Ekstern udredning rejser alvorlig kritik af Landbrugsstyrelsen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har modtaget en ekstern udredning om et konkret sagsforløb angående Landbrugsstyrelsens administration af tilskud til landbrugsbedrifter opsplittet på flere CVR-numre.
Det er den tidligere direktør hos Folketingets Ombudsmand, Jens Møller, der har forestået udredningen, med bistand fra advokat Anders Valentiner-Branth.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri bestilte udredningen på baggrund af fødevareministerens syv initiativer, der kom i forlængelse af Rigsrevisionens kritik af Landbrugsstyrelsens tilskudsforvaltning.
Rasmus Prehn, minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, udtaler:
”Efter Rigsrevisionens kritik af Landbrugsstyrelsens tilskudsforvaltning iværksatte jeg en oprydningsplan på syv punkter for Landbrugsstyrelsen, hvor et af hovedpunkterne var en ekstern udredning som led i at komme til bunds i en konkret sag. Korrekt forvaltning er en forudsætning for vores tillid til myndighederne.
De to eksterne jurister bag udredningen rejser en alvorlig kritik af Landbrugsstyrelsen. De vurderer, at Landbrugsstyrelsen i visse sammenhænge har haft afgivet urigtige og misvisende oplysninger og dermed overtrådt den sandhedspligt, der gælder for offentlige myndigheder.
Jeg tager deres vurdering alvorligt. Den lader til at bekræfte behovet for den oprydningsplan og omorganisering af Landbrugsstyrelsen, som jeg har iværksat.
Nu vil Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri sammen med relevante myndigheder lave en grundig gennemgang af udredningen for at vurdere, hvad den kan give anledning til, herunder i forhold til eventuelle personalesager.”
Ministerens syvpunktsplan:
- Fremadrettet kontrol af landbrugeres bagvedliggende ejerforhold
Der skal udføres kontrol med bagvedliggende ejerforhold på alle tilskudsordninger, hvor der er risiko for omgåelse som følge af manglende kontrol af opsplitning af bedrifter. Landbrugsstyrelsen skal hurtigst muligt udvikle en effektiv kontrolmodel. - Bagudrettet systematisk gennemgang af bedrifter med risiko for omgåelse
Der skal foretages en systematisk gennemgang af landbrugsbedrifter, hvor der er risiko for omgåelse som følge af manglende kontrol af opsplitning af bedrifter. Gennemgangen skal omfatte alle sager, hvor det er muligt at rejse tilbagebetalingskrav. - Faktuel udredning af konkret problematisk sagsforløb
Udredningen skal gennemgå det faktiske forløb i sagen set ud fra et juridisk perspektiv. Udredningen skal herunder forholde sig til, om der er tilsidesat regler eller almindelige forvaltningsretlige principper i forbindelse med myndighedernes behandling af de fire sager. På den baggrund kan der tages nærmere stilling til grundlaget for eventuelt at søge at drage enkeltpersoner til ansvar. - Ekstern analyse af Landbrugsstyrelsens væsentligste opgaver
Der skal foretages en ekstern analyse af Landbrugsstyrelsens væsentligste opgaver, herunder udbetaling af mange milliarder kroner årligt samt arbejdet med at sætte rammerne for landbrugserhvervet gennem regulering. Svagheder og risici skal identificeres, og fremadrettede løsninger på problemerne skal udpeges. - Styrkelse af departementets tilsyn med hele ministerområdet
Der skal igangsættes en markant styrkelse af det departementale tilsyn. Der skal oprettes et tilsynskontor i departementet og udarbejdes en styrket tilsynsplan. Derudover skal departementets dialog med Rigsrevisionen fortsat styrkes væsentligt. - Eftersyn af andre risikoområder under ministeriet
Den gode forvaltning skal ikke kun sikres på landbrugsområdet. Alle områder skal kigges efter i sømmene. Der skal derfor også igangsættes et serviceeftersyn af andre væsentlige opgaveområder under Fødevareministeriet. Der skal skabes et overblik over problemer og risici samt mulige løsninger på hele ministerområdet. - Yderligere styrkelse af indsats for god forvaltningskultur
Der er med fødevareministerens 10-punkts plan igangsat en indsats for at sikre god forvaltningskultur i Fødevareministeriet. Indsatsen skal styrkes yderligere. Den eksisterende plan bliver fulgt op af en række konkrete, der har til formål, at fremme opmærksomheden på den gode forvaltningskultur på hele ministerområdet.
Yderligere oplysninger:
Spørgsmål kan rettes til Fødevareministeriets pressevagt, der kan kontaktes på presse@fvm.dk eller +45 2018 4052 (kan ikke modtage SMS).
Information om Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Slotsholmsgade 12
1216 København K
+45 38 14 21 42https://fvm.dk/
Følg pressemeddelelser fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Landbruget har nedbragt sin gæld med 50. mia. kr.16.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Indtjeningen i landbruget har generelt været høj de seneste år, og landbruget har formået at nedbringe gælden. Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) ser derfor god grund til optimisme på landbrugets vegne.
Stor interesse for udvikling af fremtidens fødevareproduktion10.4.2025 16:02:15 CEST | Pressemeddelelse
Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) har i årets første ansøgningsrunde modtaget ansøgninger om tilskud til over 50 projekter fra forskere, fødevareproducenter, landmænd og folk med gode grønne idéer svarende til mere end 350 mio. kroner.
Tag med ud og fisk – men husk fisketegnet8.4.2025 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Lystfiskersæsonen står for døren, og Danmark byder på rigtig mange gode fiskeoplevelser. Mange danskere holder af lystfiskeriet, men desværre er salget af fisketegn faldet det sidste år. Fiskeriministeren håber på, at flere vil pakke fiskestangen, købe fisketegnet og komme afsted.
Ny aftale åbner kæmpe marked for danske fødevarevirksomheder på økologiområdet5.4.2025 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny handelsaftale mellem EU-Kommissionen og Japan betyder, at parterne anerkender hinandens økologistandarder for en række produkter. Det betyder, at eksempelvis danske økologiske mejeriprodukter snart kan markedsføres som økologiske i Japan.
Fødevareminister vil fjerne ni bekendtgørelser28.3.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fødevareminister Jacob Jensen (V) er nu klar til at ophæve ni bekendtgørelser og omkring 60 administrative forskrifter. Det sker på baggrund af en større gennemgang af regelgrundlaget på ministerområdet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum