Udenrigsministeriets rejsevejledninger pr. 24. april 2021
Efter genindførelse af modellen for rejserestriktioner for EU- og Schengenlande samt tredjelande vil Udenrigsministeriet som udgangspunkt hver fredag kl. 16:00 melde ud, hvilke lande og regioner der ændrer farve. Denne udmelding vil være gældende fra dagen efter, lørdag kl. 16:00, hvor også de tilknyttede indrejserestriktioner for de pågældende lande som udgangspunkt vil træde i kraft.
Der kan herudover ske løbende opdateringer i ugens løb. Det kan ske, hvis fx indrejserestriktioner i visse lande ændrer sig, eller hvis et land skifter til rød på grund af forekomsten af bekymrende virusvarianter. Derfor skal du altid orientere dig i den gældende rejsevejledning.
Dagens opdaterede smittetal medfører ingen ændringer af rejsevejledninger og indrejserestriktioner for EU- og Schengenlandene i forhold til vores seneste pressemeddelelse af 19. april 2021.
Det er således fortsat kun Island og tre regioner i Norge (Nordland, Trøndelag samt Troms og Finnmark), der opfylder kriterierne for lave smittetal. Udenrigsministeriets rejsevejledninger for Island og Norge er dog fortsat orange, det vil sige, at alle ikke-nødvendige rejser frarådes, da landene har betydelige indrejserestriktioner for rejsende fra Danmark. Se et samlet kort for rejsevejledningerne til Europa og resten af verden her.
Udenrigsministeriet anser erhvervsrejser for nødvendige rejser. Erhvervsrejser kan derfor foretages til lande, der er gule og orange i rejsevejledningerne. Erhvervsrejsende bør dog undersøge, om landet har indrejserestriktioner over for erhvervsrejsende på den relevante danske ambassades hjemmeside. Læs nærmere om rejseråd for erhvervsrejsende her.
Reglerne for indrejse justeres også på baggrund af de nye data fra Statens Serum Institut. Der er ingen ændringer i denne uge. Du kan læse mere om kravene til test og isolation ved indrejse til Danmark her.
Forskellige lande har vidt forskellige indrejserestriktioner blandt andet krav om anerkendelsesværdige formål for indrejse såvel som krav om isolation og fremvisning af negativ test eller anden dokumentation, før der kan indrejses. Reglerne ændres løbende. Vi henviser til de danske ambassaders hjemmesider, hvor de senest gældende regler løbende opdateres.
I modellen for rejserestriktioner er der en rød risikovurdering for lande med særlig bekymrende smitteudvikling, inklusive udviklingen af bekymrende COVID-19-varianter. Beslutningen om at kategorisere et land som rød træffes af en tværministeriel taskforce på baggrund af en sundhedsfaglig vurdering fra Statens Serum Institut.
Følgende lande er røde: Bangladesh, Botswana, Brasilien, Eswatini, Lesotho, Malawi, Mozambique, Sydafrika, Zambia og Zimbabwe samt regionen Réunion, der er et oversøisk fransk område ud for det sydøstlige Afrika.
Alle rejser, også erhvervsrejser, til røde lande frarådes for at begrænse risikoen for at bringe nye bekymrende virusvarianter til Danmark. Der gælder desuden en skærpet liste over anerkendelsesværdige formål for indrejse til Danmark fra disse lande.
Her er adgang til alle Udenrigsministeriets rejsevejledninger.
Information om smittesituationen i EU og Schengenlandene kan findes på https://coronasmitte.dk/smittesituationeuropa
Du kan få et samlet overblik over den danske model for rejserestriktioner for EU- og Schengenlande samt tredjelande i dette faktaark.
Har du yderligere spørgsmål?
- Borgere, som har behov for yderligere information om udrejse og rejsevejledningerne, opfordres til at kontakte Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter på bbb@um.dk eller (+45) 33 92 11 12.
- Spørgsmål om anerkendelsesværdige formål for indrejse eller transit i Danmark rettes til Politiets hotline: +45 7020 6044. Du kan finde hotlines åbningstider på coronasmitte.dk
- Myndighedernes fælles coronahotline svarer på spørgsmål om coronavirus generelt. Ring på telefon (+45) 7020 0233. Du kan finde hotlines åbningstider på coronasmitte.dk
- Udenrigsministeriet har etableret en webbaseret hotline for virksomheder.
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Foreign Minister’s Statement (21 July 2025)22.7.2025 11:48:43 CEST | Nyhed
We, the signatories listed below, come together with a simple, urgent message: the war in Gaza must end now.
Regeringen opdaterer handlingsplan for at nå FN’s Verdensmål16.7.2025 10:37:08 CEST | Pressemeddelelse
Det er 10 år siden, verdenssamfundet blev enige om en fælles ambition for klodens udvikling frem mod 2030 med FN’s 17 Verdensmål. I dag offentliggør regeringen en opdateret handlingsplan, som skal sikre, at Danmark fastholder kursen mod at indfri målene.
Udenrigsministeren rejser til Bosnien-Hercegovina for at markere genåbningen af Danmarks ambassade10.7.2025 17:42:21 CEST | Pressemeddelelse
I dag rejser udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen til Sarajevo for at markere genåbningen af Danmarks ambassade i landet og 30-året for folkedrabet i Srebrenica.
Udenrigsministeren rejser til Rom for at deltage i Ukraine Recovery Conference9.7.2025 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kort efter sit møde med den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, i Washington DC, rejser udenrigsministeren til Rom for at deltage i Ukraine Recovery Conference torsdag den 10. juli. Her vil Danmark underskrive aftaler for 435 mio. kr. til støtte til Ukraines genopbygning.
Dansk eksport i maj 20259.7.2025 11:23:39 CEST | Pressemeddelelse
I maj 2025 faldt Danmarks samlede eksport 0,8 pct. i forhold til april. Årsstigningstakten, dvs. de seneste 12 måneder i forhold til de 12 måneder forud, var 9,5 pct.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum