen fra mandag den 7. februar.
- Den daglige kapacitet på PCR er på 200.000. Der er aktuelt ca. 160 PCR-teststeder fordelt over hele landet.
- Ved testbehov ved udenlandsrejser vil rejsende efter udfasningen af hurtigtest som udgangspunkt kunne benytte PCR-teststeder.
- Myndighederne betaler kun for det antal hurtigtest, som foretages. I den seneste uge er der i det landsdækkende net af teststeder i gennemsnit foretaget ca. 248.000 coronatest om dagen, heraf er ca. 112.000 hurtigtest.
- Selvtest tilbydes i dag blandt andet i ældreplejen, på sociale tilbud og i sundhedsvæsenet samt på grundskoler, dagtilbud og på ungdoms- og voksenuddannelserne. Desuden er det muligt at købe selvtest i detailhandlen mv.
Læs mere
Nøgleord
Kontakter
Camilla SvaneSenior kommunikationsrådgiver
Tlf:23 42 46 59csh@sfos.dkBilleder
Information om Styrelsen for Forsyningssikkerhed
Styrelsen for Forsyningssikkerhed er en dansk styrelse under Justitsministeriet. Styrelsens opgave er at understøtte det danske samfunds beredskab i forhold til nuværende og fremtidige kriser, hvor der kan forudses knaphed på særlige kritiske ressourcer.
Følg pressemeddelelser fra Styrelsen for Forsyningssikkerhed
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Styrelsen for Forsyningssikkerhed
Nordic Summit: Security of Supply samler lande om forsyningssikkerhed4.10.2024 10:28:12 CEST | Pressemeddelelse
For første gang nogensinde afholdes Nordic Summit: Security of Supply af Styrelsen for Forsyningssikkerhed med minister for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen. Her samles nordiske myndigheder med det klare mål at løfte samarbejdet om sikre forsyninger, så vores del af verden bliver mindre sårbar over for usikkerheder i de globale forsyningskæder.
Nye anbefalinger: Sådan kommer myndigheder i gang med forsyningssikkerhed19.9.2024 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Globale kriser, nedbrud i it-systemer, mangel på medicin og andre forstyrrelser i vores forsyningskæder. Aldrig har det været vigtigere, at danske myndigheder tager forsyningssikkerhed alvorligt. Derfor kommer Styrelsen for Forsyningssikkerhed nu med konkrete anbefalinger til, hvordan myndighederne kan stå endnu stærkere til den næste krise.
Ny undersøgelse: Stort behov for styrket forsyningssikkerhed22.8.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
83 % af danske virksomheder og myndigheder ønsker bedre forsyningssikkerhed, når det gælder forsyningen af varer. Det viser en ny stor undersøgelse med næsten 3.000 deltagere. ”Danmarks sikkerhed er tæt forbundet med vores forsyningssikkerhed, så vi må alle i arbejdstøjet,” siger fg. direktør i Styrelsen for Forsyningssikkerhed Henrik F. Brodersen.
Erhvervsliv og det offentlige skulder ved skulder om forsyningssikkerhed13.11.2023 12:01:35 CET | Pressemeddelelse
Et solidt samarbejde mellem myndighederne og det private erhvervsliv er essentielt, hvis Danmark skal være bedre forberedt på nye forsyningskriser, hvor vores adgang til vigtige varer bliver udfordret. Nu tager Styrelsen for Forsyningssikkerhed derfor hul på et styrket samarbejde med Dansk Industri og Dansk Erhverv i et nyt Erhvervsforum for forsyningssikkerhed.
Regeringen lancerer ny strategi for forsyningssikkerhed11.9.2023 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Store globale kriser som covid-19 og krigen i Ukraine har vist, at varer og ressourcer kan være svære at få til Danmark under kriser. I den globale handel er vi på nogle områder blevet for afhængige af enkelte lande. Det gør os sårbare. Derfor skal alle de statslige myndigheder med ansvar for landets vigtigste funktioner fremover have mere fokus på, hvor der kan opstå problemer med forsyningen. Det skal være med til at sikre, at vores samfund også kan fungere under fremtidige kriser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum