Halsnæs Kommune

Stormen Malik: Vandstanden falder i fjorden

Del
Vandstanden i fjorden ud for Hundested og Frederiksværk toppede først på formiddagen med henholdsvis 148 cm og 150 cm over normalt niveau.
Slusen ved Havnevej blev lukket lørdag aften. Slusen forbliver lukket indtil mandag formiddag. Foto: Halsnæs Forsyning
Slusen ved Havnevej blev lukket lørdag aften. Slusen forbliver lukket indtil mandag formiddag. Foto: Halsnæs Forsyning

I de kommende timer vil vandstanden gradvist falde. Når vandet skal ud fra bunden af fjorden hen på aftenen, kan den dog stige en smule igen. DMI forventer, at det sker ved 20-tiden med et niveau på op til 125 cm over normalen. Følg med på www.dmi.dk.

Nordsjællands Politi opfordrer til, at man venter med at fjerne eventuelle værn mod indtrængende vand, indtil vandet derefter atter falder. 

Slusen ved Havnevej i Frederiksværk vil være lukket indtil mandag formiddag, hvor vandstanden efter prognosen atter er under 1 meter. 

Natur og Vej har hele lørdag aften arbejdet med at sikre Classens Dige sydvest for Frederiksværk med ekstra sandsække, og diget er løbende blevet inspiceret. Vurderingen er, at diget klarer sig gennem stormen. Borgerne frarådes fortsat at færdes på diget.

Søndag morgen er der desuden foretaget eftersyn ved bl.a. Hundested Havn, Lynæs Havn og flere andre steder langs kommunens kyster.

Halsnæs Kommune følger fortsat situationen tæt og er i dialog med øvrige relevante myndigheder.

Billeder

Slusen ved Havnevej blev lukket lørdag aften. Slusen forbliver lukket indtil mandag formiddag. Foto: Halsnæs Forsyning
Slusen ved Havnevej blev lukket lørdag aften. Slusen forbliver lukket indtil mandag formiddag. Foto: Halsnæs Forsyning
Download

Information om Halsnæs Kommune

Halsnæs Kommune
Halsnæs Kommune
Rådhuspladsen 1
3300 Frederiksværk

+45 47 78 40 00https://halsnaes.dk/

Halsnæs Kommune er placeret i naturskønne omgivelser i det nordvestlige hjørne af Nordsjælland. Vores motto er: "Halsnæs - rå og autentisk. Her er ikke for fint, og det føles ægte". Kom og vær med!

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye