Royal Run har rundet 50.000 deltagere

Mens coronasmittetallene bare steg og steg i december måned, lancerede Royal Run sit fjerde motionsevent med kronprinsen i spidsen.
”Jeg glæder mig til sommer, hvor vi sammen skal løbe Royal Run,” lød det fra kronprinsen i videoen, der blev sendt ud i forbindelse med offentliggørelse af løbet.
Det populære motionsevent finder sted den 6. juni i Aalborg, Aarhus, Kolding, Næstved, København/Frederiksberg og på Bornholm (Sidstnævnte uden kongelig deltagelse).
Og allerede her halvanden måned efter salgsstart har intet mindre end 50.974 tilmeldt sig Royal Run ’22.
I både Kolding og Næstved har tilslutningen været så stor, at der blev udsolgt kort tid efter salgsstart. Heldigvis har det her været muligt at udvide kapaciteten med henholdsvis 2500 og 2000 startnumre. Igen var koldingenserne hurtigt ude af starthullerne, og der blev på under et døgn udsolgt på One mile og 5 km-distancerne. Næstved udsolgte også hurtigt på 5 km-distancen.
”Det er en stor fornøjelse at opleve den store interesse, ikke mindst i vores nye Royal Run værtsbyer. Det glæder os meget at se, at danskerne endnu engang er med på at skabe et motionsevent udover det sædvanlige,” siger Jens Otto Størup, der er med i Royal Runs styregruppe og administrerende direktør i DGI.
Royal Run arrangeres af Bevæg dig for livet, som er et samarbejde mellem DGI, Danmarks Idrætsforbund og Dansk Atletik. TrygFonden, Nordea-fonden og Novo Nordisk Fonden er med som strategiske partnere.
Nye løbere vælger Royal Run til
Blandt de over 50.000 deltagere, der på nuværende har meldt sig til Royal Run, deltager 19 procent i et motionsløb for første gang, mens 25 % tidligere har deltaget i Royal Run, men ikke andre motionsløb.
”Royal Run har tradition for at være et motionsevent, hvor alle kan deltage uanset kondital. Det glæder os, at vi stadig kan tiltrække danskere, der måske ikke er så vant til at trække i løbeskoene, for det er lige præcist det, Royal Run kan og skal,” siger Morten Mølholm, medlem af styregruppen for Royal Run og administrerende direktør i DIF.
Status på tilmelding i byerne
- Kolding melder udsolgt på One mile og 5 km-distancerne
- Næstved har udsolgt på 5 km distancen
- Aalborg, Aarhus og København har stadig ledige pladser
OM ROYAL RUN
- Royal Run finder afholdes 2. pinsedag, den 6. juni 2022
- Royal Run ’22 finder sted I Aalborg, Aarhus, Kolding, Næstved og København/Frederiksberg. På Bornholm er der Royal Run samme dag uden kongelig deltagelse.
- Royal Run blev første gang afholdt i 2018 i anledning af H.K.H. Kronprinsens 50-års fødselsdag.
- Royal Run arrangeres af idrætsvisionen Bevæg dig for livet – et samarbejde mellem Danmarks Idrætsforbund, DGI og Dansk Atletik. TV 2 og Regionerne er mediepartner på Royal Run, og Trygfonden, Nordea-fonden og Novo Nordisk Fonden er strategiske partnere.
- Tilmelder man sig inden 18. april, får man tilsendt sin startpakke
- Tilmelding og information: royalrun.dk
Nøgleord
Kontakter
Administrerende direktør i DGI, Jens Otto Størup: 53 73 33 00
Administrerende direktør i DIF, Morten Mølholm Hansen: 21 66 37 74
Suzanne MeyerKommunikationskonsulent
Tlf:24266395sme@dif.dkBilleder

Links
Information om Danmarks Idrætsforbund
Om Bevæg dig for livet
Bevæg dig for livet er en vision, der arbejder for, at Danmark skal være verdens mest idrætsaktive nation. Derfor har vi fokus på en lang række idrætter som eksempelvis løb, cykling, badminton, tennis, fitness, fodbold, håndbold og mange flere. De skal nemlig være med til at få danskerne ud og motionere. Derudover har vi også fokus på idræt for seniorer, idræt i naturen, udvikling af foreningerne og samarbejde med kommunerne. På den måde vil vi øge muligheden for at dyrke idræt og motion i hele Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Flere dyrker idræt i udsatte boligområder4.7.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden 2021 er der sket en stigning på 21 procent blandt medlemmerne i de såkaldte DIF get2sport-foreninger i udsatte boligområder.
Velkommen i lejren: Her holder veteranfamilier ferie med bålhygge og combat archery3.7.2025 08:56:06 CEST | Pressemeddelelse
DIF Soldaterprojekt og frivillige spejdere fra Det Danske Spejderkorps inviterer for syvende gang til sommercamp i Silkeborg for skadede veteraner og deres familier den 6. – 11. juli.
Medaljefest med vokseværk30.6.2025 07:35:31 CEST | Pressemeddelelse
Er der grænser for, hvor stor og ’vild’ DIF DM-ugen kan blive? Umiddelbart ikke, lyder det fra DIF oven på en fantastisk DIF DM-ugen i Aalborg. 35 sportsgrene har afholdt deres danmarksmesterskab foran et rekordstort antal tilskuere.
Medaljefest: Her er alle guldvinderne fra DIF DM-ugen29.6.2025 22:58:15 CEST | Pressemeddelelse
35 sportsgrene, cirka 2.200 af landets bedste atleter og 117 guldmedaljer blev uddelt, da DIF DM-ugen blev afholdt for fjerde gang.
Et hav af DM-vindere - har din by fået en danmarksmester i dag?28.6.2025 23:36:32 CEST | Pressemeddelelse
Et væld af nye danmarksmestre er blevet kåret i dag lørdag under DIF DM-ugen i Aalborg - i alt fra vægtløftning til tennis. Her er (noget af) overblikket.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum