Aars får ny folkeskov

Foto: RealMæglerne
– Vi er glade for at kunne hjælpe. Det er en stor begivenhed for os, siger Preben Merrild Angelo, adm. direktør hos RealMæglerne.
Og hos Vesthimmerlands Kommune er Grete Mundbjerg, teamkoordinator for trafik og grønne områder, mindst lige så begejstret som ejendomsmægleren:
– Idéen til Aars Folkeskov opstod, da en del af jorden efter Sauers Frugtplantage, som kommunen har overtaget, lå ubenyttet hen, og vi samtidig skulle i gang med at rejse erstatningsskov, fordi anden skov er fældet i forbindelse med nyt byggeri. Formålet er at åbne et friluftsrum op for lokalområdet, som de kan benytte til gåture mv. Derfor søgte vi en samarbejdspartner, som gerne ville støtte os, forklarer hun.
Skoven er blevet til i samarbejde med RealMæglerne, Growing Trees Network Foundation og Naturplant. Naturplant har sørget for levering og plantning af træerne.
Åben for alle
Vestskoven strækker sig over ca. 10 ha jord, og det nye areal er omkring et par fodboldbaner i omfang.
– Det er hovedsageligt løvskov, der er plantet. Det vil sige bøg og eg, og så er der enkelte indblandingssorter som ahorn, avnbøg og fuglekirsebær imellem, som man også vil kunne se i en almindelig skov. I skovbrynet er der buske og træer som hvidtjørn, skovæble, hassel, slåen og fjeldribs, der er med til at beskytte skoven og give den læ, så den vokser bedre, fortæller Peter Kjøngerskov, der er skovfoged og ekspert i skovrejsning hos Naturplant.
RealMæglerne er allerede involveret i et stort skovprojekt i Tune på Sjælland, og når træer og skovrejsning har et helt særligt fokus hos kæden, er fortællingen klar:
– Først og fremmest er det vigtigt for os, at det er folkeskov, som er åben for alle, og som kan bidrage med mulighed for frisk luft og aktiviteter. Dernæst er skoven og træerne en helt central del af fortællingen om RealMæglerne, forklarer Preben Merrild Angelo.
Planter træer
Hos RealMæglerne planter man nemlig ét træ på vegne af køber og ét træ på vegne af sælger for hver bolighandel i kæden:
– Det er et tiltag, som opstod i forbindelse med vores klimaberegner (Min klimaberegner), som tager afsæt i data fra Energimærket, og som visualiserer det klimaaftryk, boligen har. Det omregner den så til antallet af træer, der årligt kan optage den samme mængde CO2. Det er nemlig sådan, at træer kan optage og binde CO2, og beregninger viser, at et godt dansk bøgetræ kan optage ca. 3,5 kilo CO2 om året, forklarer han.
(Klimaberegneren virker for alle boliger med et gyldigt Energimærke, og den viser de energiforbedringer, der mest effektivt kan nedbringe boligens klimaaftryk, samt hvor hurtigt forbedringen er tjent hjem i form af energibesparelser, red.).
Med klimaberegneren opstod det skovrejsnings-projekt, der i dag kendes som ’RealMægler Folkeskoven’.
Den grønne fortælling
Grete Mundbjerg er ikke i tvivl om, at Aars Folkeskov med tiden vil udvikle sig til en naturlomme, hvor mange vil komme og koble af og trække lidt frisk luft:
– Børnehaver, FDF’ere og byens borgere har jo allerede i mange år benyttet Vestskoven, og vi ser frem til at udvikle området med Folkeskoven, så endnu flere får lyst til at bruge det, fortæller Grete Mundbjerg.
Desuden ligger det store Danpo-kyllingeslagteri lige om hjørnet, og snart vil et nyt svømmecenter skyde op lige på den anden side af Løgstørvej tæt ved Vestre Skovvej, så det er et område, hvor mange himmerlændinge i forvejen kommer – og også fremadrettet vil komme.
For RealMæglerne var samarbejdet med Vesthimmerlands Kommune en kærkommen mulighed for at udbygge den grønne fortælling om kæden, og samtidig er RealMæglerne allerede repræsenteret i nærområdet; herunder i Farsø med en stor, veletableret butik.
– RealMæglerne er på en grøn rejse i disse år. Vi har netop introduceret Grøn Bolighandel, hvor boligejere kan sælge boligen klimavenligt, mens flere og flere af vores butikker får en Klimamægler-certificering og måles på butikkens egen CO2-udledning – og det er vores målsætning at være CO2-neutrale i 2025, fortæller Preben Merrild Angelo.
Besøg skoven
Ønsker du at besøge Aars Folkeskov, skal du køre ad Vestre Skovvej bagom Danpo-slagteriet. Herfra kan du følge skovstien helt hen til indhegningen. Indhegningen sikrer, at rådyr ikke går ind og spiser de friske knopskud fra de nyplantede træer.
Peter Kjøngerskov forklarer, at der formentlig vil gå fire vækstsæsoner, før man rigtig vil kunne få en fornemmelse af skoven:
– Så begynder nogle af træerne at være i hovedhøjde, og den naturlige flora og fauna fra Vestskoven er så småt begyndt at flytte med over i den nye skov, fortæller han og kommer med en opfordring:
– Gå en tur ved folkeskoven. Man må gerne gå ind bag hegnet, så længe men lukker lågen efter sig og ikke træder på de små nye træer.
For flere billeder - kontakt: Mikkel Milsgaard, kommunikationsansvarlig, RealMæglerne A/S
Beskyttelse af grundvand Der er grundvandsboringer i området ved Vestskoven. Skov fungerer som effektiv beskyttelse af grundvandet. Jorden ved Aars Folkeskov har tidligere været produktionsjord, men fremadrettet vil skoven passe sig selv de næste 100 år og kræver hverken gødning, kvælstof eller sprøjtemidler. Skoven sikrer dermed rent drikkevand til beboere i Vesthimmerland i mange år. |
Nøgleord
Kontakter
Mikkel MilsgaardPresse- & Kommunikationsansvarlig
T: 3634 0812
Preben Merrild AngeloCEO
T: 3634 0800
Peter KjøngerskovSkovfoged/Skov- og LandskabsingeniørNaturplant
Tlf:+45 70 20 21 14pkj@naturplant.dkGrete MundbjergTeamkoordinatorTrafik og Grønne områder / Teknik- og Økonomiforvaltning, Vesthimmerlands Kommune
Tlf:+45 99 66 73 79gmun@vesthimmerland.dkBilleder
Information om RealMæglerne
RealMæglerne A/S er en fri og uafhængig ejendomsmæglerkæde, som blev grundlagt i 1988. Med sine 105 butikker i hele Danmark - og flere på vej - er RealMæglerne i dag blandt de største ejendomsmæglerkæder i landet.
Vidste du, at RealMæglerne planter to træer i RealMægler Folkeskoven for hver bolighandel i kæden - ét træ for køber og ét træ for sælger.
Læs mere her: RealMægler Folkeskoven
Boliger og byggeri står ifølge Energistyrelsen for 40 procent af energiforbruget i Danmark, og en stor del af CO2-udslippet er dermed relateret til produktion af varme og energi i boliger.
Med klimaberegneren ønsker RealMæglerne at inspirere boligejerne til at vælge de rigtige løsninger, når de energiforbedrer boligen. Vi kalder det: Sammen om et bedre klima
Følg pressemeddelelser fra RealMæglerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra RealMæglerne
Rekordsalg: Der er rift om ejerlejligheder1.11.2023 16:43:28 CET | Pressemeddelelse
Der er gang i boligmarkedet, og det er især ejerlejlighederne, der er rift om. Hos ejendomsmæglerkæden RealMæglerne steg salget med 80 procent i oktober, ikke mindst på grund af salget af ejerlejligheder, mens salget af villaer og fritidsboliger pt. holder et ”normalt” niveau. Læs her, hvorfor det går stærkt i byerne lige nu:
For høje vurderinger hos mindst 260.000 boligejere11.10.2023 12:40:58 CEST | Pressemeddelelse
Ejendomsmæglerne bliver i disse uger kimet ned af boligejere, der gerne vil have en rigtig salgsvurdering af deres bolig, såfremt den skulle sælges nu og her. En spørgeundersøgelse hos RealMæglerne viser, at 260.000 boligejere potentielt set har fået en ejendomsvurdering fra Vurderingsstyrelsen, der er for høj, men mange af dem reagerer ikke, for de slipper stadig billigere i skat.
Salget af ejerlejligheder boomer5.9.2023 11:41:29 CEST | Pressemeddelelse
Det er godt at være boligsælger lige nu. Det skyldes, at mange er interesserede i at købe, før de nye boligskatteregler træder i kraft ved årsskiftet. Hos RealMæglerne forventer en tredjedel af ejendomsmæglerne, at boligsalget vil stige før 1. januar 2024. Derimod er der færre end 10 procent, der har en forventning om, at boligsalget vil stige fra årsskiftet.
Giv huset et sensommertjek28.8.2023 11:10:25 CEST | Pressemeddelelse
August går på hæld, men du kan nå det endnu. Giv huset et grundigt sommertjek, så det er rustet til efterårets regn og rusk.
Boligejernes friværdier vokser år for år30.5.2023 16:42:12 CEST | Pressemeddelelse
En analyse fra Realkredit Danmark viste for nylig, at boligejernes friværdier var faldet i nogle få udvalgte kommuner – herunder især i de dyre kommuner i hovedstadsområdet. Analysen konkluderede samtidig, at trods et fald i 2022, så ligger de stadig i et historisk højt niveau. Det blev i flere nyhedsmedier vinklet til, at boligejerne i hovedstadsområdet i løbet af seks måneder har tabt 133 mia. kroner. Sandheden er blot, at udviklingen samlet set er det modsatte: – De dyre områder er elastiske i udsvingsperioder, men samlet går de mest frem, siger adm. direktør i ejendomsmæglerkæde på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum